Glad Fonden – socialøkonomi i stor skala 

Interview med Mikkel Holmbäck, direktør i Glad Fonden 

Glad Fonden er en af Danmarks største socialøkonomiske virksomheder med hovedsæde i København og afdelinger flere steder i landet.
Virksomheden formål er at sikre at mennesker med kognitive handicap har adgang til medier og ytringsfrihed samt at sikre at de har adgang til meningsgivende uddannelse og beskæftigelse. Fonden er er bygget op omkring TV-Glad og har i løbet af årene fået tilføjet en række andre forretningsområder.
I interviewet her fortæller direktør Mikkel Holmbäck om virksomhedens historie og udvikling.
Men først lidt flere fakts om Glad Fonden der er gået fra en lille lokal TV station til at være Danmarks største socialøkonomiske virksomhed i de 26 år virksomheden har eksisteret.

Glad startede som en forening og blev så senere omdannet til en ikke erhvervsdrivende fond og endelig til erhvervsdrivende fond. Over årene har Glad etableret en række forretningsområder, som alle sammen relaterer sig til fondens formålsparagraf,  (se Glad Fondens vedtægter her)
I dag leverer Glad Fonden produkter og serviceydelser indenfor teater, mad, design, medier, zoo, service, uddannelse og beskæftigelse.
Glad Fonden har afdelinger i København, Aabenraa, Esbjerg, Ringsted og et afdelingskontor for Flexuddannelsen beliggende i Aarhus en flexafdeling i Aarhus, som ikke har det samme indhold, som de andre lokalafdelinger. Endelig er der også en Zoologiske have i Lintrup øst for Esbjerg.

Der er i omegnen af 320 ansatte, i Glad Fonden, hvor af ca. halvdelen er ansat på særlige vilkår. Det kan være i beskyttede beskæftigelse, job med løntilskud og fleksjob.
Ud over de ansatte har Glad Fonden to uddannelser, som er et vigtigt felt i organisationen, nemlig STU og Flexuddannelsen. På de to uddannelser går der ca. 120 elever om året.

Historien 
Historien bag Gladfonden startede i forbindelse med at Mikkel Holmbäck og Henrik Marentius Svendsen i slutningen af 1990´erne arbejdede på noget der hedder Vesterbro Videoværksted. Det var et tilbud til lokalsamfundet og mennesker der arbejdede på Vesterbro, hvor man kunne komme ind fra gaden og få hjælp til at producere video. Det var på et tidspunkt, hvor man havde et større landsdækkende projekt i en række år, der hedder Skolen som lokalt kulturcenter, som var drevet af et overordnet formål om at prøve at gøre skolen til en del af et levende lokalmiljø. På det tidspunkt var videomediet og den digitale teknologi nåede et sted, hvor det var blevet meget brugervenligt at arbejde med videoer og digitale billeder.
“Udviklingshæmmede mennesker Mennesker med udviklingshæmning, som det hed på det tidspunkt, er kendetegnet ved ofte ikke at kunne læse og skrive, og dermed er de sådan set udelukkede fra rigtig mange ting, fordi man ikke mestrer den gennemgående kultur som blandt andet gennemsyrer hele grundskolen og alle uddannelser. Det er svært at blive inkluderet – ja faktisk rigtig svært at være til for mange udviklingshæmmede” fortæller Mikkel og tager et historisk tilbageblik:

“Efter nedlæggelsen af særforsorgen i 1980, som blev set som en skamplet på velfærdsstatens idealer, forsøgte man at skabe rammer, hvor mennesker med handicap kunne leve så tæt på det normale som muligt. De store institutioner blev erstattet af mindre botilbud og værksteder, og socialpædagoguddannelsen blev oprettet for at støtte denne nye tilgang. Men selvom intentionen var god, blev resultatet ofte en ny form for institutionalisering – folk blev kørt fra beskyttet bolig til beskyttet beskæftigelse uden reel deltagelse i samfundet, og kom på den måde til at leve langt fra normalen”. 

Tilbage til Vesterbro Videoværksted. Her skulle der på et tidspunkt i 1999 søges en fornyet sendetilladelse. Mikkels kollega Henrik, har en søster med udviklingshæmning, og af den grund havde de begge interesseret sig for området. Ud af den interesse opstod idéen til at prøve at søge en sendetilladelse til et helt nyt koncept: TV lavet med og af mennesker med udviklingshæmning. Tilladelsen blev givet – og sådan opstod TV Glad, verdens første tv-station for mennesker med funktionsnedsættelse.

