skip to Main Content

Skraldecafeen finder vej ud af Corona-labyrinten

”Hvis du render ind i en blindgyde betyder det at du skal gå en anden vej – så det har vi gjort.”

For Annbritt Jørgensen og resten af holdet bag den århusianske socialøkonomiske forening Skraldecafeen har udfordringerne under Corona-krisen været mange og store. Skraldecafeen beskriver sig selv som et ’fælleskabsdrevet socialøkonomisk oplevelseskøkken’, og foreningens kerneaktivitet har gennem cirka 5 år været åbne arrangementer med fælles madlavning og spisning af kasseret overskudsmad der er indsamlet fra fødevarebutikker. Aktiviteterne er gratis og åbne for alle. Hvilken mad der bliver lavet og hvordan afhænger af de donerede råvarer og hvad deltagerne har lyst til. Overskudsmaden bliver på den måde brugt som en ressource til at skabe nye fællesskaber der kan bidrage med løsninger til aktuelle samfundsproblemer som social isolation, hjemløshed og psykisk sårbarhed. Men lige præcis det at samles socialt, at dele tid og rum med andre mennesker med henblik på at komme tættere på hinanden, det har Corona-pandemien sat en foreløbig stopper for. Så Skraldecafeen har skullet finde nye veje. Det har de gjort af flere omgange når der har været benspænd – og undervejs har begrænsningerne vist sig at åbne for nye muligheder.

Mad som fællesskabs-katalysator

Annbritt startede det som nu er Skraldecafeen sammen med Steffen Sand i 2014, oprindeligt som et projekt der handlede om at skralde kasseret mad fra affaldscontainere og uddele det til mennesker med begrænset indtægt som havde svært ved at få madbudgettet til at slå til. De ønskede at sætte fokus på den stigende økonomiske ulighed i Danmark, hvor stadig flere familier har svært ved at få råd til mad hver dag, samtidig med at fødevarebutikkerne dagligt kasserer flere tons madvarer. Overskudsmaden er en oplagt ressource der kan udnyttes, og maduddelingen er en konkret måde at gøre en forskel for udsatte mennesker.

På et tidspunkt blev de indkaldt til møde med Fødevarestyrelsen der pointerede, at man ikke må dele mad ud medmindre man er en registreret fødevarevirksomhed – men samtidig sagde de, at hvis maden kom med hjem og blev tilberedt i folks eget køkken, så må man godt. Derved blev idéen skabt til at bygge et køkken der kunne imødegå lovgivningen omkring fødevaresikkerhed samtidig med at projektets kerneopgave kunne fortsætte. Der blev bygget et mobilt køkken som kunne sættes op alle steder – og samtidig blev skralde-aktiviteterne efterhånden afløst af aftaler med supermarkeder om at donere kasserede fødevarer til projektet. Derved blev der åbnet mulighed for at delingen af overskudsmaden kunne bruges til mere end at imødegå et økonomisk behov: bekæmpelse af madspild kunne blive et værktøj til at skabe nye sociale fællesskaber hvor der deles forskellige typer af ressourcer gennem madlavning og fællesspisning.

Sideløbende med de åbne madlavningsarrangementer har Skraldecafeen i 2017 udviklet yderligere et projekt i samarbejde med studerende fra Kaospilotuddannelsen, FællesSKABET/Free Fridge som er fire offentligt tilgængelige delekøleskabe der står på Sydhavnen i Århus. Køleskabene er åbne døgnet rundt for alle der vil afhente eller donere madvarer. Både firmaer og private kan donere, og Skraldecafeen står for rengøring og vedligeholdelse. Køleskabene benyttes af mange forskellige mennesker – socialt udsatte, studerende, hjemløse, familier med et skrabet budget, eller folk der gerne vil bidrage til at mindske madspild ved at bruge eller donere overskudsmad. FællesSKABET er ligesom fælles madlavning en måde at bruge fødevareoverskud som et redskab til at dele og udveksle. Som Annbritt formulerer det:

”Vi kan bruge det her til at imødegå menneskers forskellige behov – behov for mad, behov for sociale fællesskaber, behov for at gøre sig nyttig, behovet for at dele ud af noget man har i overskud. Alle kan være med, og alle kan få noget med herfra, uanset hvem man er er og hvad der er dine behov.”

Corona-læring: Hvad gør vi nu?

Før Corona-krisen satte ind havde Skraldecafeen i gennemsnit 1-2 arrangementer om ugen med fælles madlavning og spisning. Men da Corona-nedlukningen satte ind med de medfølgende forsamlingsbegrænsninger og anbefalinger om afstand mv. udfordrede det Skraldecafeens sociale arrangementer og traditionelle aktiviteter ift. at dele overskudsmad – og der er kun blevet afholdt en lille håndfuld arrangementer i perioden.

