Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder – Aarh. 23.10.2018

Tid: Tirsdag d. 23. oktober 2018 kl. 15.00-17.00
Sted: Kantinen i Jægergården, Værkmestergade 15, 8000 Aarhus C
Tema: Aarhus Kommunes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Sociale Entrerenører i Danmark afholdt tirsdag d. 23. oktober 2018 Netværksmøde for socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere i Aarhus om Aarhus Kommunes samarbejde med Socialøkonomiske virksomheder i Komunen. Mødet blev afholdt hos Aarhus Kommune Kantinen i Jægergården.
Der var 30 deltagere.

Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark bød velkommen og fortalte at Netværksmødet med Aarhus Kommune var en opfølgning på fire tidligere møder afholdt i 2015, 2015, 2016 og 2017.
Formålet med disse møder er at fortsætte en god dialog, som fremadrettet skal bidrage med at skabe mere forståelse imellem de involverede parter, om hvordan man i fællesskab kan løfte det socialøkonomiske område i kommunen til gavn for alle.
Per nævnte også, at deltagerne gerne måtte tage et gratis eksemplar af Steen Hildebrandts lille bog “Verdensmålene – vor største mulighed og udfordring” fra udstillingsbordet bagerst i lokalet.

Herefter gav Rådmand Social Forhold og Beskæftigelse, Kristian Würtz, en kort status for Aarhus Kommunes samarbejde med de socialøkonomiske virksomheder i Kommunen.
Kristian Würtz nævnte, at han som Thomas Medoms efterfølger, var med til Netværksmøderne for første gang. Han nævnte også at det er vigtigt, at sociale entreprenører er med til at løse nogen af de lokale udfordringer. virksomheder. Der er gang i Aarhus, bl.a på byggefronten, hvilket medfører 5.000 job om året. Men der er stadig mennesker, der har bruge for en hånd til at komme med på jobtoget, f.eks hvis man er ramt af sygdom eller af anden grund er blevet socialt udsat. Her spiller de socialøkonomiske virksomheder en rolle.  Pt. er der 400 århusianere, der er tilknyttet socialøkonomiske virksomheder. Ca. halvdelen af borgerne er ansatte og den anden halvdel er i forløb , hvor de sociaøoknomiske virksomheder fungerer som anden aktør.
Kristian Würtz fortalte, at selv om debatten omkring Kaffegal har fyldt en del på det seneste, skygger det ikke for byrådets tillid til, at de øvrige socialøkonomiske virksomheder laver et godt stykke arbejde, og at kommunen generelt er meget glad for samarbejdet med de socialøkonomiske vrksomheder.
Kristian Würtz nævnte, at Århus kommune er i gang med en analyse af de socialøkonomiske virksomheder i kommunen, som Cabi står for.
Endeligt sagde Kristian Würtz, at han var til mødet – mere for at lytte end at tale, og gerne ville have input fra de socialøkonomiske virksomheder.

Herefter præsenterede Charlotte Bay sin socialøkonomisk virksomhed, Bug Amok, der arbejder med at vise, hvordan insekter er et velsmagende, sundt og grønt fødevarealternativ, der på sigt har potentiale til at skabe en mærkbar løsning for den grønne omstilling f.eks. i forhold til klimaeffekten.
Charlotte startede med at dele smagsprøver ud, så mødedeltagerne kunne smage på nye klimavenlige råvarer. Hun fortalte, at hun har læst socialt Entreprenørskab på RUC. Charlotte fortalte, at hun lever af sin virksomhed og oplever en stor interesse for sine foredrag og sin madlavning, catering og mødeforplejning. Spiselige insekter ikke kun et ”københavner” fænomen, der er også interesse fra andre del af Danmark.
Charlotte nævnte, at når man spiser insekter som alternativ proteinkilde, er man med til at skabe en stor miljøbesparelse. Til sammenligning kræver det 187 gange mere vand at producere 1 kg. oksekød frem for 1 kg insekter – der skal bruges 5.500-22.000 liter vand til at producere 1 kg kød.
Charlotte fortalte, at der er 2 mia mennesker, der spiser insekter hver dag, det er kun på vores breddegrader, at det er nyt. Vi er ikke så berøringsangste så snart det er insekter i vand (skaldyr).
Charlotte har tidligere siddet på KBHs projekthus i København, hvor der var lettere, tætte adgang til kommunale politikere og embedsmænd. Hun savner lidt den mulighed for dialog med Aarhus Kommune.
Bug Amok er i dag et en mandsfirma, men Charlotte fortalte, at hun på sigt godt kunne forestille sig at skabe jobmuligheder for udsatte borgere. Lige nu er fokus på at skabe miljømæssig effekt.

Lisbeth Nygaard, der er uddannelseskoordinator og vejleder for Glad Fonden´s  Flex Uddannelsen  gav herefter en kort præsentation af uddannelsen, som er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse,  der indtil videre tilbydes til 100 unge.

Gladfonden har hovedsædet i København og afdelinger i Ringsted, Aabenraa, Esbjerg, Vejen og Kolding og nu også i Aarhus. Fonden blev stiftet i 1999 for at skabe uddannelse og beskæftigelse for handicappede. Der er i dag 250 ansatte i Fonden.
Flex Uddannelsen er målrettet unge mellem 18-30 år, der har afsluttet en STU og gerne vil have mere uddannelse, så de får opbygget erhvervsrettede kompetencer og dermed får mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet.
Lisbeth fortalte at Gladfonden har startet Flex Uddannelsen op i Aarhus, Esbjerg og København fra 6. august 2018. Fleks Uddannelsen er i støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond i en fem årig perioden fra 2017 – 2022. Aarhus, Esbjerg og Københavns kommuner har også støttet med penge, og derud-over er der kommunal brugerbetaling pr elev.

