skip to Main Content

MyMizu – ny japansk app viser hvor man kan genfylde sin vandflaske

Organisationen Social Innovation Japan

står bag lanceringen af en ny app der skal nedbringe brug af plastikflasker ved at angive 8.000 steder i Japan, hvor brugere kan fylde deres egne flasker i stedet for at købe nye.

Japan er den næststørste producent af engangsplastflasker (PET) i verden. Hvert år produceres over 22 milliarder engangsflasker i Japan. Hvis de blev lagt i en række, ville de kunne nå rundt om jorden 120 gange.
Selv om Japans genanvendelsesteknologi og infrastruktur er avanceret, så er der alligevel cirka 2,6 milliarder flasker, som brændes, sendes til deponering eller tabes på vandveje og i verdenshavene hvert årligt.

Smartphone-appen forbinder sine brugere med mere end 8.000 gratis refill-stationer over hele landet, som bl.a. inkludere offentlige vandkilder (f.eks. haner og springvand) og partnerfirmaer (cafeer, restauranter, kollegierum, hoteller og butikker), hvilket gør det muligt for folk at genopfylde i stedet for at købe flaskevand.
Brugere kan også uploade nye refill stationer, som ikke er med på listen endnu.

Med appen ønsker Social Innovation Japan at skabe en global bevægelse, der arbejder for miljømæssig bæredygtighed.
MyMizu lancerer derfor sin betaversion så det falder sammen med Global Climate Strike og Rugby-VM, som afholdes i Japan fra 20. september til 2. november 2019. Samtidig nærmer Tokyo 2020-OL og Paralympics sig, hvor verdens øjne også er rettet mod Japan.
MyMizu er en enestående mulighed for at regering og forretningspartnere kan vise, at Japan tager bæredygtighed alvorligt.

Man kan læse mere om MyMizu på: www.mymizu.co

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top