skip to Main Content

World Summit Awards (WSA) 2024

Der er nu åbent for nomineringer til World Summit Awards (WSA) 2024
Vi er på udkig efter Danmarks bedste digitale udviklere! Alle former for web-baserede applikationer, apps, websider, applikationer mm., som skaber social værdi og hjælper med at indfri FN´s verdensmål, kan nu ansøge om at deltage i World Summit Awards (WSA). Ansøgningsfrist er 15.  oktober 2024.
Vinderne sikrer sig en plads på den 19. WSA Global Congress i Hyderabad i Indien i april 2025, hvor de kan komme i kontakt med partnere, investorer og andre iværksættere.

WSA arbejder sammen med nationale eksperter, som har til opgave at nominere projekter blandt de ansøgende. Hvert land kan nominere et projekt i hver af de otte nedennævnte kategorier.
Sociale Entreprenører i Danmark og Innopixel er danske nationale eksperter for WSA og forestår den endelige nominering.
Ud fra de nationale nomineringer udvælger WSA 40 vindere indenfor følgende 8 kategorier:

  • GOVERNMENT & CITIZEN ENGAGEMENT
    services | open data | democratic participation
  • HEALTH & WELL BEING
    medical care | sport | lifestyle
  • LEARNING & EDUCATION
    knowledge | science | skills
  • ENVIRONMENT & GREEN ENERGY
    climate | sustainable resources | agriculture
  • CULTURE & HERITAGE
    heritage | entertainment | subcultures
  • SMART SETTLEMENTS & URBANIZATION
    mobility |productive work | sustainable living
  • BUSINESS & COMMERCE
    innovative services | security | finance | marketing
  • INCLUSION & EMPOWERMENT
    diversity | gender | justice | human rights

Hvem kan deltage?
Web-baserede applikationer såsom: apps, websider, applikationer til wearables, sms-baserede produkter, spil til mobiltelefoner mm. Der er ingen begrænsning med hensyn til de platforme eller kanaler projekterne arbejder med.
Produktet skal være færdig produceret og må maksimum være 2 år gammelt på datoen for nomineringen.

Læs mere om hvordan du deltager i WSA 2024 via linket her

Kontakt de nationale eksperter:
Michael Lundorff-Hansen: lundorff@innopixel.dk
Per Bach: per@socialeentreprenorer.dk


WSA Young Innovators

World Summit Awards promoter og belønner også unge innovatører, der udviklede en digital applikation, der kan bidrage til at indfri FN’s verdensmå. Ud over de ovennævnte otte kategorier, har unge under 26 år mulighed for at deltage i kategorien ”WSA Young Innovators”, der er en særlig anerkendelse for unge sociale iværksættere under 26 år, der bruger ICT for at bidrage til at nå verdensmålene. Vinderne af denne kategori hædres ved en konferencen European Young Innovators Festival  i Ganz Østrig d. 27.-29. november 2024.
Deltagelsen i WSA Young Innovators er åben for enhver iværksætter, virksomhed, studentgruppe eller projektteam – hvor mindst et af de stiftende medlemmer og hovedparten af teamet er være under 26 år, dvs. født 1. januar 1998 eller senere.
Læs mere om WSA Young Innovators her

Om World Summit Awards
World Summit Awards  (WSA) er en international priskonkurrence, der arbejder for at fremme og anerkende enestående digitale digitale applikationer og innovationer, der har en stor positive effekt på samfundet og bidrager til at indfri FN´s verdensmål. WSA blev etableret i 2003 inden for rammerne af FNs Verdenstopmøder om informationssamfundet (UN WSIS), og bidrager til indfrielsen af FNs Verdensmål ved at fremvise og anerkende den positive påvirkning, som lokale digitale projekter og produkter kan have på samfundet. World Summit Awards globale netværk af startups, sociale iværksættere, mentorer, oplægsholdere, eksperter, regeringsledere, akademikere og civilsamfunds organisationer vokser hele tiden, og til dato er mere end 180 lande aktivt involveret.
Siden 2003 er der kåret 677 vinderne, som er udvalgt ud fra mere end 4.000 nomineringer. 11 danske projekter har igennem årene været blandt vinderne af World Summit Awards bl.a. To Good To Go appen, Og i 2017 var Be My Eyes og M-PAYG blandt vinderne.
I 2017 blev Sociale Entreprenører i Danmark national ekspert for World Summit Awards. Det indebærer at SED hvert år står for at finde danske digitale innovationer, der bidrager til at indfri verdensmålene, og nominere dem til konkurrencen.

Back To Top