Rapport fra UNESCO-konference om ”Lærende byer”

Niels Johan Juhl-Nielsen fra Sociale Entreprenører i Danmark deltog i den 4. Internationale UNESCO-konference om ”Lærende byer” i Medellin i Colombia d. 1.-3. okt. 2019. Han har lavet denne korte rapport om konferencen.

 

Tema: Inklusion – et princip for livslang læring og lærende byer

Hvordan italesætte og begrebsliggøre og rammesætte spørgsmålet om inklusion? Inklusion, til forskel fra integration og assimilation.

Værtsbyen har gennem de sidste tredive år gennemgået en markant udvikling fra kriminalitet, mange mord, kriminelle karteller og en hel lovstridig kultur til en tilstand, hvor problemerne bedre kan håndteres. Byens erfaringer dannede bagtæppe for den 4. Internationale UNESCO-konference om ”Learning Cities”. Colombia er mere end 30 gange geografisk så stor som Danmark. Medellin har 2,5 millioner indbyggere (2017).

Centralt på konferencen var gennemgangen af en metodologi, der omfatter (1) en politisk hensigtserklæring eller målsætning på lokalt plan, (2) en identifikation af de governance-strukturer der skal understøtte politikken på det lokale plan og (3) monitorerende mekanismer med opfølgning og progression for den lærende by.

Førstedagen var koncentreret om ovennævnte tre områder.

Inden for denne konceptualisering gennemførtes tre tematiske fora – hver med tre bidrag – omhandlende:

1. (a) Grøn omstilling og med et særligt fokus på sundhed (b) beskæftigelse og entreprenørskab samt (c) planlægning og ledelse.

2. (a) Mennesker i udsatte områder, (b) handikappede samt (c) andre grupper, herunder ældre og indsatte

3. (a) unge i risiko, (b) flygtninge og migranter samt (c) de digitalt ekskluderede.

Gennemgang af de tematiske fora udgjorde konferencens andendag. Jeg deltog i de fremhævede temagrupper.

Konferencen afsluttedes på tredjedagen med besigtigelse af nogle af byens omstillingsinitiativer, først og fremmest Comuna13 eller District13.

Ovennævnte format for gennemførelse af ”Learning Cities”-konferencen i Medellin følger modellen fra tidligere konferencer.

Rapporter:

Se oplægget til Medellin-konferencen med fokus på inklusion her

Vindere af UNESCO Learning Cities Award 2019

Mere om vinderne her

Se UNESCO Learning cities boost inclusion in Medellin her

Se Medellin manifesto her :

 

Noter fra konferencen:

I sin indledende tale på konferencen gjorde borgmesteren i Medellin opmærksom på den betydning uddannelse og biblioteker havde haft for afkriminaliseringen af specielt visse bydele i Medellin fra 1990.

I dag er det en del af byens koncept (DNA) at have biblioteker som lokale kulturcentre, hvor befolkningen i et offentligt rum kan mødes på tværs. Kulturcentrene bliver centre for inklusion. Herved sker også en transformation af begrebet læring, hvor kulturcentrene bliver ”community centre”. Fokus er dog i et udviklingsperspektiv på beskæftigelse under en eller anden form.

Uden – over en bred front – at sætte ind med uddannelse i dens forskellige aspekter (formel, uformel, community centre) havde det ikke været muligt at tage hånd om en positiv udvikling for Medellin, udtalte borgmesteren.

”Cities are the new countries”

Forenede Nationer, hvor nationerne var tiltænkt sammen at skulle varetage de fælles udfordringer, har med global opvarmning, fald i biodiversitet og i det hele taget truslerne mod sammenhængskraften, hidtil ikke vist sig i stand til at matche udfordringerne. Byerne varetager nu den opgave.

Byen udgør et læringsrum for såvel de formelle som de uformelle kompetencer. I det fællesskab – med mange forskellige aktører – er det muligt som et led i ”lifelong learning” at understøtte bestræbelserne på en inklusion i samfundet.

Men samtidigt må udviklingsmiljøet være gennemstrømmet af visioner om, hvad den gode by er for noget. Over for ”den fjerde industrielle revolutions” fremtidsbilleder er det vigtigt, at mennesket ikke udliciterer sin demokratiske beslutningsret til maskinen. Medellin viser værdien af det lokale tilknytningsforhold samtidig med at den trafikale infrastruktur gør byen til en helhed.

Med samfundets integration af kunstig intelligens kan det forudses, at mange vil miste jobs. Skal vi undgå ”deep social gabs” må samfundet stå klar med uddannelsestilbud, f.eks. med henblik på at understøtte omstillingen til bæredygtighed og resiliens med jobs inden for vedvarende energi mv.

