skip to Main Content

Flere afknoppede socialøkonomiske virksomheder i Roskilde

Roskilde Kommune sætter en række initiative i gang, som skal styrke den socialøkonomiske indsats i kommunen – bl.a. et initiative med facilitering af privat afknopning.

Beskæftigelses- og Socialudvalget i Roskilde Kommune har i samarbejde med Advisory Board for Socialøkonomi (ABS) udviklet en række idéer, der skal styrke den socialøkonomiske indsats i Roskilde.

Blandt forslagene er et initiativ om facilitering af privat afknopning. Her afsætter udvalget 150.000 kr. til at undersøge mulighederne for samarbejde med det private erhvervsliv om at oprette private socialøkonomiske virksomheder, dattervirksomheder eller underafdelinger:

– Afknopning er, når en privat virksomhed vælger at lade en funktion eller afdeling i deres egen virksomhed overgå til at blive en selvstændig socialøkonomisk virksomhed. F.eks. kunne en produktionsvirksomhed vælge at udskille sit pakkeri til en socialøkonomisk virksomhed, og dermed have den som en selvstændig underleverandør, også selvom den nye virksomhed så vil være ejet af den oprindelige, forklarer Bent Jørgensen, formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget og fortsætter:

– “I første omgang skal vi starte samarbejdet med virksomhederne op og sammen finde den rigtige form på det. Hvis vi i løbet af 2017 kan etablere to socialøkonomiske virksomheder som følge af indsatsen på privat afknopning, vil jeg være godt tilfreds”, siger Bent Jørgensen.

Et andet initiativ har særligt fokus på, er præsentation af en showcase, hvor man f.eks. kan få svar på, hvor mange socialøkonomiske produkter og ydelser der egentlig er? I showcasen, som er et fiktivt eksempel, viser man, hvordan en eksempelvis en institution bruger så mange socialøkonomiske leverandører og samarbejdspartnere som muligt. Showcasen skal vise bredden af produkter og services i den socialøkonomiske sektor og vil også kunne virke som udviklingslaboratorium for nye socialøkonomiske produkter. Målet er at gøre det synligt for både virksomheder og kommunale afdelinger og institutioner, hvor mange muligheder der er for at bruge socialøkonomiske leverandører.

FAKTA

Advisory Board for Socialøkonomi har bl.a. anbefalet:
– Engagement i international konference på RUC
– Facilitering af privat afknopning
– Udvikling af showcase
– Fortsat uddeling af Årets Socialøkonomiske Iværksætter
– Facilitering af netværk mv.

Budgetrammen for de konkrete initiativer er 375.000 kr. i 2017. Derudover er der ubrugte midler fra 2016 på 239.203 kr., som også kan bruges i 2017. De 525.000 kr. af dem anvendes til ovenstående initiativer.

KONTAKT

Bent Jørgensen, fmd. for Beskæftigelses- og Socialudvalget: 29 34 22 45
Christian Harsløf, direktør for Social, Job & Sundhed: tlf. 26 18 98 75
Linda Lundgaard Andersen, formand for Advisory Board for Socialøkonomi og professor, RUC, 26 70 16 40 eller lla@ruc.dk
Ole Søbæk Christiansen, socialøkonomisk forretningsudvikler, Social, Job & Sundhed, 51 15 50 01

netværksarrangement mellem borgere og Social Vision Roskilde

Netværksarrangementer er en af flere anbefalinger fra Advisory Board for Socialøkonomi. Billedet er taget ved et tidligere netværksarrangement mellem borgere og Social Vision Roskilde (som består af kreative ildsjæle, dygtige erhvervsdrivende, og erfarne organisationsfolk). Her mødte borgere med gode idéer til socioøkonomiske virksomheder op og fik sparring til sit koncept af professionelle. Flere af de fremmødte borgere arbejdede videre med sine forretningsidéer.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top