skip to Main Content

Ecoalf – spansk bæredygtig tøjmode af genbrugsmaterialer

Ecoalf er en socialøkonomisk virksomhed og et spansk bæredygtigt modefirma, som genbruger affald som kasserede fiskenet, PET plastflasker, brugte dæk, kaffe, postindustrielle bomuld og uld til at fremstille fremstiller højkvalitets modetøj, tasker og fodtøj.

Den traditionelle tøj- og modebranche står for et enormt træk på verdens naturlige ressourcer og har en stor og negativ effekt på miljøet. Derfor er der et stort behov for at forbrugere får mulighed for at købe alternative produkter, der tager større etiske og miljømæssige hensyn. Ecoalf tilbyder et sådant alternativ.

Bag Ecoalf står Javier Goyeneche, som fik ideen til virksomheden i 2009, fordi han var frustreret over det overdrevne forbrug af verdens ressourcer og mængden af affald, som blev skabt i de industrialiserede lande.
Ecoalf er for Javier Goyeneche symbolet på, hvordan en ny generation af tekstiler og produkter bør være, et modebrand som integrere ny teknologi for at fremstille tøj og accessories udelukkende fremstillet af genbrugsmaterialer og af den samme kvalitet som de bedste produkter af ikke genbrugte materialer.
På den måde kan virksomheden være med til at vise at der absolut ingen grund er til at anvende verdens naturlige ressourcer på en skødesløs måde.
For Ecoalf er vigtigt at virksomheden og dens værdier er bygget op omkring innovation, materialer, bæredygtighed og gennemsigtighed.

Sammen med mange forskellige samarbejder indsamler Ecoalf affald fra hav og landområder omkring Middelhavet for at genbruge dem for at skabe produkter med flot design og høj kvalitet.

The HAP foundation, der har fokus på at genoprette de skadelige virkninger fra plastforurening, har indgået partnerskab med Ecoalf og finansierer for øjeblikket genopretnings projekter i forskellige havområder.

De genanvendelsesprocesser, som Ecoalf bruger til at omdanne affald til produktionsmaterialer, er med til at reducerer vandforbruget med 20%, energi med 40%, CO2-udledning med 50% og naturressourceforbrug med 27%, samtidig med at havforureningen reduceres betydeligt.
Ecoalf genvinder også brugte kaffebønner for at skabe højkvalitets tekstiler, der giver UV-beskyttelse, som tørre hurtig tørre og som er fri for lugtgener.
Arbejdet med genanvendelse varetages af Ecoalf Foundation, der er en nonprofitorganisation, hvis primære mål er at fremme selektiv genopretning, genanvendelse og genvinding af affald for at forhindre dets negative indvirkning på miljøet gennem udvikling og anvendelse af ny viden og teknologi i forhold til plastaffaldsprodukter.

Ecoalf Foundation kører således et stort projekt ”Upcycling the Ocean“, der er et verdensomspændende tiltag, som skal hjælpe med at fjerne plastaffald fra havene med støtte fra fiskere.

Virksomheden har i den anledning henvendt sig til over 28 havne for at indsamle alt det affald, fiskerne støder på i havet. I stedet for at kaste deres gamle nylongarn i havet og alt andet affald, de får i nettet når de fisker, giver fiskerne det til Ecoalf.

Ecoalf bruger tid på at sortere affaldsprodukter grundigt. De produkter der kan genanvendes bliver brugt til virksomhedens tøjproduktion, samtidig med at man bortskaffer det resterende affald korrekt.

På denne måde er Ecoalf med til at rense havene omkring Spanien, samtidig med at virksomheden tager et socialt ansvar.

Ecoalfs virksomhed bygger ikke på en velgørende forretningsmodel men på en cirkulære økonomi tilgang, som giver dem mulighed for at skabe overskud som et selskab gennem nedsættelse omkostninger til materialer og samt at tiltrække en en kundegruppe der er interesseret i etisk mode.

Ecoalf har modtaget en mængde priser for sit arbejde bl.a. “El Confidencial-KPMG” Award for the best initiative in eco-efficiency, Acotex Award for “Best Fashion Shop”, Bid_14 “Fashion Design” og “Design and Sustainability” awards; og “Best Product for Sustainable Development in the Category of SMEs” ved The European Business Awards for The Environment.

Ecoalf har fornylig lavet et samarbejde med den galicisk fodboldklub RC Deportivo om at indsamle det affald, som ligger på bunden af havet omkring Spanien og transformere det til tekstiler, der indgår i holdets uniformer. Man kan læse mere om samarbejdet her

Ecoalf har butikker i Madrid og Berlin, og deres tøj kan købes online via virksomhedens webshop.

Læs mere om virksomheden på: ecoalf.com

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top