Samtidig satte Corona-retningslinierne en række udfordringer ift. Skraldecafeens økonomiske grundlag.  Hidtil har Skraldecafeen haft indtægt dels på at afholde workshops og oplæg, dels på at tilbyde arrangementer til firmaer og private der gerne vil have en anderledes fællesspisningsoplevelse – men begge dele har været udelukket eller stærkt begrænset i Corona-perioden. Selvom foreningen i høj grad er baseret på frivilligt arbejde er det nødvendigt med en indtægt for at holde aktiviteterne kørende og sikre Skraldecafeens eksistens. Der er basale driftsudgifter som skal dækkes, bl.a. ift. til den ansatte arbejdskraft af fleksjobbere der bl.a. organiserer logistik og står for koordineringen af frivillige.

På den baggrund gik Skraldecafeen i gang med at søge om økonomiske midler hos puljer og fonde for at kunne komme igennem Corona-perioden, men det har vist sig som en særdeles svær vej. Fonde er som udgangspunkt svære at få til at give støtte til ’basale behov’ fordi de meget sjældent giver tilskud til drift. Socialstyrelsens Coronapulje for socialøkonomiske virksomheder afviste ansøgningen fordi Skraldecafeen ikke er en registreret socialøkonomisk virksomhed (RSV-ordningen), og der var også afslag fra Socialstyrelsens pulje ’1000 nye fællesskaber mod ensomhed’.

Annbritt peger på, at noget af grunden til at Skraldecafeen har svært ved at få økonomisk tilskud på denne måde måske også er, at de på flere måder falder udenfor eller går på tværs af de kategorier og traditionelt definerede målgrupper som puljer og fonde er sat i verden for at støtte. For Skraldecafeen er anderledes end en frivillig forening i traditionel forstand – og Annbritt pointerer at en del af ærindet jo netop er at gøre op med ’kassetænkning’ som sådan:

”Skraldecafeens aktiviteter er jo ikke bare rettet mod det som man traditionelt vil opfatte som udsatte borgere. Og dem vi typisk kalder ressourcesvage med forskellige udfordringer har også ressourcer, og også ’ressourcestærke’ har behov… Udfordringen ligger så i at finde en vej til at imødegå disse forskellige behov og give mulighed for at udveksle de ressourcer som findes. Her er der højt til loftet. Alle skal kunne være med på deres egen måde.”

Skraldecafeen fik økonomisk tilskud fra Århus Kommunes Paragraf 18-midler, men det rakte kun til at dække det allermest basale i et par måneder. Derfor skulle der nytænkning til – og det der gjorde forskellen var Skraldecafeens netværk af sparrings- og samarbejdspartnere.

Pay-it-forward: Sandwich i bunkevis

Som del af udviklingsarbejdet under Corona-perioden har Skraldecafeen i længere tid arbejdet med forskellige idéer til hvordan de kunne komme i gang med at tilbyde færdiglavet mad. Behovet for et gratis lettilgængeligt måltid er der altid for forskellige typer af udsatte grupper – men det forstærkes ekstra under Corona-nedlukningerne hvor væresteder mv. typisk har kortere åbningstid og mere begrænsede tilbud ift. spisning. På den baggrund er Skraldecafeen begyndt ind imellem at sætte færdiglavede retter i FællesSKABET og undersøge mulighederne for at udvide tilbuddet.

På et tidspunkt henvendte Skraldeforeningen sig til Per Bach der er formand for foreningen Sociale Entreprenører i Danmark (SED) for at få sparring på hvordan de kunne komme videre med at løse de økonomiske udfordringer de stod i pga. Corona-restriktionerne. De kendte Per fra forskellige typer af SED’s netværksmøder og arrangementer for socialøkonomiske iværksættere som de har deltaget i, og tænkte at SED ville være en god mulighed ift. at få input til arbejdet med fundraising.

Per foreslog at de kunne forsøge sig med en kampagne hvor der doneres et beløb til et måltid der kan laves af Skraldecafeen og videregives. Pay-it-forward -konceptet bruges af nonprofits og virksomheder i en lang række sammenhænge, og foregår ved at man med en økonomisk donation giver en ting eller tjeneste videre til en person der har behov –f.eks. et måltid, en kop kaffe, en klipning eller et par varme sokker.

Modellen gav god mening for Skraldecafeen – det ville skabe en indtægt og generere mad til folk der havde behov, og hvis maden doneres til FællesSKABET overtræder man ikke Fødevarestyrelsens regler i forhold til uddeling og hvor der må laves mad. Der var dog et par barrierer der skulle forceres før donationskampagnen kunne søsættes: For at modtage donationer skal man have indsamlingstilladelse, for at få en indsamlingstilladelse skal man have et MobilePay-nummer til indsamling, og for at få et MobilePay-nummer til indsamling skal man omvendt have en indsamlingstilladelse, så det tog et stykke tid at få formaliteterne på plads.

Omkring nytår blev de første sandwich lavet af supermarked-overskudsvarer lagt i FællesSKABET, betalt med donationer af 25 kr. pr. sandwich. Budskabet om den nye kampagne blev i første omgang spredt via Skraldecafeens egen Facebook-side. Men Skraldecafeens egne følgere består for en stor del af folk der er brugere af foreningens aktiviteter og maddonationer i køleskabene, og mange af dem har ikke nødvendigvis overskud til økonomiske donationer, og donationsindtægterne var begrænsede i starten.

