Policy Guide on Legal Frameworks for the Social and Solidarity Economy er en ny guide…

Fælles politisk erklæring fra 25 europæiske netværk for socialøkonomiske virksomheder
SED er sammen med 24 andre organisationer, der støtter socialøkonomiske virksomheder i 20 forskellige europæiske lande med i en fælles politisk udtalelse til kommende EU Parlamentsmedlemmer om at huske socialøkonomiske virksomheder kommer med på EU dagsordenen.
Vi bringer herunder en oversat version af udtalelsen:
”Socialøkonomiske virksomheder, der handler socialt eller miljømæssigt, tilbyder en forretningsmodel, der hjælper med at nå vores fælles mål for mere retfærdig og bæredygtig udvikling. Ligesom andre virksomheder skaber social økonomiske virksomheder indtægter, arbejdspladser og overskud, men deres hovedformål er at skabe social værdi og forbedre menneskers liv. De arbejder for en inklusiv og cirkulær økonomi og et mere sammenhængende samfund.
Mens antallet af socialøkonomiske virksomheder virksomheder fortsætter med at stige, mener vi, at deres positive indvirkning på det europæiske samfund og herudover kunne udvikle sig meget hurtigere og i større målestok. Den nuværende retning for EU’s politik for socialøkonomiske virksomheder virker uklar og har ikke særlig betydning i Juncker-Kommissionens dagsorden for 2014-2019. Det skal ændres, hvis vi vil udnytte potentialet hos virksomheder med socialt formål til at opnå vores fælles mål.
Derfor opfordrer vi de nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet til at bruge deres mandat til for det første at opfordre forbrugerne til at købe socialt. For det andet at sætte mere fokus på øget adgang til innovativ finansiering og endelig at støtte grænseoverskridende læringsmuligheder for sociale iværksættere og deres formidlere. Disse og 4 andre opfordringer til handlinger understøttes af 25 nationale netværksorganisationer som støtter socialøkonomiske virksomheder i 20 europæiske lande.
Dagsordenen for den næste Europa-Kommission vedtages i de kommende måneder. For at sikre, at socialt iværksætteri og social innovation går højt på EU’s dagsorden, håber vi du vil hjælpe med at dele denne fælles politiske erklæring, så den kan nå ud vidt og bredt.”
Se hele den fælles politiske udtalelse her
This Post Has 0 Comments