Mikkel fortæller: “Vi gav udviklingshæmmede en mikrofon i hånden og spurgte nå men hvad interesserer dig? Og det var da masser af ting der gjorde. Og så lavede vi TV med stor overbevisning og engagement. Det viste sig, at mange mennesker blev nærmest smigret over at blive spurgt om, om de ville medvirke i en samtale eller et interview og stort set alle sagde ja – bumsen på bænken og folketingspolitikeren, sangeren for et eller andet band og selv dronningen, så der var virkelig en åben dør”.  

I starten lavede Glad et benspænd for sig selv ved at beslutte, at man ikke ville ansætte pædagoger. Det skete primært for ikke at få den bestående metodik, det bestående menneskesyn og institutionaliseringen indenfor dørene. I TV Glad ville man ville gerne starte på en helt ren spilleplade ved at forsøge at etablere en arena, som have en meget åben dagsorden og et ukendt slutmål.
Der blev søgt en række fonde til arbejdet med at udvikle TV Glad, og her var man selvfølgelig nødt til at beskrive, hvad pengene skulle bruges til, hvorfor det var meningsfuldt og hvilke mål der var for projektet.
Men grundlæggende var ideen at gøre det modsatte af en institutionalisering og via et arbejdsfællesskab og en faglighed at sørge for at de udviklingshæmmede kunne være til stede i kultur og samfundslivet på egne præmisser.

TV Glad har været og er stadig lokomotivet for alt det Glad Fonden laver, og med tiden er der kommet flere vogne til toget. Det er i bl.a. sket ved at folk har henvendt sig til Glad med ideer til aktiviteter, der kunne hæftets på Glads koncept, og som så har udviklet sig til et bæredygtigt forretningsområde.
Der var for eksempel på et tidspunkt en grafiker, der henvendte sig og fortalte at hendes handicappede søn, der havde Downs, havde meget glæde af at lave illustrationer og mønstre i hånden. Hun var overbevist om, at man kunne systematisere det, at handicappede kunne arbejde med illustrationer og ville gerne invitere andre med handicap til at deltage. Ideen lykkedes og blev i første omgang til Glad Tegnestue og senere til Glad Design.
På samme måde var der to mænd, Lars og Jesper, der i teaterverdenen havde lavet noget med nogle handicappede mennesker. De var meget betagede af Glads koncept og ville gerne lave et samarbejde.

“Vi blev vildt fascinerede af at de kom og spurgte os og sagde til dem. Jamen, her er nøglerne til vores hus. I må bruge det som i vil og udvikle Glad Teater under de værdier som TV Glad har, og når I på et tidspunkt har lavet det til en bæredygtig forretning, så får i jo også løn. Det kastede de sig over med et kæmpe engagement og begejstring, og derfor har vi Glad Teater i dag,” fortæller Mikkel.

Med tiden er der også udviklet andre grene inden for medier bl.a. animation og radio som laver podcast.

Glad Mad 
Blandt de første tv-programmer, som TV Glad lavede, var et program som hed Glad Mad. Det var et program der i tråd med Glads tankegang var i opposition til institutionaliseringen af udviklingshæmmede ud fra devisen: Hvis man skal have indflydelse på sit eget liv – skal man også lave sin egen mad.
På et tidspunkt blev Søren Gericke spurgt, om han ville medvirke i programmet. Det ville han gerne, og det blev til flere programmer.
Samtidig voksede Glad, og der var behov for at organisere frokosten for personalet. Så der blev ansat en kok, som på et tidspunkt blev nødt til at holde igen. I den forbindelse blev Søren Gericke i 2007 spurgt om det var noget for ham at overtage køkkenet. Det ville han også gerne, og faktisk stod han for Glad Mad i seks år. Efter hans eget udsagn det sted hvor han havde arbejdet længst i sit liv. Glad Mad har sidenhen drevet kantiner og caféer bl.a. i DR TV-Byen. I dag kører forretningen stadig fint, men er indskrænket til at leverer frokostordninger ud af huset.

