Mine ni vigtigste læringer om socialt entreprenørskab

Camilla Sjölund har de sidst fire måneder været i praktik i Sociale Entreprenører i Danmark. I artiklen her samler hun op på de vigtigste læringspunkter i forløbet.

De sidste par måneder har jeg haft fornøjelsen af at være i praktik hos Sociale Entreprenører i Danmark. Det største privilegium har været, at tale med inspirerende sociale entreprenører fra hele landet og høre om deres visioner, udfordringer og succeser. Nu er det tid til at gøre status.

Mine ni vigtigste læringer om socialt entreprenørskab

ET. “Et Menneske må aldrig kunne undværes”
Ovenstående udsagn blev jeg introduceret til af Lotte Stærmose, som har skabt den socialøkonomiske virksomhed Updesign på baggrund af dette mantra.
Udsagnet satte sig fast i min bevidsthed hvorefter det blev tydeligt, at ét af kerneværdierne hos den socialt entreprenør, er at skabe en verden hvor et menneske aldrig må undværes.

Vi har skabet en verden hvor mennesker kan undværes. En verden hvor psykisk sårbare personer, personer med funktionsnedsættelse og andre minoriteter bliver ekskluderet fra at kunne bidrage i samfundet. At fratage mennesker deres mulighed for at bidrage, er den hurtigste og mest direkte vej til marginalisering.

Den sociale entreprenør har flair for at spotte potentiale, hvor andre ser problemer. Den sociale entreprenør ved at alle kan bidrage og er dermed med til at skabe et bæredygtigt arbejdsmarkedet, hvor mennesker ikke marginaliseres, men styrkes og selvstændiggøres. Dermed skaber de et samfund hvor mennesker aldrig kan undværes.

Er du endnu ikke overbevist, så se bare på Ghada Baba Nasser fra Send Flere Krydderier. I 20 år har Ghada ikke kunne få arbejde, da hun som etnisk minoritetskvinde +30 år, befinder sig i den målgruppe der har sværest ved at få foden ind på arbejdsmarkedet. Idag er hun fuldtidsansat og køkkenansvarlig for Send Flere Krydderier der siden opstart i 2013 har øget sin omsætning med 700% – Alt sammen fordi der endelig var en virksomhed der så potentiale og troede på hende.

TO. Socialøkonomi handler ikke kun om jobskabelse
I Danmark er der tendens til at fokusere på socialøkonomi som udelukkende værende et redskab til jobskabelse for udsatte grupper. Dette er dog en snæver opfattelse der sætter restriktioner på den innovative tænkning og dermed begrænser sektorens potentiale.

Socialøkonomi handler grundlæggende om at gøre den verden vi lever i til et bedre sted.

Det kan eksempelvis være igennem initiativer der skaber et sundt og socialt eller grønnere lokalsamfund. Det kan også være igennem projekter som Del Dit Hjem der hjælper unge hjemløse fra gaden, ved at skaffe dem en bolig. Hvor der kan spottes et socialt problem, kan der med andre ord skabes social værdi.

TRE. “Spil med åbne kort, du får meget igen”
Rådet kommer fra Sasja Iza Christensen som står bag den socialøkonomiske virksomhed Nye Rødder som ligger i Hallingelille økosamfund. Med naturen som omdrejningspunkt, forbedrer Nye Rødder livskvaliteten for flygtninge og indvandrere, der skal etablere sig i Danmark.

Siden Sasja og Lotta Wilson Bruun etablerede Nye Rødder, har de aldrig tøvet med at dele ud af idéer samt erfaringer og har med andre ord, aldrig holdt kortene tæt på hånden. Dette har i følge Sasja kun styrket deres relationer indenfor feltet, hvor de ved at give har oplevet at få tilsvarende igen.

FIRE. FN Verdensmål — vores fællessprog for en bedre fremtid
De 17 FN Verdensmål, eller SDG’erne (Sustainable development goals), udspringer fra de forhåndværende Millennium Development Goals, hvis målsætning var, at verdens regeringer skulle stå sammen om at løse de globale problemer. Efterfølgende indså man, at hvis verdens problemer skal løses så må alle indrages, fra enkelte personer, virksomheder, til regeringer og dette er netop målsætningen med SDG’erne.

Verdensmålene skal sætte os på kurs mod en bæredygtig fremtid, hvor ingen lades i stikken — Ingen er i mål før alle er i mål.

Som virksomhed skal man ikke favne alle 17 verdensmål. Man skal se på sin forretningsmodel og derefter identificere dé verdensmål hvor man virkelig kan skabe forandring.

Hvis din virksomhed eksempelvis beskæftiger sig med transport, kan virksomheden tilslutte sig verdensmål nummer 9 innovation og infrastruktur hvor i gør en indsats for at virksomhedens bidrager til en mere grøn og bæredygtig infrastruktur og transport.

Verdensmålene repræsenterer dermed en simpel model, et fællessprog, der tydeliggør hvilke værdisæt og mål ens virksomhed engagerer sig i, overfor andre aktører, virksomheder og interessenter.

