skip to Main Content

Ny hvidbog fra australske regering baner vejen for socialøkonomiske virksomheder

Den australske regering har taget et væsentligt skridt i retning af at anerkende bidraget fra socialøkonomiske virksomheder med den historiske lanceringen af ‘Working Future’ White Paper (hvidbog).
Det politiske dokument kommer til at forme landets beskæftigelseslandskab i de kommende år.

‘Working Future’, er den tredje beskæftigelseshvidbog nogensinde i australsk historie, efter de to tidligere i 1945 og 1994, og det skiller sig ud som det mest betydningsfulde politiske initiativ i nyere tid, især i kølvandet på COVID-19-pandemien. Med et stærkt engagement i at støtte socialøkonomiske virksomhed åbner hvidbogen døren for nyt samarbejde med den socialøkonomiske virksomhedssektor.

Hvidbogen indeholder et afsnit med titlen “Backing Social Enterprise”, hvor regeringen forpligter sig til at støtte den socialøkonomiske virksomhedssektor i at skabe job til mennesker, der er lukket ude af arbejdsmarkedet. Papiret nævner “socialøkonomisk virksomhed” hele 29 gange og inkluderer data fra certificerede sociale virksomheder fra Social Traders, der er den australske støtteorganisation for socialøkonomiske virksomheder.

Selvom hvidbogen endnu ikke byder på specifikke, håndgribelige initiativer, udstikker den en lovende køreplan, der signalerer regeringens prioriteter og engagement i forhold til at få den socialøkonomiske virksomhedssektor til at vokse.
Det skaber et gunstigt miljø for fortalervirksomhed og realisering af langsigtede mål. Den potentielle virkning af regeringens forpligtelse baner også vejen for nye innovative løsninger til at imødegå de problemer udsatte har med at få adgang til arbejdsmarkedet.
Læs mere her

Kilde Social Traders
Photo by Michael on Unsplash (Det australske parlament)

Back To Top