Indonesien er et af verdens fattigste og mest affaldsbelastede lande, og er en af verdens…

Socialøkonomiske virksomheder får støtte fra erindringsmøntpulje
11 socialøkonomiske projekter har netop modtaget støtte fra Dronning Martrethes erindringsmøntpulje.
Ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen gør de socialøkonomiske virksomheder en kæmpestor indsats for at få udsatte ind på arbejdsmarkedet, og deres indsats bidrager både socialt og økonomisk til samfundet. Det er derfor vigtigt for ministeren, at der bliver støttet op om deres arbejde.
Brian Mikkelsen håber, at den økonomisk håndsrækning til projekterne kan være med til at styrke sektoren og gå innovative veje i forhold til at styrke det socialøkonomiske samarbejde med traditionelle virksomheder og med den offentlige sektor.
Ministeren har for nylig øremærket 23 millioner kr. fra EU’s socialfondsmidler til en landsdækkende indsats for at udvikle socialøkonomiske virksomheders forretning.
Formand for Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst Dan Boyter er glad for den økonomiske støtte, som kan støtte op om innovative projekter, der kan bidrage med ny viden om, hvordan man løser forretningsmæssige udfordringer og skaber øget vækst blandt de socialøkonomiske virksomheder.
Pengene fra erindringsmøntspuljen skal bidrage til vækst og udvikling af den socialøkonomiske sektor, og de 11 udvalgte projekter er fordelt på to spor:
1. Markedsudvikling gennem strategiske partnerskaber, hvor der skal etableres nye og innovative partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og traditionelle virksomheder eller kommuner, som skaber værdi for begge parter.
2. Forretningsudvikling i socialøkonomiske virksomheder, som skal gøre virksomhederne og deres sociale indsatser stærkere og mere forretningsorienterede.
Derudover går 300.000 kr. til efterfølgende erfaringsopsamling og vidensdeling.
Følgende projekter har modtaget støtte
Spor A: Markedsudvikling igennem strategiske partnerskaber
• INCITA/Mammut Work WEAR A/S
• Glad Fonden/Frederiksberg Kommune
• Kompostbudene/Københavns Kommune
• Naboskab/Frederiksberg Kommune
Spor B: Forretningsudvikling i socialøkonomiske virksomheder
• Den Erhvervsdrivende fond ’Blindes Arbejde’
• Skovsgård Hotel
• fødevareBanken
• BISTAD
• All Ears Marketing
• C:NTACT-FONDEN
• Fonden Settlementet på Vesterbro
Læs mere om de enkelte projekter her
Kilde: Erhvervsministeriet
This Post Has 0 Comments