Glad Service 
For 5 år siden begyndte Glad Fonden at se på facility service som et muligt forretningsområde for at udvide forretningen og for at skabe flere rummelige arbejdspladser.
Som Mikkel siger:
“Der er grænser for, hvor mange mennesker med forskellige former for handicap, der kan være skuespillere og arbejde i mediebranchen eller hos Glad Design, og da vi altid også har været optaget af volumen og skalering, synes vi egentlig, at det her med rengøringen kunne være interessant at prøve at dykke ned i,” og Mikkel fortsætter: “|Det er en branche i vækst, der er efterspørgsel på arbejdskraft, og som oftest er det arbejde med meget gentagelse og genkendelig, hvilket passer godt til vores målgruppe. Man ved hvad man skal lave og levere, og hvis man organiserer det ordentligt, så kan det også være et rigtig godt arbejdsfællesskab.” 

Det er i dag blevet til Glad Service som leverer rengøring, facility- og udendørs service til en række virksomheder og organisationer.

Uddannelse er vigtig
Uddannelse og opkvalificering har fra starten være et vigtigt element i Glads arbejde. Hvis man ønsker at mennesker med udviklingshandicap skal indtræde i et fagligt fællesskab, er man i følge Mikkel nødt til at arbejde målrettet med kompetenceopbygning og kvalificering, så man lærer den pågældende fagligheds spilleregler mm.. Glad havde faktisk allerede tidligt en etårig uddannelse, som var med til at inspirere til at loven om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) blev vedtaget 2007. På den måde har Glad været med til at skubbe på for at mennesker med kognitive handicap også skulle have adgang til uddannelse.
STU uddannelsen organiserede Glad også med faglinjer, fordi man var og er optaget af at have et fælles mål i undervisningen, som relaterede sig til at lave noget til andre. Det er Glads erfaring, at når det er det faglige, der binder det hele sammen, ja så bliver de  eleverne også bedre til at læse og skrive og kommunikere samt forstå betydningen af samarbejde.

Flexjobuddannelsen bliver til
På et tidspunkt blev det tydeligt for os, at ca. 1/3 af en STU årgang med stor gevinst kunne profitere af mere uddannelse.
Derfor blev der i anledning af Glads 10 års jubilæum i 2009 inviteret en række politikere, hvor ideen om en overbygningsuddannelse til STU blev præsenteret for Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti. Efterfølgende skete der ikke så meget, men et år senere blev Glad inviteret til et møde på Christiansborg, og fik der mulighed for at folde ideen om overbygningsuddannelsen yderligere ud. 3-4 måneder senere blev Mikkel kontaktet.
“Min telefon ringede en hverdagsaften ved ti tiden, og det var så Martin Henriksen, der sad i Satspuljeforhandlinger, og han fortalte, at forhandlingerne skulle fortsætte i morgen og han havde skudt det her med en overbygningsuddannelse ind i forhandlingsrummet. Og om jeg kunne komme med et budget på det til i morgen,” fortæller Mikkel.

Budgettet blev hurtigt skruet sammen og afleveret og det hele endte med en bevilling til at lave en etårig overbygningsuddannelse. Selv om der var meget positivt i uddannelsen blev det også hurtigt klart, at en et årig uddannelse ikke var tilstrækkeligt for at få den faglighed, der skal til for at være en ordentlig ressource på arbejdsmarkedet. Derfor blev uddannelsens længde ændret til 2 år, og i den forbindelse var Glad Fonden så heldige at få en stor donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond, som gjorde at man kunne rulle et kæmpe uddannelsesprojekt ud i Danmark. Et projekt der eksisterer den dag i dag. I øjeblikket går Glad Fonden og venter på at få en politisk lovfæstning af uddannelsen i Børne- og Undervisningsministeriet. Til dags dato er der brugt lidt over 100 millioner kroner på Flexuddannelsen.

Uddannelsen er skruet sådan sammen at et toårigt forløb i dag bliver finansieret 50% af det kommunale og 50% af staten. I forsøgsperioden, hvor man havde den store A.P. Møller donation, dækkede den 50% mens 50% kom fra kommunerne – Aarhus Esbjerg og København. De tre kommuner er stadig involveret i finansieringen af flexuddannelsen.
Det er sådan at 80% af de elever, der har gået på flexuddannelsen, ved sidste skoledag har et fleksjob, og erfaringen er, at de bliver fastholdt på arbejdsmarkedet, så for alle involverede er det en god investering.
Succesen skyldes bl.a. gode virksomhedssamarbejder og fokus på det brancherettede i uddannelsen.

