skip to Main Content

One Water

One Water er en engelsk socialøkonomisk virksomhed, der sælger vand på flaske, og som anvender 100% af sit overskud til vandprojekter i Afrika.

På den måde er One Water et spændende eksempel op en virksomhed, der er gået ind på et kæmpe, eksisterede marked for at tage en markedsandel og bruge overskuddet til løse en stor samfundsmæssig udfordring.

I England sælges der for mere end 2 milliarder pund vand på flasker årligt. I erkendelse af det faktum ønsker folkene bag One Water at give alle de millioner af mennesker, der køber vand på flasker, en bedre mulighed for at hjælpe med at samle penge til at lave projekter for rent drikkevand i Afrika. Projekter der har livsvigtig betydning for de mennesker der hjælpes.
Der er stadig 785 million mennesker i verden som ikke har adgang til rent drikkevand og hvert år død 3 millioner mennesker af vandbårne sygdomme. De fleste af dem er børn under 5 år.
Så der er et kæmpe behov for en indsats for at sikre rent drikkevand til alle og dermed bidrage til at indfri verdensmål nr. 6.

Historien
En gruppe venner sad og så Grand National hesteløbet tilbage i 2003. I den forbindelse nævnte en af dem en artikel han lige havde læst om at der er en milliard mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand.
Alle i lokalet var enige om at, der var behov for at gøre noget, og i løbet af natten var ideen om One Water født.
Ideen var at skabe et anderledes brand af vand på flasker – et brand som skal gøre en forskel ved at give overskuddet væk.

Der blev arbejdet videre på ideen og et år senere sagde Duncan Goose sit job op for at arbejde fuld til på projektet. One Water
Duncan Goose blev oprindeligt inspireret til at arbejde på On Water projektet ved at se et foto i The Guardian af en pige ved en lille pige, der sad ved en aflåst vandforsyning, som stod i nogle beskidte og ikke særlig tiltalende omgivelser.
One Water har i øvrigt fundet frem til pigen, og man kan se en lille film om hvordan Duncan og fotografen fandt frem til hende i denne lille video her
Det var ikke et let arbejde at udvikle projektet, men Duncan fik støtte fra den oprindelige gruppe venner, og d. 30 maj 2005 var de første One Water vand på flasker i handlen. Virksomheden Global Ethics Ltd og brandet One var født. Senere samme år kunne man ved Live8 koncerten 2005 se Brad Pitt med en flaske One Water. Koncerten blev transmitteret til 2 milliarder mennesker verden over, så det var en kæmpe reklame for One Water projektet.

Her 15 år senere har One Water været i stand til at generere et overskud på 20 millioner pund, der er doneret til vandprojekter i Afrika i bl.a. Malawi, Angola og Syd Sudan. I praksis doneres overskuddet til The One Water Foundation, som så står for arbejdet med at støtte bæredygtige vand- og sanitetprojekter for at ændre liv i nogle af verdens fattigste samfund.

One Water Foundation arbejder både i både landdistrikter og bymiljøer og varierer fondens tilgang for at imødekomme lokale behov. For fonden er det vigtigt, at de projekter, som der støttes bliver bæredygtige og selvkørende, når One Water Foundation trækker sig ud af dem.
Man kan se mere om alle One Waters projekter her

One Water har udviklet forskellige produkter indenfor vand på flasker bl.a. vand med smag og “juiced water” (som indeholder 15% frugtjuice). Man kan se One Waters forskellige flaskevandsprodukter her.

Flere store virksomheder som Starbucks, World Duty Free og Ocado har valgt at sælge One Waters flaskevandsprodukter i deres caféer og butikker for at bakke op om sagen.
Ud over at sælge produkterne giver One Water også virksomheder mulighed for at støtte sagen gennem f.eks. corporate volunteering og pro-bono.

One Water lægger også meget vægt på bæredygtighed i forhold til emballage. One Water sælger vand i flasker og kartoner af både glas, plastik, aluminium og pap. Alle emballager består af en stor del genanvendt materiale er 100% genanvendelige, og One Water opfordre både for brugere og forhandlere til at genanvende mest muligt. Man kan læse mere om One Waters emballage og genbrug her

Behovet for adgang til rent drikkevand er stort, og One Water Foundation vil gerne øge indsatsen og sigter efter rejse 50 millioner pund, som kan doneres til  drikkevandsprojekter inden 2030.

Læs mere om One Water: Klik her! 

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top