Sociale Entreprenører i Danmark deltager fra februar 2023-august 2024 i projektet "Accelerating Nordic Integration Through…

Socialøkonomiske virksomheder på Cypern får et boost
Efter en syv-års forsinkelse godkender parlamentet på Cypern i begyndelsen af 2020 et lovforslag, der skal bidrage til at fremme socialøkonomiske virksomheder i landet.
Lovforslaget blev oprindeligt fremsat til godkendelse af parlamentet i januar 2018. Men der blev tilføjet ændringer i juni 2019 efter konsultationer med Generaldirektoratet for europæiske programmer, koordination og udvikling (GD EPSA), og herefter skulle lovforslaget godkendes på ny i Parlamentet.
Ifølge planlægningsdirektør ved GD EPSA, Georgia Solomonidou-Christofidou vil man med lovforslaget være med til at bane vejen for og øge antallet af nye socialøkonomiske virksomheder på Cypern.
Ifølge ham vil socialøkonomiske virksomheder have mulighed for at ansætte flere mennesker med handicap, migranter, stofmisbrugere og mange andre mennesker, der ellers har svært ved at finde arbejde.
Lovforslaget har været en prioritet for GD EPSA og for EU-Kommissionen da det vil hjælpe Cypern som land og de udsatte enkeltpersoner, der har svært ved at finde arbejde. Han regner dog med, at der vil gå nogle måneder inden lovforslaget kommer til at fungere effektivt, da man stadig mangler at fastlægge regler for de bureaukratiske procedurer og beskatning. Det er dog planen at virksomheder i slutningen af 2020 skal kunne registrere sig som socialøkonomiske virksomheder og skal kunne ansøge om finansiering op til 20.000 € samt at man i 2021 skal kunne søge om endnu større finansiering.
Ifølge Solomonidou-Christofidou kan ca. 10% af de virksomheder der er i Europa kategoriseres som socialøkonomiske virksomheder (det tal afhænger naturligvis af definitionen) Der er ca. 11. Millioner mennesker ansat i socialøkonomiske virksomheder i Europa. På Cypern er der i øjeblikket kun 150 virksomheder, der kan betegnes som socialøkonomiske – hvorfor man gerne vil skubbe til udviklingen med lovforslaget.
Læs mere her
Kilde: Cyprus Mail