skip to Main Content

 V’ice Haiti – succesfuld mikro-franchising model

V’ice Haiti er en socialøkonomisk virksomhed i Haiti, som gennem en mikro-franchising model forsøger at løse to af landets største problemer arbejdsløshed og underernæring på grund af protein og vitamin mangel.

I dag, 10 år efter den store jordskælvskatastrofe ramte Haiti, lever over 6 millioner af Haitis 10 millioner store befolkning under fattigdomsgrænsen. Hvilket vil sige, at de har mindre en 2,41 dollars pr. dag at leve for. Mere end 58% af alle husstande i Haiti oplever fødevaremangel. Omkring 30% af alle børn under 5 år har ikke den højde, som de normalt bør have i forhold til deres alder. To tredjedele af alle børn under 5 år er underernærede. Det samme er 60% af alle gravide kvinder.
Haiti oplever for øjeblikket en overvældende arbejdsløshed som påvirker over 70% af befolkningen. Samtidig slås Haiti med en national sundhedskrise, hvor vitamin- og proteinmangel, som koster staten 56millioner dollars i tab på BNP årligt.

Den socialøkonomiske virksomhed V’ice Haiti, der er baseret i hovedstaden Port-au-Prince, forsøger at gøre noget ved problemerne gennem en innovativ iværksættermodel. Modellen har fokus på at ansætte fattige til at levere bæredygtige vitamin- og proteintilskudsprodukter til fattige kunder til en overkommelig pris. Gennem en mikro-franchise forretningsmodel ønsker Více Haiti at understøtte markeds- og jobskabelse gennem lokal produktion og distribution af to ernæringsprodukter.
De to produkter er dels en vitaminberiget is, ”V´ice”, der er baseret på rent vand og som kan fås med hindbær, banan, mango, lime og blåbærsmag. Og en vitaminberiget nøddebar, ”V´bar”, som fremstilles frisk hver dag på basis af jordnødder og majsflager fra Haiti. Prisen for produkterne er med vilje holdt lav , så den er overkommelig for mennesker med meget lille økonomi. V´ice koster 10 cent pr. stk og V´bar koster 5 cent pr. bar.

I praksis fungere mikro-franchise modellen sådan, at de fattige, der ønsker at være mikrofranchiserne, lejer en speciel lokalfremstillet trehjulet cykel en såkaldt “V’ike”, der har påmonteret en lille køleboks ”V’ice Box” (som er isoleret med genbrugs polystyren, indsamlet i Port-au-Prince).  Cyklen gør det muligt for mikrofranchiserne at sælge V’ice-produkter på gaderne, på skoler og i boligkvarterer. Ud over is og proteinbarer bruger mikrofranchiserne også cykel og køleboks til at bringe is blokke ud til skoler og husstande.

V´ice Haiti er startet af The Social Ventures Foundation (SVF) med donationer og investeringer på ca. 370.000 dollars. SVF er en non-profit organisation, som arbejder for at øge indkomsten for de fattigste og skabe mere lighed.

Frem for at have et traditionelt fokus på at reducere fattigdom er SVF’s model fokuseret på at skabe markedsmuligheder i bunden af pyramiden, ved at tilbyde muligheder for salg i lille skala, der så trinvis kan øges. Samtidig tænkes lokalproduktion og brug af lokale ressourcer ind i strategien med at skabe et marked blandt de fattigste. På den måde minimeres udgifter mens man får en maksimal positiv effekt.

Ideen har vist sig at virke og V’ice har åbnet sin første hub og kontor i Port-au-Prince. Til dato har virksomheden forsynet 15.000 haitianere med vitamin og protein tilskud.
Siden virksomheden startede i december 2018 har de mikrofranchisere, der har arbejdet for V´ice har været i stand til at øge deres daglige indkomst fra mellem 1-3 dollars til mellem 3-5 dollars.
SVF arbejder nu for at rulle ideen ud i større skala i første om gang ønsker man at skabe op til 90 jobs og forsyne 5.000 haitianere dagligt med vitamin tilskud. På længere sigt er målet at nå ud til 70% af Haitis bybefolkning. SVF vil bl.a. oprette 50 V´ice hubs over hele landet, som hver skal have tilknyttet op til 80 franchisere. Hubbene skal også stå for oplæring af franchisere. SVF håber at mikrofranchise-modellen på den måde kan skabe bæredygtige jobs til 600 fattige og forsyne over 275.000 haitianere dagligt med vitamintilskud.

Mikro-franchise modellen har vist sit værd på Haiti, men modellen kan sagtens anvendes i andre udviklingslande og er en oplagt metode til at adressere flere af FN´s 17 verdensmål.

Læs mere om Více Haiti på: www.vicehaiti.com

Kilde Triple Pundit

 

 

 

Back To Top
SED
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.