Letland får ny lov for socialøkonomiske virksomheder

Det lettiske parlament (Saeima) vedtog d. 12. oktober 2017 en ny lov for socialøkonomiske virksomheder – “Sociālā uzņēmuma likumu“, der har til formål at skabe et godt miljø for socialøkonomiske virksomheder i Letland. Loven træder i kraft d. 1. april 2018.

Loven angiver bl.a. hvilke kriterier en virksomhed skal opfylde for at kunne få status af socialøkonomisk virksomhed, og indeholder samtidig en række støtteinitiativer som socialøkonomiske virksomheder kan opnå.

Det er parlamentets Social- og Beskæftigelsesudvalg der har været ansvarlig for udarbejdelsen af loven, som både har taget hensyn til erfaringerne fra andre lande og forslag fra lettiske organisationer.

For at indsamle inspiration til udarbejdelsen af loven var repræsentanter fra det lettiske Velfærdsministerium og fra lettiske NGO´er i november 2016 på studiebesøg i København for at høre om den danske lov om Registret Socialøkonomisk Virksomhed (RSV ordningen).
Studiebesøget var organiseret af Sociale Entreprenører i Danmark og omfattede bl.a. et besøg Børsen hos Selveje Danmark, hvor der var oplæg af Line Barfod, en repræsentant fra Erhvervsstyrelsen og Christina Grøntved fra Incita samt et besøg hos den socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier på Nørrebro.
(læs mere om besøget her)

Selve loven er blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe under ledelse af næstformand Einars Cilinskis, og i tæt samarbejde med sektorministerier, socialøkonomiske virksomheder og ikke-statslige organisationer i.

Formålet med den nye lov er at fremme livskvaliteten i samfundets l og fremme beskæftigelsen af mennesker, der er udsat for social udstødelse.
Loven sikre den retslige ramme ved at angive både kriterierne for opnåelse af status som en socialøkonomisk virksomhed og en procedure for, hvordan denne type iværksætteri kan opnå støtte.
Det vil blive muligt at opnå status som en socialøkonomisk virksomhed for aktieselskaber, der beskæftiger sig med kreative økonomiske aktiviteter, der har en gavnlig social effekt, for eksempel at yde sociale services, som bidrager til at skabe et mere rummeligt civilsamfund, at fremme uddannelse, støtte videnskab, arbejde med miljøbeskyttelse og bevarelse, at arbejde med dyrebeskyttelse eller fremme af kulturel mangfoldighed.

Et punkt der har været længe i arbejdsgruppen, men som nu altså er indskrevet i loven, er at det gøres muligt for kommunerne at deltage i oprettelsen og driften af en socialøkonomiske virksomhed. Kommunerne bør dog ikke have et beslutningsmæssigt flertal i de socialøkonomiske virksomheder, de starter, og virksomhederne bør sigte mod at ansætte målgruppen.
Denne bestemmelse gælder i tre år efter lovens ikrafttræden, men lovgiveren vil være i stand til at forlænge fristen, hvis der stiftes for få socialøkonomiske virksomheder uden kommunernes medvirken.

Lovforslaget indeholder bestemmelser om en række støtteforanstaltninger for sociale virksomheder. Virksomheder, der har erhvervet denne status, vil kunne trække en række udgifter fra selskabsskatten, såsom omkostningerne ved rehabilitering og sociale inklusionstiltag for ansatte, omkostningerne ved at integrere mennesker på arbejdsmarkedet, erhvervelse af aktiver, som tjene formålene i vedtægterne og donationer til almennyttige organisationer.

Den anden del af støtteinstrumenterne giver statslige og kommunale myndigheder ret til at yde visse nødhjælp og støtte, nemlig retten til at donere løsøre, at yde fradrag i ejendomsskatten og at give socialøkomiske virksomheder gratis husleje.

Socialøkonomiske virksomheder vil også kunne engagere frivillige til at udføre opgaver, det må dog ikke være ledelsesmæssige opgaver, regnskabsføring eller opgaver omkring virksomhedens grundlæggende funktioner.

Status som en socialøkonomisk virksomhed i Letland kan opnås af et selskab, der opfylder kriterierne i loven.
Staten vil yde en vis støtte til alle socialøkonomiske virksomheder, bl.a. gennem et stortstøtteprogram – Support for social entrepreneurship (Hovedsaglig finansieret af EU´s Socialfond), hvor der over en årrække er afsat 20 millioner euro til at støtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder.
De socialøkonomiske virksomheder må ikke udbetale overskud til ejerne men skal i stedet geninvestere det i det sociale formål, som virksomhederne har angivet i deres vedtægter.
Loven definerer også de aktiviteter, som sociale virksomheder ikke har lov til at engagere sig i, såsom produktion og handel med våben og ammunition, alkoholiske drikkevarer, tobak, spil og væddemål samt finansielle- og forsikringsmæssige ydelser.

Velfærdsministeriet er ansvarlig for at fremme og støtte socialt iværksætteri. Og det bliver også Velfærdsministeriet, der giver virksomheder status som en socialøkonomisk virksomhed baseret på en evaluering, som bliver foretaget af en særligt nedsat socialøkonomisk virksomhedskomité. Velfærdsministeriet vil også offentliggøre et register over socialøkonomiske virksomheder på sit websted og holde det opdateret.

Ifølge forfatterne til lovforslaget opfylder ca. 60 organisationer i Letland for øjeblikket kriterierne for en socialøkonomisk virksomhed.
Af en forklarende bemærkning til lovforslaget fremgår det, at der efter vedtagelsen af denne lov vil kunne oprettes mindst 200 socialøkonomiske virksomheder i Letland på mellemlang sigt.

Kilde: Latvijas Republikas Saeima (det lettiske parlament)