Inklusion

I forbindelse med kriminalitet og lovbrud bliver fængselsstraffen ofte betonet over uddannelse og en tilbagevenden til samfundet. Det var – måske ikke særlig overraskende – resultat af et forskningsarbejde i Canada. Der blev givet eksempler på, hvad uddannelse i forbindelse med et fængselsophold kan føre til – og også hvad det fører til hvis man helt forsømmer at bistå med uddannelse i den forbindelse. Yderligere blev det skildret, hvor vanskeligt det er at få bevillinger til forskning på området.

Fra Setubal, en kommune syd for Lisabon, blev fortalt hvorledes et lokalområde havde følt sig overset af kommunen og hvorledes borgerne havde organiseret sig og fået stemme og hvad det havde betydet for ikke blot sammenholdet i lokalområdet, men for hele udviklingen i området. – Et eksempel på den mere uformelle del af ”lifelong learning”.

Fra Chengdu (Kina), en by med godt 4 millioner, blev berettet om den store gruppe af ældre medborgere som lever marginalt og som i de kommende år vil udgøre en endnu større andel af den samlede befolkning. Med den meget materialistiske indstilling kineserne har til tilværelsen blev det tydeligt, at det i Kina betragtes som en stor byrde at have mange ældre mennesker, der står uden for samfundet. Her bidrog jeg med et indlæg om ældre medborgeres mulige bidrag til samfundsudviklingen, hvad der indbragte mig e tøjdyr fra panda-byen Chengdu.

På en workshop på konferencen om ekskluderede befolkningsgrupper gjorde jeg opmærksom på lejernes situation i vore større byer verden over. Her opkøber pensionsfonde og kapitalfonde i disse år boligejendomme og foretager renoveringer (ofte fup-) med den konsekvens, at huslejerne stiger så budgettet ikke længere tillader almindelige mennesker med almindelige indtægter at bo i byen. Der blev henvist til såvel filmen ”The Push” som til The Shift, en ny verdensomspændende bevægelse som ønsker at insistere på virkeliggørelsen af den grundlæggende menneskeret til en bolig.

”Lifelong learning” og omstilling

UNESCO publicerede i 2014 ”Roadmap for education for Sustainable development”. Heri blev det understreget at en grundlæggende indsigt i den systemiske krise er en forudsætning for at samfundet kan mobilisere tilstrækkelig motivationskraft til den nødvendige omstilling. Uddannelse og forskning skal med et nyt udgangspunkt orientere samfundet mod en ny, anderledes udvikling. I UNESCO regi har vi ”New Urban Agenda” (2016) og ”Learning Cities” under ”Lifelong Learning”. Byerne i C40 orienterer sig mod en reduction af CO2 med baggrund i IPCC og Paris-aftalen. Og byerne i ICLEI arbejder på en omstilling til bæredygtighed og resiliens for lokale og regionale myndigheder. Således bliver ”lifelong learning” også et spørgsmål om at lære og praktisere bæredygtighed og resiliens.

Entreprenørskab

Når man betragter den udvikling Medellin har været igennem siden 1990’erne frem til 2019 hvor Medellin er vært for en UNESCO-konference med fokus på inklusion, så går det op for én hvor bredt et begreb entreprenørskab og mere specifikt social entreprenørskab udgør. Mange initiativer i de sidste 30 år – fra udvikling af den trafikale infrastruktur til initiativer for unge mennesker på bibliotekerne – har været sat i søen med det formål at skabe en by, eller lokalsamfund eller bosættelser, der er inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige (FN’s Verdensmål 11).
Hjemme igen i København er byen vært for ”C40 Mayor Summit 2019”, som har fokus på en reduktion af CO2 udledning i overensstemmelse med IPCC’s Paris-aftale. København er udover at være medlem af C40-gruppen også medlem af ICLEI, Local Governments for Sustainability, som “is the world’s leading network of local and regional governments committed to sustainable development”, som refererer helt tilbage til Rio-konferencen i 1992, med bl.a. sit fokus på lokale Agenda21-grupper.

”Tænk globalt, handl lokalt”.

Note: Medellin er administrativt opdelt i 16 distrikter og tre landsbyer. District13 eller Comuna13 – som er ét af distrikterne – består af 19 områdekvarterer med i alt 150.000 indbyggere. Mellem 1998 og 2002 omkom 3400 i området, mens mere end 300 ”forsvandt”. Bebyggelserne er et udslag af ureguleret indvandring og bosættelse. Som led i inklusionsarbejdet færdiggjordes i 2011 rullende trapper og reducerede varigheden af tilvejebringning af 350 trappetrin betragteligt – det har fremmet mobiliteten. – Barcelona har udgjort den væsentligste inspirationskraft i omstillingsarbejdet.