Den nye publikation Virksomheder der gør en forskel - Socialøkonomiske virskomheder i Aarhus præsenterer 20…
Socialøkonomiske høstmarkeder og events, efteråret 2025
En række socialøkonomiske virksomheder afholder i efteråret forskellige events, hvor du kan opleve god stemning og blive klogere på virksomhedernes produkter og aktiviteter:
Jylland:
Råt og Godt afholder høstmarked lørdag 6. september kl. 10-15 i den gamle togremise i hjertet af Aalborg. Der kommer massere kreative boder, halmballer, geder og høns, frokost og drikkevarer til fornuftige priser, live musik og hygge for hele familien inkl. forskellige spil for børn og barnlige sjæle.
Læs mere på deres Facebook-side her
Andelssamfundet i Hjortshøj afholder økologisk høstmarked søndag 7. september kl. 10-16. Du kan bl.a. opleve klappegeder, halmhoppeborg og traktorture for børn, Vimby is, rundvisninger for voksne, café med økologiske kager og frokostretter fra eget bageri, salg af vilde planter og honning, fikseværkstedet, smukt lokalt kunsthåndværk, åbent i Høkeren og Genbrugsen, olivenoliesmagning, salg af friske grøntsager fra Høsteriet og meget mere.
Læs mere på deres Facebook-side her
Butiksfællesskabet Chenillen i Brovst afholder høstmarked på Chenillen søndag 21. september kl. 12-15.
Læs mere på deres Facebook-side her
Hertha Levefællesskab i Galten afholder Høstmarked 6. september kl. 11-16, med bl.a. frokostcafe, musik og boder med biodynamisk frugt og grønt.
Læs mere her
Råd og Dåd i Brovst holder Høstmarked lørdag 4. oktober kl. 10-15. Dagen byder bl.a. på loppemarked, klappegeder, fiskedam for børn, kørsel med hestevogn og veterantraktorer, mad og øl fra Skovsgård Hotel, samt salg af økologiske grøntsager og lagersalg af byggematerialer.
Læs mere på deres Facebook-side her
Sjælland:
Settlementet i København holder Saxogade-festival lørdag 30. august kl. 12-21. Vær med, når vi forvandler Saxogade til en farverig festplads fyldt med liv, latter, musik og møder mellem mennesker! Der kommer til at dufte af grill og gadekøkken, børnene maler med kridt på asfalten, og musikken flyder ud mellem boder, blomster og glade mennesker.
Læs mere om eventen her
Grantoftegaard i Pederstrup afholder Høstmarked lørdag 6. september kl. 10-16 hvor man kan nyde en dejlig dag med levende musik, lækkerier til maven, et hop i høet, sige hej til dyrene, bage snobrød over bål og deltage i utallige aktiviteter, hvor du kan smage, røre og dufte til økologien.
Læs mere her
Grennesminde i Taastrup afholder økologisk Høstmarked 6. september kl 10-16, en hyggelig dag for hele familien med aktiviteter (ponyridning, traktorkørsel mm.), besøgsdyr, lækker forplejning og mulighed for at handle varer og økologiske grøntsager, der er produceret og dyrket sammen med vores unge på Grennessminde.
Læs mere på deres facebookside her
Grennesminde
Grantoftegaard
Settlementet
Råd og Dåd
Hertha Levefællesskab
Butiksfællesskabet Chenillen
Andelssamfundet i Hjortshøj, Vimby
Råt og Godt
Hvis din virksomhed afholder events som I gerne vil dele er I velkomne til at sende en mail til SED via per@socialeentreprenorer.dk