“Glad har et virkelig godt samarbejde med koncerner og virksomheder i forbindelse med Flexuddannelsen f.eks. Salling Group og Tivoli.”  
Samtidig adskiller uddannelsen sig fra meget anden uddannelse ved at være virksomhedsforlagt i 2 år,” fortæller Mikkel.

I praksis er det bygget op sådan at et hold bestående af syv unge er hos en virksomhed f.eks. på lageret hos Bilka. De har en brancheuddannet lærer med sig i de 25 timer de er på virksomheden og en vejleder på halv tid. De fem af de 25 timer er helliget til teoriundervisning. Samtidig med at uddannelsen pågår på virksomheden, så bygges der også bro til de virksomheder, hvor Glad har uddannelse kørende. Og det er i følge Mikkel en medvirkende årsag til at mange bliver ansat og fastholde i job bagefter.

Virksomheder skal tage større samfundsansvar 
Mikkel understreget at det i det hele taget er vigtigt at vi fremadrettet finder nye veje, hvis vi skal løse de mange velfærdsudfordringer, vi har i Danmark og mange andre steder med demografiske udfordringer, klimaforandringer, forsvarsbudgetter og store forudsigelige omkostninger i forhold til sundhedssektoren.
Vi kan ikke fortsat have en praksis, hvor det at have en stor gruppe af mennesker på kanten er noget skal fikses og finansieres af den offentlige sektor med den store udgift det medfører.
Hvis vi skal fortsætte med at have et samfund, hvor vi passer på hinanden, og hvor der er plads til forskellighed, så er det vigtigt, at virksomheder og arbejdsmarkedet i langt højere grad forpligtes til at inddrage mennesker på kanten. Derfor bliver det også vigtigt at finde nogle modeller for, hvordan det det kan gøres.

“Det er bl.a. en grundene til, at vi for eksempel er gået ind i facilityservice, fordi vi her faktisk kan levere en ydelse på markedsvilkår til en konkurrencedygtig pris og som holder kvalitet, hvor kunden betaler det samme som til andre leverandører på markedet. Men samtidig får kunden ganske gratis en inklusionsdagsorden med i købet fordi Glad Fonden sørger for at flest mulige med kognitive handicap er med til at udføre arbejdet,” fortæller Mikkel.

Det er en enkel måde for virksomheder at tage et socialt ansvar på og Glad Fonden oplever også, at det er et ansvar mange virksomheder gerne vil tage.
Mikkel påpeger at EU har været en positiv bannerfører for at få virksomheder til at tage større samfundsansvar gennem tiltag som Green Deal, CSRD og ESG rapporteringskrav. På den måde understøtter EU også nødvendigheden af, at vi organiserer os så vi passer mere på kloden og hinanden og er mere inddragende så “vi får alle med”.

Alle har noget at byde på 
Inklusionen er i følge Mikkel vigtig, fordi alle mennesker har et potentiale, og hvis man i fællesskab og sammen med hovedpersonerne finder ud af, hvad de kan og vil og afstemmer det med kultur og samfundslivet, så er der uanede muligheder for, at mennesker kan bruge deres ressourcer og være til stede på arbejdsmarkedet og i kultur og samfundsliv og bidrage med rigtig meget.
TV Glads udsendelse “En særlig samtale” er et rigtig godt eksempel på det. Her taler en stor gruppe af TV Glads journalister, med kendte mennesker om livets lykkestunder og svære problemer og forskellige udfordringer. Konceptet er oprindelig fransk, og i den franske udgave havde man bl.a. en meget succesfuld udsendelse med præsident Macron, der var meget ærlig og åbenhjertig under udsendelsen.
I Danmark har produktionsselskabet Strong rettighederne til En særlig samtale konceptet. Udsendelserne laves i samarbejde med TV Glad og købes af Danmarks Radio. I følge Mikkel er det der gør at konceptet er så vellykket i Danmark, at TV Glads journalister er helt fortrolige med samtaler, hvor man er filterløs og nysgerrig på hinanden. Det er den form de altid har arbejdet under. En form hvor der, modsat meget anden journalistik, ikke er en underliggende dagsorden hos intervieweren.
Koncept, der betyder, at der kan blive sat ord på skrøbelighed og viser, hvor vigtigt det er at tale sammen og også blotte sig.
Udsendelsen er med til at give Glad journalisterne en tro på, at de kan bruges til noget, og at de rent faktisk også bidrager med noget vigtigt. Det understreges af udsendelsens seertal på over en million. At Glads målgruppe har noget at bidrage med understreges i følge Mikkel også af virksomhedens andre aktiviteter. Glad Mad producerer masser af velsmagende mad ud af huset, Den zoologiske have har 40.000 besøgende hvert år, Glads Teater er meget anerkendt af hele scenekunstbranchen og laver helt unikke og særegne forestillinger, der er meget respekterede. Glad Design laver design og illustrationer til Uniqlo og Tiger forretninger og vandt i øvrigt i 2021 Danish Design Award.
Mikkel påpeger at selv om Glad har været dygtige til at finde potentialet i sin målgruppe er det også muligt for andre at bidrage til inklusionsdagsordenen.
“Der er masser af muligheder, og der er mange flere end os, der kunne gøre det her. Så det er bare at komme i gang.”

