What next for digital social innovation?

What next for digital social innovation? er en ny rapport fra den engelske organisation Nesta, som kortlægger organisationer og projekter i hele Europa, der anvender teknologi til at løse sociale problemer.

Over hele Europa anvender tusindevis af mennesker, projekter og organisationer digitale teknologier for at løse sociale problemer inden for områder som sundhed, uddannelse, beskæftigelse, demokratisk deltagelse, migration og miljø. Det er det fænomen som rapporten kalder for Digital Social Innovation.

Rapporten er udarbejdet som en del af DSI4EU projektet. Udover at kortlægge de organisationer og projekter i Europa, som arbejder med social innovation, ser rapporten også på de barriere der er for vækste digital social innovation.

De vigtigste resultater fra rapporten:
– Der er næsten 2.000 organisationer og over 1.000 projekter involveret i digital social innovation (DSI) i Europa, med størst koncentration i det vestlige og sydlige Europa.

– Trods den store aktivitet er der relativ få eksempler på DSI initiativer, som skaber effekt i stor skala. Væksten i DSI holdes tilbage dels at barrierer på system niveau og dels af barrierer på de enkelte projekts niveau.

– Projekter og organisationer involveret i DSI er stadig meget lidt forbundet med hinanden. Der er et stort behov for at skabe stærke netværk indenfor og på tværs af lande og regioner, for at booste samarbejde og vidensdeling.

– Væksten i DSI holdes tilbage på grund af manglende funding og investering over hele kontinentet, især udenfor Vest Europa, og pga. mangel på kompetencer i forhold til strukturel digitalitet.

– Civilsamfundsorganisationer og den offentlige sektor har været langsomme til at tage DSI til sig, trods den mulighed den tilbyder dem i forhold til at leverer bedre services til laverer priser, selv om der er begyndende eksempler på god praksis forskellige steder i Europa.

På baggrund af resultaterne foreslår rapporten at beslutningstagere og finansieringskilder:
1. Støtter DSI gennem finansieringsmekanismer. Private og offentlige institutioner, som finansierer social innovation bør sikre at DSI organisationer and projekter er i stand til at og tilskyndet til at få adgang til finansiering.

2. Investerer i formidlere og mellemmænd og en infrastruktur for DSI. For øjeblikket går nogle større investeringer til individuelle projekter mens størstedelen af projekter forbigås. Et fokus på investering i infrastruktur så som inkubatore, vækstprogrammer, netværksopbygning, fysiske hubs op undervisningsinitiativer vil gøre det muligt at få et mere decentralt system, som vil være i stand til at støtte en bredere række DSI initiativer.

3. Investerer i og muliggøre DSI tilgange indenfor eksisterende civilsamfundsorganisationer. Privat og offentlig finansiering bør ikke kun fokuserer på startups og grasrodsorganisationer, men også på at forbedre digital modning i etablerede civilsamfundsorganisationer og støtte DSI initiativer indenfor dem.

4. Muliggøre gensidig læring og udveksling af best practice. EU Kommissionen bør fortsætte med at investere gensidig læring og vidensdelingsinitiativer både online og offline. Det bør ske ikke blandt praktikere, men også mellem finansieringsinstitutioner, beslutningstagere og investorer.

5. Gennemfører mere forskning. EU Kommissionen bør støtte forskning i forhold og modeller for at fremme en mere bæredygtig vækst i DSI.

6. Anvende offentlige indkøb til at fremme DSI. Den offentlige sektor på Europæisk, nationalt og lokalt niveau bør støtte DSI ved at støtte open-source hvor det er muligt, lave pilotprojekter og forsøg som anvender innovative metoder indenfor indkøb f.eks. ”pre-commercial procurement”  Sammen med anbefalingerne indeholder rapporten også guidelines til praktikere i forhold til, at udvikle strategier, måle social effekt og i det hele taget gøre deres projekt bæredygtigt.

Download rapporten her

Kilde: Nesta