skip to Main Content

Sell Well, Do Good

Det at lære at sælge er en større udfordring, end de fleste sociale iværksættere forventer. I den nye bog Sell Well, Do Good omdefinerer salgseksperterne Dr. Roy Whitten og Scott Roy fra Whitten & Roy Partnership salg på en måde, der stemmer mere overens med de værdier, som socialøkonomiske virksomheder har, og på samme tid gør salg til et meningsfyldt og tilfredstillende arbejde for de sælgere, der arbejder i socialøkonomiske virksomheder.

Dr. Roy Whitten og Scott Roy er grundlæggerne af Whitten & Roy Partnership, som driver et globalt konsulentnetværk og har betjent organisationer i over 40 lande.
Sell Well, Do Good sætter fokus på et grundlæggende problem omkring salg: Nemlig at mange både sælgere og kunder er af den overbevisning –  at salg handler om pitching, overtalelse og at presse folk til at købe.
Den overbevisning fører i følge forfatterne til at både enkeltpersoner og organisationer kommer til at koncentrere sig om at være selvforsvarende, bliver dysfunktionelle og uproduktive for alle involverede, og i virkeligheden er med til at skabe betingelser, der kan være med til at underminerer de socialøkonomiske virksomheders mission og begrænse deres impact.

Med udgangspunkt i cases og erfaringer fra forfatternes feltarbejde de seneste årtier giver bogen råd til hvordan, man kan mestre sin egen indstilling til salg, føre overbevisende samtaler, der kan resultere i en engageret handling, uddanne sine kunder til at hjælpe dem med at træffe den bedste og rigtige købsbeslutning og opbygge et salgssystem, der ændrer sælgernes og deres kunders opførsel.

Forfatterne mener at salg er hjerterytmen i virksomheden, og den måde hvorpå en socialøkonomisk virksomhed sælger, er med til at bestemme virksomhedernes ultimative værdi for de kunder, den betjener.

Hvis man skal gøre noget godt for verden, skal man også sælge godt eller på en god måde (som bogens titel siger). Det betyder at man som socialøkonomiske virksomhed ikke bare har brug for et salgssystem, der fungerer, man har brug for et, der passer sammen med virksomhedens mission og formål. På samme måde er man ifølge forfatterne nødt til at udvikle et sælgerteam, der udfører deres arbejde etisk, stolt og dygtigt – til mindste detalje f.eks. ift. hvordan de kunderne mulighed for at tænke klart, købe klogt og forpligte sig til ny adfærd. Det kræver mere end det blot at forbedre sig – det kræver en transformation.

FAKTA:
Forlag : Niche Pressworks
Udgivelsesdato: 17. maj  2021)
ASIN : B0957V27HV
Form: ebog
Bogen er på 178 sider og kan købes her

Læs anmeldelse af bogen i artikel fra Pioneers Post her

 

Back To Top