FEM. Fokusér på de gode historier
Per Bach fra mit praktiksted Sociale Entreprenører i Danmark, har inspireret mig til at fokusere på de gode historier, fremfor de dårlige. Pointen er, at der findes mange fantastiske ildsjæle og initiativer verden over, men desværre bliver formidlingen af disse ofte overskygget af historier der splitter fremfor at samle. Det er blandt andet derfor at Sociale Entreprenører i Danmark finder stor værdi i og ser et behov for, at formidle de gode historier samt styrke samarbejder og fællesskaber fra lokal til global skala.

SEKS. Kombinér dine uddannelse med kompetencer fra din fritid
De mest succesfulde og inspirerende sociale entreprenører jeg har talt med, har været dem der har skabt en virksomhed der kombinerer deres uddannelsesbaggrund med personlige interesser.

Vores samfund ligger så stor vægt på uddannelse, at vores kompetencer kun er relevante hvis de kan måles, vejes og dokumenteres med et uddannelsesbevis. Dette resulterer i, at vi ofte underprioriterer de kompetencer vi opnår når vi dyrker vores interesser og glemmer hvilken værdi de skaber i vores liv.

Et eksempel på dette er Benedikte Preuthun Mortensen som har stiftet den socialøkonomiske virksomhed Bike and Bloom. Hun har kombineret sin interesse for blomsterbinding med hendes uddannelse indenfor entreprenørskab og design. Nu ansætter hun invandrerkvinder igennem hendes socialøkonomiske virksomhed i København, hvor de binder blomster og sælger dem fra ladcykler rundt omkring i byen. Selvom at Bike & Bloom kun har eksisteret siden foråret 2017, oplever virksomheden allerede kæmpe succes.

Lad det være en reminder til IKKE at droppe dine interesser når tingene spidser til, men måske tvært imod begynde at prioritere fritidsinteresser højere?
Samarbejde mellem velfærdsstaten og socialøkonomiske virksomheder

SYV. Socialøkonomiske virksomheder skal ikke erstatte velfærdsstaten
Antallet af socialøkonomiske virksomheder i Danmark er stigende, samtidigt bliver der skåret på velfærden. Nogen tager det som et varselstegn på at velfærden gennemgår en privatisering, hvor socialøkonomiske virksomheder overtager velfærdstatens rolle. Velfærdsstaten kan dog noget som socialøkonomien ikke kan, og socialøkonomien kan noget som velfærdsstaten ikke kan. Derfor skal det ene ikke erstatte det andet, men et solidt samarbejde vil være det idéelle, når de rette løsninger skal skabes.

OTTE. Fremtidens virksomheder skal alle tage et ansvar
Ideelt set vil socialøkonomi, CSR m.m. være koncepter der hører fortiden til. At tage et bæredygtigt og socialt ansvar vil være en forventelig norm når man driver en virksomhed. 15.000 forskere har meldt ud, at vores skade på miljøet de seneste 25 år er sket i en større hast end nogensinde før. Virksomheder er skyld i en stor andel af udledningen af drivhusgasser fra brug af fossile brændsler, skovrydning og kødproduktion.
Derudover er
Jordens ferskvandsressourcer styrtdykket, det samme er antallet af dyrearter, hektar af skov og antallet fisk i havet. Plastic Change har i en pilot undersøgelse vist, at der i dansk drikkevand er 18 stykker mikroplast pr. liter vand. Hvilke konsekvenser det har for vores krop, kan vi endnu kun gisne om.
Derfor er det en nødvendighed, at virksomheder allerede nu sætter en stopper for ressourcekrævende produktion og sætter en stopper for at producere produkter der skader miljøet, dyr og mennesker.

NI. Mød op! Samarbejdspartneren er lige rundt om hjørnet
Igennem min praktik har jeg fået et godt overblik over hvilke socialøkonomiske virksomheder der findes i Danmark. Dermed har jeg også fået indsigt i, hvordan de sociale iværksættere bag virksomhederne desværre går glip af værdifulde samarbejdsmuligheder og sparring, fordi de ikke holder sig orienteret om hvilke virksomheder der ellers er på feltet. Jeg ser hvordan et nyopstartet projekt i Nordjylland bruger tid og kræfter på at kæmpe med sin forretningsmodel fordi de ikke ved, at der sidder et lignende veletableret projekt på Sjælland, de kunne sparre og samarbejde med.

Dermed er mit tip til de sociale iværksættere at de skal møde op. Møde op hvor der er events, workshops, debatter åbent hus m.m, hvor det er muligt at møde andre i samme situation eller branche som dem.

Når Sociale Entreprenører afholder events og workshops, har jeg observeret hvordan deltagerne altid matcher op med andre deltagere, fordi de oplever genkendelse og får nye idéer når de hører om hinandens udfordringer og succeser. Ved at sparre med andre, undgår man at “den dybe tallerken” bliver genopfundet gang på gang og værdifuld tid og kræfter istedet kan anvendes mere effektivt.

Det vigtigste er, at du møder op.

Camilla Sjölund studerer Kultur & Kommunikation og Social innovation & ENtreprenørskab på Syddansk Universitet.
Email: camilla@socialeentreprenorer.dk