skip to Main Content

Virtualahan

Virtualahan er en filippinsk socialøkonomisk tech virksomhed, der hjælper mennesker med forskellige handicap ved at oplærer dem i digitale færdigheder, som sætter dem i stand til at få online arbejde inden for den digitale sektor.

Stifter af virksomheden, Ryan Gersava, er selv handicappet og han fik ideen til at starte Virtualahan efter selv at have haft succes med at lære digitale færdigheder, hvorefter han kunne få et online arbejde, der satte ham i stand til at forsørge sig selv. Han ville gerne bruge sin egen erfaring til at hjælpe andre og det blev for tre år siden til starten på Virtualahan.

Virksomheden arbejder for at opbygge et økosystem, som kan hjælpe samfundets dårligt stillede, ved at give personer med handicappede, oprindelige folk og tidligere narkomaner oplæring i digitalt arbejde samtidig med, at man også hjælper virksomheder med anvende teknologi og med at se muligheder i at ansætte mennesker med handicap.

Virtualahan kan levere højtuddannet arbejdskraft, som kan levere kvalitetsydelser på trods af deres begrænsninger.

Virksomheden tilbyder et seks måneders oplæringsprogram i digitale færdigheder, der gør det muligt for mennesker at finde arbejde i den digitale sektor, et to ugers praktik-ophold og derefter tre måneders beskæftigelses support hos en af de arbejdsgivere, Virtualahan samarbejder med.
Handicappede kan finde beskæftigelse på forskellige måder. De kan blive ansat direkte i Virtualahan, de kan arbejde for Virtualahans egen outsourcing virksomhed, de kan arbejde for en af virksomheder Virtualahan samarbejder med eller de kan få ansættelse hos en anden arbejdsgiver, som Virtualahan hjælper dem med at finde.

Deltagere betaler for oplæringen, men Vritualahan har også en “train now, pay later” ordning, så deltagere kan starte og gennemføre oplæringen og så først betale, 10 måneder efter de har fundet et betalt online arbejde.

Foreløbig har 72% af de 162 personer, der har gennemført oplæringen fundet beskæftigelse, og Virtualahan operere nu i 53 byer over hele Filippinerne.

Ud over oplæringen i digitale færdigheder tilbyder Virtualahan også life coaching og forskellige typer af sessioner, der kan fremme de handicappedes velbefindende og lære dem at håndtere og leve bedre med deres handicap.

Virtualahan operere næsten kun digitalt online, med undtagelse af et månedligt fysisk møde, der har fokus på velvære. Faktisk har 60% af de deltagerne aldrig mødt hinanden ansigt til ansigt.
Det kan nogen gange være en udfordring for Ryan Gersava og virksomhedens nu 17 ansatte, at virksomheden ikke har et fysisk kontor. Men det er måske noget der kan ændre sig i fremtiden.

Virtualahan har også en iværksætter arm, der hjælper med at udvikle og vækste de virksomheder, som mennesker der har gennemført oplæringen starter. Her får man tilbudt en seks måneders erhvervsuddannelse, et års mentorskap og et startpakke, der omfatter enbranding-pakke, marketing og oplæring i at opbygge en online tilstedeværelse.
Drømmen for Vritualahan er at kunne at skabe et økosystem for dårligt stillede menneske, som hjælper dem med at trives og endda blive ledere af egne virksomheder og på den måde bidrage til at bygge fremtid, hvor ”ingen bliver efterladt”. (Hvilket også er sloganet for FN´s 17 verdensmål ”Leave no one behind”.)

Virtualahan har fået flere priser og har bl.a. vundet ”Google Business Group Stories” i 2017, Lenovos ”Outstanding Tech Visionary Award” Lenovo og ”Asia Pacific Future Maker”.

Læs mere om Vritualahan på: www.virtualahan.com

Kilde: Pioneers Post

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top