uQualio er en dansk "profit with purpose" virksomhed, som tilbyder et softwaresystem til oprettelse af…
S.E.P Nord nomineret til Årets Iværksætterpris i Jammerbugten 2017
Erhvervsforeningen for Jammerbugt Kommune og Vækst Jammerbugtuddelte d. 7. november Årets Iværksætterpris i Jammerbugten 2017. Den socialøkonomiske virksomhed S.E.P. Nord var nomineret, men vandt dog ikke prisen.
Årets Iværksætterpris i Jammerbugten 2017 hylder en succesfuld iværksætter, der over en kort årrække har vist evne og vilje til vækst og som kan fremstår som rollemodel for de mange, der overvejer at starte egen virksomhed.
I år uddeles iværksætterprisen for 8 år i træk, og der har i år været en særlig stor interesse for at indstille virksomheder til prisen.
Alle indstillede iværksættervirksomheder er blevet vurderet af Erhvervsforeningens forretningsudvalg, som på baggrund af flere forskellige kriterier, herunder virksomhedernes omsætning, udvikling, ide og initiativ blev indstillet fire virksomheder til en sidste og endelig vurdering.
De fire nominerede til prisen var Jysk Betonrenovering v/ Tømme Ørslev, Blokhus By Camping v/ Inge Vestergaard og Karsten Jepsen, Børnenes Univers v/ Louise Petersen og S.E.P Nord v/ Jeanne Debes og Esben Lundgaard.
Den socialøkonomiske virksomhed S.E.P. Nord drives og ejes af Jeanne Debes og Esben Lundgaard. Kerneydelsen i S.E.P Nord er pædagogiske ydelser, pakkeri, montageopgaver og ejendomsservice.
Virksomheden beskæftiger i dag i alt 4 medarbejdere, og er blandt andet nomineret til prisen som årets iværksætter for deres ildhu og for deres konstante blik for nye forretningsområder og samarbejdspartnere. Den gode tone og omgang med medarbejderne tillægges også en stor værdi i virksomhedens nominering til prisen.
Hos S.E.P Nord har der efter offentliggørelsen af deres nominering til prisen været mange positive tilkendegivelser fra omgivelserne og på de sociale medier. Her lyder nogle af ordene blandt andet: S.E.P Nord hjælper unge mennesker med at finde ud af, hvad de er gode til. Stedet er et eksempel på medmenneskelighed, accept og realitet. Mange mennesker, især unge, kæmper med at klare det uafhængige voksenliv og dette sted giver mulighed for ovennævnte og forståelse, samt motivation, så de kan lære at tage fornuftigt ansvar og kontrol over deres eget liv. S.E.P Nord, giver glæde og følelse af værdi i en verden hvor der er alt for lidt accept til de, der ikke altid kan svømme så hurtigt som vi andre. ”Jeanne og Esben skaber social værdi hver eneste dag!”
Læs mere om S.E.P. Nord her
This Post Has 0 Comments