Der er ansat en faglærer for hver 7 elever, og der undervises så der skiftes mellem 20 timers praktisk arbejde og 5 timers teori i hold a 7 elever.  Man er aldrig efterladt alene, der er altid en vejlederen tilgængelig.

Flex Uddannelsen samarbejder med en række virksomheder for at skabe fleksjobmuligheder efter endt uddannelse, og her er virksomhederne i Aarhus positivt indstillede. Lisbeth nævnte også at Flex Uddannelsen har et godt samarbejde med Aarhus Kommune.
Se slides fra Lisbeth Nygaards oplæg her

Herefter var der kort debat om, hvordan kan samarbejdet mellem Aarhus Kommune og kommunens socialøkonomiske virksomheder konkret kan udvikles. Det blev også nævnt om Aarhus Kommune skal have en ny strategi for socialøkonomiske virksomheder, som kan erstatte den nuværende fra 2012.
Her nævnte Per Bach bl.a. at Aarhus Kommunes side for socialøkonomi med Aarhus Kommunes kontaktpersoner indenfor de forskellige områder var forsvundet ved den nylige omlægningen af kommunens hjemmeside.  Per foreslog at siden blev reetableret. Det blev samtidig bekræftet at Helle Meldgaard fortsat er er kommunens kontaktperson i forhold til socialøkonomiske virksomheder. Helle opfordrede mødets socialøkonomiske virksomheder til at give hende deres visit-kort, så hun fortsat kunne være opdateret, hvis der er kommet nye sociaøkonomiske virksomheder til. Incita efterlyste muligheder for at komme i dialog med kommunen, når man vil etablere sig som soicaløkonomisk virksomhed i Aarhus. Incita fik aftalt et møde med Aarhus Kommune i nærmeste fremtid.
Per nævnte også at der tidligere, da Thomas Medom var Rådmand for området, var tale om at oprette et tværfagligt dialogforum, hvor repræsentanter fra kommunens socialøkonomiske virksomheder kunne mødes med de Aarhus Kommune kontaktpersoner for socialøkonomi fra embedsværket. Både rådmand og mødets socialøkonomiske virksomheder var positive for et sådant forum, som kunne mødes 2-3 gange om året eller mere efter behov og drøfte de muligheder og udfordringer, der er i samarbejdet mellem kommune og socialøkonomiske virksomheder.
Endelig blev det kort nævnt at Aarhus kommunes strategi fra 2012 måske kunne få et eftersyn og en opdatering.

Herefter fortalte Cecilie Schwartz Førby, der er udbudschef i Odense Kommune, om kommunens politik i forhold til indkøb og udbud Offentlige indkøb – Odense Kommunes udbudsportal Comdia, som inkludere socialøkonomiske virksomheder.

Det har været et politisk ønske, at sociale hensyn blev taget med i Odense Kommunes indkøbspolitik. Odense Kommune kom i forhold til indkøbspolitikken for alvor i gang med socialøkonomiske virksomheder, i forbindelse med den nye udbudslov.
Cecilie har ikke set samarbejdet med socialøkomiske virksomheder som en beskæftigelsesdagsorden, men som en mulighed for at arbejde med virksomheder med en ordentlig og ansvarlig dagsorden.
I forhold til samarbejdet med socialøkonomske virksomheder forsøger udbudsafdelingen bl.a at identificere områder eller begrænsede, hvor man kan indrage en socialøkonomisk virksomhed som leverandør.
Man kigger f.eks. på om der findes der f.eks. en socialøkonomis virksomhed, der kan løfte en tiltænkt opgave. Eller om der kan skabes grundlag for at etablere en socialøkonomis virksomhed.
Når man køber ind rammer man hurtigt loftet for, hvornår indkøbet er så stor at det kræver et udbud i fht EU-lovgivning – når det er over en million. I de nye udbudsregler er der mulighed for at reservere mindre udbud til socialøkonomiske virksomheder eller til virksomheder, hvor minimum 30% af de ansatter er udsatte og mennesker, der har svært at finde  fodfæste på arbejdsmarkedet.
Cecilie efterlyste en sammenhæng mellem den måde socialøkonomisk virksomheder er defineret på i RSV ordningen og i udbudsloven.

Cecilie nævnte at Odense Kommune via Comdia portalen har lavet en leverandørliste, så virksomheder med en social profil kan få en direkte indgang itl kommunen. På leverandørportalen kan virksomheder registrere sig som virksomheder med fokus på socialøkonomi. Den type virksomheder får et lille grønt hjerte på portalen for at synliggøre den sociale profil.
Portalen anvendes så til at fremsøge virksomheder med en socialøkonomis profil og derefter matche dem med de indkøb Odense Kommune planlægger i form af større og mindre opgaver.
De socialøkonomiske virksomheder kan også selv være opsøgende og spørge på områder og opgaver som de kan løse.
Cecilie fortalte, at hun savner socialøkonomiske virksomheder. Odense har 8 socialøkonomiske virksomheder mens der på Fyn i alt er 16. I København er der f.eks. 100 i Århus 43 og Silkeborg 23 socialøkonomiske virksomheder.
Cecilie fortalte også at man f.eks. har lavet konkrete aftaler om små opgaver med eksisterende socialøkonomiske virksomheder, som f.eks. Fix´n Bike, der har en lille serviceopgave for Kommunen.

Se slides fra Cecilie Schwartz Førby´s oplæg her

Per sluttede af med kort at samle op på mødet og fortælle om Social Enterprise Day 2018 – en digital kampagne, der skal sætte fokus på socialøkonomiske virksomheder og som afholdes over hele verden d. 15. november.
Man kan læse mere om kampagnen her

Flere fotos fra Netværksmødet: