skip to Main Content

Ny engelsk impact investeringsplatform for almindelige mennesker

En ny online platform, der netop er lanceret, gør det muligt for enkeltpersoner i Storbritannien at blive impact investorer for helt ned til 25 pund (ca. 200 kr.) om måneden.

Platformen The Big Exchange, der er blevet til i et samarbejde mellem hjemløseavisen The Big Issue og en koalition af industripartnere, giver kunderne mulighed for at få et økonomisk afkast, samtidig med at de får en positiv social og miljømæssig impact for deres investering.

The Big Exchange platformen giver mulighed for at investere i 36 fonde, der drives af 11 førende fondsforvaltere, inklusive Standard Life Aberdeen og Columbia Threadneedle.

Det er kun fonde, der opfylder The Big Exchange’s kriterier for at skulle give et tilstrækkeligt positivt bidrag til verdensmålene, som får lov til at være på investeringsplatformen. På platformen kan investorer se et resumé af, hvor stor positiv impact deres investering har på folks liv og miljø. De fonde der er på platformen kan således få en guld-, sølv- eller bronzemedaljer.

Platformens kunder kan enten vælge individuelle investeringer i fonde eller foreslåede valg baseret på risiko. De betaler et årligt service- og administrationsgebyr på 0,25% – hvilket er blandt de billigste på markedet – plus et gebyr til forvalteren, der kører den valgte fond, typisk 0,8% -1,8%..

Big Exchange forventer at kunne tiltrække 80.000 kunder i løbet af de næste fire år.

Beboere i England kan begynde med at investere for kun 25 pund, hvis de opretter en regelmæssig månedlig betaling eller fra 100 hvis de starter med en engangsbetaling.
Big Exchange håber at man i fremtiden kan gøre investeringer endnu mere tilgængelige. Man håber således at kunne minimumsgrænsen for en investering helt ned til 3 pund, hvilket svare til prisen for et eksemplar af hjemløseavisen The Big Issue.

Den nye platform kan ses her: bigexchange.com

Kilde: Pioneers Post

 

Back To Top