Samarbejder med virksomheder
Glad Service har haft mange store opgaver og vundet flere udbud i den tid den har kørt. Men her er Glad Service underlagt de samme markedsvilkår som alle andre og det kan gå op og ned. Mikkel forklarer:
“Det er jo sådan med udbud, at så har man dem nogle år, og så kommer de i udbud igen og så kan det være at det er nogle andre der vinder. For eksempel når det gælder Danmarks Radio udbud, så er det enten ISS eller Coor der vinder. Sådan skifter det bare hver 3-4- år. Det er sådan lidt gynger og karruseller.”

Da Glad Service havde flest opgaver, blev der gjort rent på omkring 300.000 m2 hver dag. Siden har Glad Services dog været så uheldig at miste to af sine store kunder, der begge lagde deres opgaver i udbud på samme tid, og hvor Glad så ikke vandt buddet. Det gav et lille dyk, men nu er Glad Service heldigvis på vej op igen.
I dag gør Glad Service f.eks. rent på hovedkontoret hos ATP Ejendomme, Kræftens Bekæmpelse, DBU og Børns Vilkår. Det er virksomheder der vælger Glad Service som leverandør, fordi de synes det giver en værdi internt i organisationen, og fordi de gerne vil tage et socialt ansvar.
Mikkel fortæller at Glad Service i den forbindelse også kan aflevere KPI´er til virksomhederne, som de kan anvende i deres ESG rapportering.
Et godt eksempel på hvordan de virksomhederne, der bruger Glad Service til rengøringsopgaver, kan tage det sociale ansvar videre er samarbejdet med ATP Ejendomme. Her har man flyttet rengøringen fra om natten til tidlig morgen.
På den måde undgår man dels helbredsskadeligt natarbejde og samtidig bliver rengøringen og de mennesker der gør rent mere synlig.
Mange virksomheder anvender aktivt samarbejdet med Glad Service i branding.

“For eksempel bragte en virksomhed arbejder for forleden en fortælling på sociale medier om en af Glad Services medarbejdere, Mathæus, der har arbejdet hos dem i et års tid. De havde inviteret ham til at komme til deres morgenmøde, hvor de gerne ville have at han fortalte hele personalet lidt om, hvordan det så havde været for ham at være  på virksomheden. Og de synes bare det var så skønt, og han synes det var så skønt. Personalet er enormt stolte over at være i en virksomhed, der har sådan en som Mathæus ansat, og rigtig mange skrev begejstrede i tråden om hvor hyggeligt det var at smalltalke med Mathæus, og hvad det gav for den daglige kultur på arbejdspladsen,” og Mikkel fortsætter:
“Så det med at være lidt nysgerrig og ikke bare møde et ekko af sig selv og at blive lidt udfordret på alt det vi normalt er enige om og interesserer os for – det gør bare noget godt for en virksomhedskultur. Og det skaber mere værdi som ligger ud over selve rengøringsopgaven,” slutter Mikkel.

Måling af impact
Glad Fonden rapporterer sin effekt på de almindeligt kendte parametre antallet af ansatte i forskellige ordninger og sygefravær mm.. Mikkel mener dog at der udestår et arbejde, hvor socialøkonomiske virksomheder sammen med traditionelle virksomheder finder ud af, hvordan vi kan måle den sociale værdiskabelse, og udvikler flere nye modeller og metoder til det.