Det store vendepunkt kom da foreningen Hjemløs i Århus tilbød at udbrede kampagnen via deres forskellige platforme. Deres netværk og følgere er typisk folk der har økonomiske ressourcer til at hjælpe og donere, og herefter kom der fart i donationerne. Som Annbritt siger: ”Det eksploderede!” På en uge blev der samlet cirka 43.000 kr. ind til sandwich – og det store antal donationer betyder at Skraldecafeen flere gange om dagen kan fylde køleskabene med sandwich – der alle bliver spist.

Råvarerne til de mange sandwich er stadig overskudsmad som doneres fra lokale supermarkeder, og så købes der diverse emballage som er nødvendig for at de mange sandwich kan produceres, transporteres og opbevares på forsvarlig vis. Mange mennesker bidrager på forskellig vis til at sikre at der hver dag er en bunke spiseklare sandwich til FællesSKABET – f.eks. en arabisk kvinde i Gellerup som leverer arabiske sandwich.

Nye muligheder i en anderledes tid

Sandwich-kampagnen har betydet, at Skraldecafeen har måttet mobilisere massivt blandt de frivillige for at imødegå donationerne og efterspørgslen på de færdiglavede sandwich. Aktuelt har Skraldecafeen cirka 50 frivillige tilknyttet, og frivilliggruppen rummer mange forskellige typer af mennesker, ressourcer og kompetencer – og mange forskellige motiver til at være frivillig. Skraldecafeens frivillig-fællesskab er fleksibelt, rummeligt, og indretter sig efter de mennesker der deltager. Under Corona-nedlukningen har Skraldecafeen oplevet en stor tilgang af frivillige, og Annbritt peger på, at det netop understreger behovet for rummelige fællesskaber på tværs af stereotype kategorier:

”Mange mennesker er lige nu hjemsendt fra arbejde og har behov for noget at bruge deres tid på og for at være del af noget. En del dukker op her hos os fordi det her er noget som giver mening for dem. På den måde er der også her et socialt behov der bliver opfyldt, og det her er jo ikke nødvendigvis ’udsatte’, de har bare også et socialt behov. Og her kan de så bidrage ved at hente donerede fødevarer, smøre sandwich eller noget andet alt efter hvad de byder ind med…”

Sandwich-kampagnen har således åbnet en ny måde hvor Skraldecafeen kan bruge overskudsmad som et middel til at dele ressourcer – også under Corona-krisen. Samtidig har det afgørende betydning for Skraldecafeens muligheder for at kunne gøre en forskel fremadrettet at der igen er åbnet mulighed for indtjening. Foreningen er midt i en flytteproces hvor de får mere fysisk plads og får mulighed for at indrette et køkken der kan blive godkendt som produktionskøkken. De nye rammer vil gøre det muligt at lave større og fastere aftaler med de supermarkeder der donerer overskudsmad, og der vil kunne laves varm mad til salg efter samme pay-it-forward princip som de donerede sandwich. Og Skraldecafeen arbejder videre med nye idéer til hvordan overskudsmad kan bruges til at gøre en forskel: for eksempel et mobilt cykelkøkken hvorfra der kan sælges suppe lavet af donerede overskudsmadvarer – det vil kunne skabe småjobs som cykelchauffør til mennesker med socialt frikort, og samtidig kan dem der betaler for suppen investere i et måltid der gør noget godt for både mennesker og miljø.

For Annbritt er den vigtigste erfaring fra Corona-perioden den samme som hun har oplevet været gældende i hele Skraldecafeens udviklingshistorie: At se efter mulighederne i stedet for at stirre på begrænsningerne:

”Vi kalder os selv for ’omstillings-pirater’, fordi hvis der er noget vi er, og har været hele vejen, så er det omstillingsparate – og det er også det som har gjort forskellen nu.”

De nye muligheder der har vist sig for Skraldecafeen i Corona-perioden har i høj grad handlet om at bruge sit netværk – konkret har SED, Hjemløse i Århus og de butikker som donerer overskudsmad gjort en stor forskel for forløbet. Og så skal man turde bruge den hjælp man får til at gå nye veje.

”Mit bedste råd? Hvis du ikke kan gøre det du plejer, så find på noget andet. Og brug dem du kender til at hjælpe dig videre…”

Tak til Annbritt Jørgensen for telefon-interview om Skraldecafeen og for tilladelse til brug af fotos.

Læs mere om Skraldecafeen på deres hjemmeside www.skraldecafeen.dk og på Facebook

Læs mere om Fællesskabet/FreeFridge på Facebook

Læs mere om Hjemløs i Århus på Facebook

Du kan donere en sandwich til FællesSKABET ved at sende 25 kr. via MobilePay nr. 725853 , skriv gerne ’Sandwich’ i kommentarfeltet på din overførsel.

Andre eksempler på socialøkonomiske virksomheder der bruger pay-it-forward metoden er Social Bite og Luminary Bakery

Note: Det er ikke ulovligt at ’skralde’, dvs. samle brugbare madvarer op fra affaldscontainere efter supermarkedernes lukketid, såfremt det ikke indebærer at der brækkes låse op eller forceres hegn eller lignende.

Back To Top