På Hjulmagervej 58 i centrum af Aalborg ligger Råt&Godt, en socialt ansvarlig virksomhed med flere…

Topdanmark har indgået samarbejde med bæredygtige brands
I forbindelse med Topdanmarks CSR strategi, indgik Topdanmark i august et samarbejde med seks danske bæredygtige brands.
Samarbejdet fungerer således, at personer som har fået en skade og dermed en erstatning, får tilgang til en webshop hvor man kan bruge sit erstatningsbeløb på forskellige produkter. Har man eksempelvis fået stjålet sin cykel, kan du i webshoppen købe en tilsvarende cykel, dog er du fritstillet til at købe andre produkter i webshoppen, derunder produkter for de seks bæredygtige brands.
At Topdanmark har indgået dette samarbejde med de bæredygtige brands, er et koncept de selv har udtænkt, hvorfor de også er det første forsikringsselskab der fører dette koncept. Ifølge Topdanmarks CSR-ansvarlige Pernille Fogh Christensen, har de udvalgt de seks bæredygtige brands på baggrund af at de har en verificeret CSR, et tydeligt bæredygtigt formål og selvfølgelig producerer nogle spændende kvalitetsprodukter.
De seks bæredygtige brands er blevet ”highlightet” på webshoppen, så det fremgår helt tydeligt at man har mulighed for at købe bæredygtige produkter.
Pernille Fogh Christensen fortæller at konceptet er helt nyt, hvorfor de er spændte på hvordan det bliver taget i mod og om det vil blive brugt. Hvis konceptet viser sig at være en succes, vil Topdanmark gerne udvide konceptet og inkludere flere bæredygtige brands.
Læs mere om de seks bæredygtige brands her:
• Social Foodies: chokolade, nødder, is og kaffe
• VIGGA: abonnementsordning til børne- og graviditetstøj i økologisk bomuld
• Genbyg: genbrugsmaterialer, fx døre og vinduer, og mindre brugsgenstande, fx hylder og bakker, fremstillet af genbrugsmaterialer
• Fuhr Home: møbler, decor og tasker fremstillet af genbrugsmaterialer
• Suztain: bl.a. produkter til personlig pleje og rengøring
• Blindes Arbejde: bl.a. håndlavede børster, kurve og tekstiler
Læs mere om Topdanmarks CSR politik her
This Post Has 0 Comments