Den nye publikation Virksomheder der gør en forskel - Socialøkonomiske virskomheder i Aarhus præsenterer 20…
Socialøkonomi som EU-politik – ny rapport
Socialøkonomi som EU-politik: Fra foreningsbaseret erhvervsvirksomhed til socialpolitisk arbejdsintegration er en ny rapport, som analyserer hvordan begrebet socialøkonomi er kommet på EU’s dagsorden i midt 1980’erne
Ud over den indholdsmæssige ’rejse’ og diskurs, som begrebet har antaget gennem dette forløb, viser rapporten de forskellige roller, som EU’s forskellige instanser fra Parlament, Ministerråd, kommission og den Økonomiske og sociale udvalg har haft i denne proces, hhv. som forslagsstiller, udkast, 5 beslutningstagere, etc. Den viser eksempler på, hvordan EU’s forskellige politiske og økonomisk tiltag har påvirket den måde, hvorpå begrebet ’socialøkonomi’ har vundet indpas i nutidens arbejdsintegrerende politikker i de europæiske lande, inklusive Danmark
Det var nysgerrighed efter at forstå, hvordan socialøkonomi i sin nuværende anvendelse i Europa er blevet til, og med fokus på hvilken rolle EU kunne have i den nuværende formulering og diskurs omkring socialøkonomi, som har motiveret denne undersøgelse.
Undersøgelsen af EU’s rolle i udviklingen af den nutidige forståelse af begrebet socialøkonomi er et delprojekt under forskningsprojektet ”Komparative analyser af dansk socialøkonomi”, som gennemføres på CBS/Center for Civilsamfundsstudier under ledelse af Anker Brink Lund.
Denne rapport bidrager til forskningsfeltet med en vinkel på dynamikken mellem EU og medlemslandenes forståelse og praksis omkring socialøkonomi, som er meget lidt undersøgt. Der foreligger analyser og artikler, der beskriver og analyserer udviklingen i de enkelte EU-medlemslande omkring hvordan fænomenerne socialøkonomi, socialt entreprenørskab og social innovation og social virksomhed manifesterer sig politisk og socialt og økonomisk i det pågældende land. Men der er bemærkelsesværdig få undersøgelser som har fokus på, hvordan EU’s dynamik er og hvordan den spiller sammen med forhold i medlemslandene.
CBS/Center for Civilsamfundsstudier afholder en konference om rapporten d. 26. marts 2020.
Se program her

FAKTA:
Titel: Socialøkonomi som EU-politik: Fra foreningsbaseret erhvervsvirksomhed til socialpolitisk arbejdsintegration
Forfatter: Gurli Jakobsen
Udgivet af: CBS Center For Civilsamfundsstudier 2019
Udgivet: Printed in Denmark 2019 1. udgave, 1. oplag
ISBN 978-87-91839-22-1
Udgivet med støtte fra: TrygFonden
Læs rapporten her
