skip to Main Content
Generasjon M

Generasjon M

Generasjon M er en norsk socialøkonomisk virksomhed der skaber positive relationer mellem generationerne ved at tilbyde besøgstjeneste på plejehjem og omsorgsboliger i Oslo og Viken. Besøgsvennerne er unge mellem 14 og 20 år der i form af fritidsjob iværksætter forskellige aktiviteter sammen med de ældre på besøgsstederne.

Generasjon M blev grundlagt i 2011 af de to sociale iværksættere Anne Stine Hole og Christina Væting Nergård. Ideen var at skabe en platform hvor ældre og unge kunne mødes, for at bidrage til at reducere ensomhed blandt ældre og samtidig skabe meningsfyldte fritidsjobs for unge mennesker.

Missionen er at skabe relationer mellem generationer – og M står for meningsfyldt deltidsjob/ job med Mening, og generationsmøder hvor mening, mestring og moro står i fokus.

De unge – eller M-vennerne som de hedder- besøger de tilmeldte plejehjem og omsorgsboliger fortrinsvis om eftermiddagen, i weekenden og i ferieperioder, tidspunkter hvor det erfaringsmæssigt er ekstra efterspørgsel efter liv og aktivitet.
Beboerne og M-vennerne spiller spil, går ture, bager vafler, går ture, laver undervisning i brug af tablets, lytter til musik – alt efter hvad deltagerne har lyst til. M-vennerne arbejder i team, og det er som regel 4-6 unge som kommer på besøg hver gang. Der udveksles historier, interesser og erfaringer gennem de fælles aktiviteter, og besøgene finder sted på fælles arealer så flest mulige har mulighed for at deltage.

De unge der ansættes som M-venner får oplæring i jobbet, mulighed for at arbejde sammen med andre unge i en meningsfuld sammenhæng hvor de har mulighed for at være med til at sætte deres eget præg på aktiviteterne – og de får værdifuld erfaring som de kan tage med sig videre i deres voksen- og arbejdsliv.

Generasjon M blev i efteråret 2016 kåret til ’Årets Sosiale Entreprenør’ under SosEnt-konferencen på Sentralen i Oslo, afholdt af Ferd Sosiale Entreprenører. Dengang var Anne Stine Hole og Christina Væting Nergård de yngste vindere som havde vundet prisen, og da havde de allerede været i gang i fem år.

I dag har Generasjion M over 100 deltidsansatte unge som hver uge skaber værdifulde og hyggelige stunder i samværet med de ældre.

Læs mere på: generasjonm.no

Læs artikel om kåringen af Generasjon M som Året Sosiale Entreprenør 2016 her

 

 

Generasjon M på Facebook: https://www.facebook.com/generasjonM/

Back To Top