skip to Main Content

Regenerative perspektiver på ledelse

Regenerative perspektiver på ledelse er en ny bog, der diskuterer fænomenet ”regenerativ ledelse. Som et begreb rummer regenerativ ledelse en dyb ambition om en ny menneskelig organisering og en praksis for ledere, som ikke bare bidrager til bæredygtig udvikling, men også er med til at genopbygge og skabe balance mellem menneskelige og naturlige ressourcer.
12 forfattere, som selv har arbejdet med regenerativ ledelse, har bidraget antologien. De har meget forskellige perspektiver på, hvordan den enkelte leder kan lede både andre og sig selv i en regenerativ retning.
Bogen ser på de elementer, der bør indeholdes i regenerativ ledelse og diskuterer bl.a,. hvordan den regenerative ledelse adskiller sig fra andre forståelser af nutidens ledelse.

Det er den første bog på dansk om regenerativ ledelse, som er skrevet direkte til videregående uddannelser og målrettet studerende på grund- og efteruddannelser om ledelse og samfundsforhold.
Tidligere har danske Laura Storm dog sammen med Giles Hutchins skrevet bogen ”Regenerativ ledelse – DNA’et i fremtidens livgivende organisationer og samfund” som udkom i 2023.

FAKTA:
Titel: Regenerative perspektiver på ledelse
Forfattere: Søren Voxted, Finn Thorbjørn Hansen, Ib Ravn, Katia Dupret, Tim Struck, Oleg Koefoed, Gitte Haar, Kristine Karlshøj, Maiken Kroge Rosenberg, Marie Arnbak-Hartzberg, Bensaid Vincent Jlil og Anders Holst Bodin
Redaktør: Rune Huvendick Jensen
Forlag: Hans Reitzels Forlag
ISBN: 9788702397550
Udgivelsesdato: 11. juni 2024
Bogen er på 247 sider og kan købes her

Back To Top