“I vores del af verden har der indtil nu, både hvad angår arbejdskultur og de resultater virksomheder opnår udadtil, været fokuseret på markedskræfter, overskudsgrad og bruttonationalprodukt mm.. Det er alt sammen parametre som ikke indeholder noget omkring den social værdiskabelse,” og Mikkel fortsætter:
“Så her er der behov for et paradigmeskift, og det kan være en lang proces. Men vi ved jo godt, at når vi flytter et menneske fra passiv forsørgelse til beskæftigelse og delvis selvforsørgelse, så er der en del positive afledte effekter. Det betyder f.eks. at behovet for sociale- og sundhedsydelser bliver mindre. Når man arbejder betaler man også skat og bidrager derfor frem for at trække på den fælles økonomi,”
fortæller Mikkel.

Der findes værktøjer som Den sociale beregner og GROW, men som det er lige nu, er der stadig mange formodninger om de positive effekter af socialøkonomiske virksomheders indsatser, som vi har svært ved at dokumentere. Det kan være afledte effekter i form af øget livskvalitet, fællesskab og det at være værdsat som en ressource og en del af et arbejdsmarked. Alt det medfører givetvis, at man lever sundere, går mindre til lægen og lever længere. Men der er stadig behov for nogle mere langvarigt, dybtgående undersøgelser for at det kan dokumenteres mere præcist.
Mikkel er ikke selv i tvivl om at det er en god investering at investere i og købe ind fra socialøkonomiske virksomheder for samfundet, men efterlyser alligevel mere forskning i forhold til at kunne dokumentere social impact. Også i forhold til de mange milliarder det offentlige anvender på sociale indsatser, vil det være nyttigt at have flere værktøjer til måling af effekten. Det kan betyde, at vi som samfund kan bruge skattepengene mere effektivt og måske lave bedre og flere indsatser for pengene. Mikkel peger på, at kunstig intelligens måske kan hjælpe os i forhold til at gennemskue kompleksiteten omkring social værdiskabelse og på den måde være med til at vise, at det er en god forretning at arbejde med den sociale værdiskabelse i virksomheder, på arbejdsmarkedet, i kulturlivet og i samfundet generelt.

Glad Økonomi
Glad Fonden har en samlet koncern omsætning på omkring ca. 90 millioner kroner.
Økonomien kommer for størstedelen fra salg af varer og serviceydelser og i mindre grad fra fondsmidler og forskellige støtteordningen.
Kommunerne er samlet set en af Glad Fondens største kunder og køber ind i STU, Flexuddannelsen og beskyttet beskæftigelse. Ydelser fra Glad Service, mad og design sælges overvejende til virksomheder og ellers har Glad Fonden indtægter fra billetsalg til teatrets forestillinger samt entré og kiosksalg i Glad Zoo til besøgende.
Ud af omsætning på koncernniveau udgør fondsmidler og donationer ca. 10-15%. Det er et beløb der kan svinge fra år til år. Det er f.eks. Flexuddannelsen, som har modtaget en hel del fondsmidler. Det samme har Glad Teater, som søger fonde til de enkelte forestillinger og som får ca. en million kr. fra Kulturstyrelsen i kulturstøtte hvert år. Glad Medier får omkring fire millioner årligt fra finansloven. Glad Fonden vil dog helst holde fondsmidler på et minimum.

“Det har været vigtigt for os gennem tiden at opbygge en økonomi der er bæredygtig og ikke være afhængig af fondsmidler. Fondsmidler bruger vi, når vi skal udvikle, og når det så er færdigudviklet, så skal det jo gerne overgå til en bæredygtig drift.” fortæller Mikkel

Fondsmidlerne har f.eks. været vitale i forhold til at udvikle en helt ny uddannelse for en målgruppe, som ikke har haft adgang til uddannelse før. Det vil ikke have været muligt for Glad at udvikle den på basis af de midler Glad tjener på drift.
Glad Fonden er ikke sat i verden for at generere profit og overskud til investorer, men efterleve fondens formål, så derfor forsøger man også bare at have et overskud, der gør at man har en lille buffer til uforudsete omkostninger og eventuelt lidt til investeringer – og så er virksomheden tilfreds med det.

Som Mikkel udtrykker det:  “Det bliver aldrig et overskud, der er værd at tale om. Men hvis vi bare kan holde fødderne tørre og ikke har røde tal, så er det så meningsgivende og har en masse kvaliteter. Vores overskud bruges jo til at investere i formålet og til at understøtte at de mennesker vi inviterer indenfor befinder sig godt og trives og udvikles.”

