Policy Guide on Legal Frameworks for the Social and Solidarity Economy er en ny guide…

Årets sociale entreprenør i Norge er netop udkåret
Prisen som Årets Sosiale Entreprenør (som de siger i Norge) gik til virksomheden iMAL som har udviklet en læse- og skrivemetode, der hjælper flere børn til at lykkes med skrivning og læsning fra første skoledag.
Ferd direktør Johan H. Andresen overrakte prisen på 500.000 norske kroner til iværksætter Regine Nagelhus, der modtog prisen på vegne af iMAL, under årets SosEntKonferanse på Vulkan Arena i Oslo d. 27.november 2019.
iMAL vandt prisen i hård konkurrence med de to andre finalister PitStop og Moving Mamas – som hver modtog en pris på 50.000 norske kroner.
Ifølge juryformand Johan H. Andresen blev iMAL valgt fordi virksomheden har internationalt skaleringspotentiale, og at Regine Nagelhus selv har en stærk akademisk troværdighed. iMAL har en løsning, der hjælper mange børn med at bryde læsekoden, og har en stor forebyggende effekt ved at målrette eleverne allerede i 1. klasse. Løsningen stigmatiserer ikke individuelle studerende og kan bruges af lærere, studerende og familier, siger Andresen.
Regine Nagelhus kommer selv fra lærerfaget og har lang erfaring med studerendes læsning og skriftlige udfordringer. iMALs produkter er digitale og ressourceeffektive. De håndterer en global udfordring og kan blive en norsk løsning, der også kan bruges i andre lande.
iMAL´s digitale læringsværktøj har været tilgængeligt i tre år. Og bliver løbende forbedret og videreudviklet. Indtil nu har flere hundrede deltaget i iMAL-kurser og værktøjet bruges i øjeblikket af over 500 skoler i hele Norge.
Tilbagemeldingerne er positive. I MAL spurgte i en undersøgelse i 2018 111 lærere, hvoraf 73% meldte tilbage at et større antal børn klarede sig godt i forhold til at mestre læsning og skrivning.
Regine Nagelhus håber at få iMAL´s værktøjer yderigere udbredt og er allerede klar til at slæge løsningen i Sverige.
Titlen “Årets Sosiale Entreprenør” er en pris, der tildeles årligt til en iværksætter i Norge, der har udmærket sig ved at have et særligt stort potentiale i forhold til at løse sociale udfordringer i samfundet.
Prismodtageren udvælges på basis af kriterierne for innovation, bæredygtighed og skalerbarhed.
Læs mere her
Kilde: Ferd Sosiale Entreprenører