Indonesien er et af verdens fattigste og mest affaldsbelastede lande, og er en af…

I-Drop Water
Den Sydafrikanske virksomhed I-Drop Water er med til at løse to problemer gennem sin forretningsmodel. Det er dels problemet omkring adgang til rent drikkevand i afrikanske lande samt problemet omkring plastikforurening.
Ideen bag I-Drop Water er at virksomheder både har en unik mulighed og et stort ansvar for at har ansvar for at være med til at løse verdens store sociale og miljømæssige problemer.
Det ansvar påtager I-Drop Water sig ved adresserer to af verdens helt store problemer: Manglende adgang til rent drikkevand og plastikforurening.
Manglende adgang til rent drikkevand
Ifølge WHO har 1,8 milliarder mennesker mennesker ikke adgang til rent drikkevand og må drikke vand der er forurenet – ofte med kolibakterier.
Hver dag dør 2.000 børn som følge af manglende adgang til rent vand og sanitet.
Læs mere på WHO´s side omkring problemer med adgang til drikkevand
Plastik forurening
I 2017 var det samlede salg af flaskevand ca 200 milliarder dollars. Man forventer at dette salg vil stige til over 300 milliarder i 2024. Næsten alt flaske vand tappes på plastikflasker, og mange af dem ender som affald i naturen og havet. Man regner med at der i 2050 er mere plastaffald i havet end der er fisk, hvis forureningen fortsætter.
Hvordan fungere I-Drop Water´s forretningsmodel?
I-Drop Water er en såkaldt for profit social impact virksomhed, baseret i Sydafrika, der designer, bygger og installerer drikkevandrensnings- og vandtapningsmaskiner hos almindelige butiksejere i forskellige afrikanske lande. Disse butikker har som regel har en vandhane i tilknytning til butikken. Vandet her er dog ofte forurenet og ikke egnet som drikkevand. I-Drop Water´s maskiner anvender Nanomesh filtrering, som fjerner vira, bakterier, cyster og andre forurenende stoffer fra vand, hvilket gør det sikkert at drikke. Metoden producerer ikke spildevand og bevarer vigtige mineraler.
Selve Installationen af maskinerne er omkostningsfri for butiksindehaverne og den løbende indtægt, som maskinerne generere deles med 50% til hver mellem I-Drop Water og butiksindehaverne.
I-Drop Water kan hele tiden monitorer fra et hvilket som helst sted i verden ved hjælp af en integreret GSM (mobiltelefon sim kort) teknologi. Samme teknologi gør det muligt for I-Drop Water at overvåge, om der er dele i maskinerne, som ikke fungerer. I så fald kan lokale servicefolk rykke ud og reparere eller skifte dele i maskinerne.
Kunderne kan købe sikkert og rent drikkevand fra butikkerne ved at fylde deres genbrugs flasker og dunke fra I-Drop Water´s maskiner og derefter betale butiksindehaveren pr. liter. Prisen for en genopfyldning er ca. en femtedel af prisen for pr. liter for flaskevand. Gennem I-Drop Waters løsning får kunderne altså fem gange så meget drikkevand for samme pris.
Takket være I-Drop Water´s model har flere mennesker råd til at købe rent drikkevand, der produceres mindre plastaffald og lokale økonomier nyder godt af, at kunderne støtter deres lokale købmandsforretninger.
I-Drop Water har i øjeblikket opstillet Vandrensning og vandtapningsmaskiner 55 steder i Sydafrika, Botswana, Zimbabwe og Ghana.
Virksomhedens Impact
Siden siden starten i 2015 har I-Drop Water solgt mere end 450,000 liter sikkert og billigt drikkevand til kunder i Sydafrika, Botswana, Zimbabwe og Ghana.
VIrksomheden har 2016 også bidraget med at spare mere end 1.600 kilo plastaffald.
I-Drop Waters forretningsmodel har dog potetiale til en langt større impact, hvis modellen rulles ud i større skala og i flere lande.
International anerkendelse
Bag I-drop water står ægteparet James and Kate Steere, som stiftede virksomheden i 2015. I 2017 vandt paret All Africa Business Leader Award – Innovator of the Year, som CNBC Africa og Forbes Africa var vært for. I 2018 var I-Drop Water blandt de fem finalister i 2018 udgaven af Chivas Venture, hvor den samlede præmiesum var 1 million dollars.
I-Drop Waters ultimative mål er at lede etableringen af en ny type drikkevandsindustri, der muliggør decentraliseret vandrensning og derved sænker prisen på rent og sikkert drikkevand, og gør det tilgængeligt for alle.
Læs mere om I – Drop – Water på: www.idropwater.com
Se video med I-Drop Water fra Chivas Ventures 2018 her
Drawing: from I-Drop Waters webpage
This Post Has 0 Comments