skip to Main Content

The Invisible Heart

The Invisible Heart er verdens første dokumentarfilm om Social Impact Bonds. Filmen
har i løbet af maj og juni måned 2018 været vist i flere store byer i Canada og skal til efteråret vises på de canadiske tv kanaler TVO, Knowledge Network og ICI RDI.

Det er tre år hundrede siden Adam Smith introducerede begrebet ”The invisible hand” (den usynlige hånd) for at beskrive markedets selvregulerende natur.
Inspireret af Adams Smith begreb har den canadiske instruktør og producer af filmen The Invisible Heart, Nadine Pequeneza, set på fremkomsten af et nyt nyt finansielt marked.
Der er tale om Social Impact Bonds, som er et utraditionelt ægteskab mellem velgørenhed og kapitalisme. Folkene bag konceptet lover, at det kan være med til at løse nogen af samfundets store problemstillinger. Men kan det så også det?

Den 80 minutter lange dokumentar følger opfinder af SIB og talsmand for ideen, Sir Ronald Cohen, på rejse rundt i verden og præsentere ideen for politikere og investorer mens sektoren vokser stødt. Cohen selv er tidligere venture kapitalist og er nu impact investor, og han tror selv at finansverdenen er klar til at blive en stærk investor i sociale forandringer og en demokratisk kraft i det 21. Århundrede.

Filmen ser på Social Impact Bonds fra design til implementering, gennem øjnene på venture kapitalister, filantroper, filantroper, arbejdsledere, økonomer, social arbejdere og slutbrugere og stiller spørgsmål ved effekten af at anvende profit incitamenter i forhold til at levere sociale services.

Den første Social Impact Bond blev lanceret i England i 2010. I dag er der 108 Social Impact Bonds, i 24 lande verden over.

Læs mere på filmens hjemmeside: www.theinvisibleheart.ca

Se trailer for filmen her

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top