skip to Main Content

What will Denmark Look like in 2030

”What will Denmark Look like in 2030” er en ny rappport, hvor 28 danske civilsamfundsorganisationer vurderer Danmarks indsats for at indfri FNs verdensmål for bæredygtig udvikling og kommer med konkrete politikanbefalinger for hvordan det kan ske.

Rapporten blev udgivet en uge før finansminister Kristian Jensen gjorde status over Danmarks indsats for at indfri verdensmålene ved FNs Generalforsamling i New York.
Ifølge Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, viser rapporten at Danmark stadig har langt igen i forhold til at indfri Verdensmålene.

I rapporten peges det bl.a. på at ulighed i Danmark er stigende og at udsatte mænd og kvinder i Danmark ofte oplever ikke at have adgang til de samme sundhedsydelser eller retssikkerhed når det gælder partnervold, som andre.

Rapporten påpeger også, at Danmark har langt endnu når det kommer til at beskytte miljøet herhjemme og sikre miljøbeskyttelse og tilpasning til klimaforandringer i verdens fattigste lande. I den forbindelse er der også kraftig kritik af Danmarks beslutning om at reducere udviklingssamarbejdet.

Tim Whyte understreger, at uanset hvordan man ser på Danmarks indsats med at implementere FNs verdensmål i Danmark, så er der er brug for at både politikere, virksomheder og i høj grad også det danske civilsamfund deltager i debatten om hvordan det skal ske.

Yderligere information om rapporten fås hos politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke Kirsten Hjørnholm på tlf. 21783078.

Rapporten kan downloades her

 

Kilde: Mellemfolkeligt Samvirke

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top