skip to Main Content

Afslutning på projekt Nordic Social Entrepreneurship 3.0

Sociale Entreprenører i Danmark afholdt d. 30. september 2022 afsluttende partnermøde hos Oslo International HUB i Oslo i projekt Nordic Social Entrepreneurship 3.0 sammen med organisationer Norge, Sverige og Finland. Projektet der har kørt siden september 2020, har udviklet et online undervisningsmateriale ar udviklet et online undervisningsmateriale om socialt iværksætteri, der består af 7 moduler, som hjælper deltagere fra social ide til færdig forretningsplan for en socialøkonomisk virksomhed – som man efterfølgende kan starte.

Aktørerne bag Nordic Social Entrepreneurship 3.0
Nordic Social Entrepreneurship 3.0 er støttet af Nordisk Ministerråd og Sociale Entreprenører i Danmark har udviklet online-programmet sammen med det finske EdTech-firma, der udvikler teknologiske løsninger og værktøjer, Claned Group, Oslo International Hub, der er en startup-inkubator og et innovationskontor med fokus på at hjælpe udlændinge bosat i Norge samt Folkuniversitetet i Sverige, der er en populær uddannelsesinstitution med afdelinger i hele Sverige.

Hvad er formålet med programmet?
Nordic Social Entrepreneurship 3.0 er et nyt online kursusprogram, som har til formål at opgradere voksne faglærte og forbedre deres mulighed for selv at starte en socialøkonomisk virksomhed. Gennem kurset får deltagerne bedre mulighed for at bidrage med løsninger på faktiske samfundsmæssige og økonomiske udfordringer ved at skabe alternative socialøkonomiske forretningsdriftsmodeller i traditionelle erhverv. Kurset er udviklet til uddannede, voksne fagfolk fra traditionelle professioner, men er også åbent overfor yngre personer med lyst til at omsætte en social ide til en socialøkonomisk virksomhed.
Det er overordnet tanken at programmet skal give de studerende bedre muligheder for at kunne bidrage med løsninger på faktiske samfundsmæssige og økonomiske udfordringer ved at skabe alternative socialøkonomiske forretningsdriftsmodeller i traditionelle sektorer og erhverv.

Hvis du vil vide mere om kurset eller kunne tænke dig at deltage i fremtidige kursusforløb så kontakt Per Bach: per@socialeentreprenorer.dk tlf. 40 11 86 40.

Udviklingen af ​​ Nordic Social Entrepreneurship 3.0 støttet af Nordisk Ministerråd.

Back To Top