Glad Fondens organisering
Som tidligere nævnt har Glad Fonden arbejdet med forskellige virksomhedsformer efterhånden som virksomheden har udviklet sig. I dag er Glad Fonden organiseret som en erhvervsdrivende fond og for at sikre en robusthed i den samlede koncern er Glad Mad & Service lagt ud i et underselskab Glad Mad A/S og Glad Zoo er lagt ud i et APS, som begge ejes af Glad Fonden. Det er en konstruktion der er meget almindelig i erhvervslivet og som betyder, at hvis et af selskaberne klarer sig dårligt, ja så bringer det ikke selve Glad Fonden i fare.

Socialøkonomi burde inkluderes i erhvervspolitikken
Glad Fonden er en registreret socialøkonomisk virksomhed, men Mikkel synes ikke at ordningen er meget værd pt. Det er ikke noget Erhvervsstyrelsen, der har tilsynet med ordningen, gør meget for at fremme eller gøre opmærksom på. I det hele taget savner Mikkel en mere aktiv erhvervspolitik i Danmark, hvor man har et større opmærksomhed på den socialøkonomiske virksomhedsform, og prøver at understøtte at den kan udvikles og vokse.
Hvis man tager et tilbageblik i de sidste 10-15 år er det tydeligt at socialøkonomien i Danmark ikke blev den succes, som feltet havde håbet på. Mange kommuner ansatte konsulenter, der skulle udvikle socialøkonomien lokalt, men alle de jobs er væk i dag og fokus er væk bortset fra i ganske få kommuner.
Hvis socialøkonomien skal videreudvikles og have en chance fremadrettet, skal det i følge Mikkel ske i et samarbejde med erhvervslivet. Staten vil også kunne støtte en udvikling af feltet ved at kigge nærmere på dens udbudspolitik og måske lave deludbud, som gør at socialøkonomiske virksomheder kan være med.
Men det store løft for feltet skal efter Mikkels mening komme på det åbne marked og han fornemmer da også at mange store virksomheder gerne vil lave samarbejder med socialøkonomiske virksomheder. Staten skal så støtte op om den udvikling, hvor det giver mening.

Fremtiden
Mikkels håb for fremtiden er at vi midt i en tid med krig og fokus på vækst og konkurrencedygtighed også husker at have fokus på at danne meningsfulde fællesskaber. Det betyder også, at hvis vi skal fortsætte med at leve i et samfund, hvor vi kan være sammen og ikke skal gå og være nervøse for alle de ubehagelige ting der kan ske, så er vi jo også nødt til at udvikle en kultur, hvor vi rummer hinanden og bruger hinanden med den forskellighed, vi repræsenterer og kan.

“Klimakrise, krig og en ungdom som mistrives – det er jo ulykkeligt. Men jeg er optimist. Jeg tænker at socialøkonomi er et rigtig godt bud på noget, der er meningsgivende og bidrager til en fortsat udvikling af vores velfærdssamfund. Jeg oplever også, at det bliver respekteret og anerkendt, og der er plads til meget mere, og at det kan være et rigtig godt bidrag til fremtiden,” slutter Mikkel

Tak til Mikkel Holmbäck for at stille op til interview.

FAKTA om Glad Fonden
Stiftelsesår: 1999
Organisationsform: Erhvervsdrivende fond
Registreringer/verificeringer: Registreret socialøkonomisk virksomhed og People and Planet First Verified Social Enterprise
Afdelinger: København, Ringsted, Esbjerg, Åbenrå, Aarhus og Lintrup
Antal ansatte: 320 heraf ca. halvdelen på særlige vilkår
Årlig omsætning: 90 millioner kr.
Forretningsområder: Teater, mad, design, medier, zoo, service, uddannelse og beskæftigelse
Priser: TV Glad har vundet TV Prisen i 2025 for En særlig samtale, der vandt i kategorien Bedste Factual Entertainment. TV-Glad vandt sammen med Strong Productions også Diversitetsprisen for En særlig samtale ved EKKO Shortlist Awards 2024 og endelig har TV Glad og Strong Productions vundet hovedprisen ved uddeling af Artbeat Prisen i 2024.

Mere om Glad Fonden på: https://www.gladfonden.dk

Foto: Glad Fonden og Søren Meisner