skip to Main Content

G Adventures

Den socialøkonomiske virksomhed G Adventure er verdens største rejseselskab for eventyrrejser for smågrupper. Virksomheden lægger stor vægt på at fremme bæredygtig turisme.

G Adventures

Filosofien bag G Adventures er, at der skal gives mere tilbage til de lokale samfund og de naturlige omgivelser, der er mål for rejserne, end det der tages væk fra dem som følge af rejseaktiviteter.
At bevare kulturarv og pleje og reetablere naturområder samtidig med at de lokale beboeres liv forbedres er hele essensen af G Adventures måde at arrangere rejser på, og den filosofi er dybt integreret i alle virksomhedens beslutninger og handlinger.

G Adventures er stiftet af canadieren Bruce Poon Tip, der oprindelig kom fra Trinidad. Han blev inspireret til at starte rejseselskabet i 1990 efter en rygsækrejse til Asien, og ville gerne dele sin passion og vision om at opleve rejseeventyr på en autentisk og bæredygtig måde med andre.

G Adventure har i dag 2000 ansatte i 23 lande verden over og er verdens største såkaldte ”Adventure travel” (eventyrrejser) rejseselskab med over 650 forskellige rejsemål og 150.000 rejsende hvert år.

I Danmark kan G Adventures rejser bestilles gennem Kilroy.

G Adventures er meget bevidste om at deres produkt som rejseselskab er planeten. Det betyder også at planetens sociale og miljømæssige velfærd er af vital betydning – ikke bare som virksomhed men også som mennesker. G Adventures slogan er “We Love Changing People’s Lives,” og her taler de ikke kun om deres rejsende men om alle.
Da virksomheden er socialøkonomisk betyder det at den sociale værdi er lige så vigtig som den indtægt virksomheden genererer.

Derfor har G Adventures igangsat følgende tiltag:

Planeterra
Planeterra Foundation, der er etableret i 2003, er G Adventures non-profit organisation dedikeret til at sikre, at de samfund der er berørt af turismen også drager fordel af de muligheder, det giver.
Planeterra arbejder direkte med G Adventures om at minimere indvirkningen på destinationerne, og fremme bæredygtige løsninger og økonomisk vækst for fællesskaber. Planeterra administrerer mere end 50 aktuelle og finansierede projekter i underforsynede regioner over hele verden.

Planeterra og Inter-American Development Bank
G Adventures og Planeterra indgik i 2013 et samarbejde med Multilateral Investment Fund (MIF) som er del af Inter-American Development Bank (IDB) om at udvikle turismen i lokalsamfundene i landdistrikterne, som er underbetjente rejse- og oplevelses økonomi. Ideen med projektet er bl.a. at arbejde for at G Adventures rejsende bruger deres penge, der hvor de bør bruge dem, nemlig i de lokalsamfund i de lokalsamfund der har brug for dem.

Lokale investeringer
G Adventures gør meget ud af at hjælpe lokalområderne på deres ture, og arbejder derfor med små, lokalt ejede virksomheder snarere end store internationale kæder. Det hjælper med at holde de samlede omkostninger for turene nede, og det betyder også at de penge som de rejsende bruger bliver i lokalområdet og dermed styrker lokale iværksættere og den lokale økonomi, hæver den generelle livskvalitet, og ultimativt sikrer, at de steder, som G Adventures rejsende elsker at besøge kan fortsætte med at eksistere.

Dyre velfærd
G Adventures anerkender betydningen af dyrevelfærd og har derfor vedtaget de retningslinjer, der er udviklet af Association of British Travel Agents (ABTA) in conjunction with the Born Free Foundation. Det sker overordnet for at sikre at alle dyr som de rejsende møder på turene bliver behandlet humant.

Katastrofe hjælp
G Adventures arbejder ud fra en overbevisning om at turisme kan være en driver for at skabe positive forandringer globalt og som virksomhed forpligter G Adventures sig til at fremme bæredygtige løsninger i lokalsamfund rundt om i verden.
G Adventures støtter ikke direkte katastroferamte områder økonomisk, men mener at man kan leverer den største effekt ved at støtte lokale samfund året rundt gennem sit engagement i ansvarlig turisme og social udvikling.
I kølvandet på en katastrofe, arbejder man derfor for at hjælpe de ramte lokalsamfund med at komme på fode igen, ved at udnytte den økonomiske potentiale i turisme og tilskynde sine rejsende til igen at besøge området, når det er sikkert og rimeligt at gøre det.

For øjeblikket er G Adventures involveret i 50 projekter verden over, som virksomheden har etableret for at bekæmpe fattigdom, skabe jobs eller styrke den lokale økonomi baseret på turisme. Det sker som nævnt tidligere gennem virksomhedens non-profit organisation Planeterra.
G Adventures har bl.a. startet en restaurant i Peru, hvor man sørger for at 15.000 af virksomhedens passagerer hvert køber deres måltider. Restauranten har et state-of-the art køkken og tilbyder også oplæringsforløb for lokalbefolkningen.

I Costa Rica driver G Adventures et kaffe kooperativ og i Central Amerika foregår overnatningerne på rejserne i private hjem i lokalsamfundene, hvilket også er med til at give en bedre oplevelse for de rejsende.

I Cambodia og Tibet laver G Adventures såkaldte ”eye camps”, folkningen kan få foretaget Grå Stær operationer. Her har ca. 6.000 lokale mennesker fået genskabt deres syn. At give mennesker deres syn tilbage er en af de bedste måder at bekæmpe fattigdom på.

Alle projekterne er finansieret af G Adventures rejsende.

G Adventures har i de senere år arbejdet sammen med regeringer bl.a. i Colombia og Haiti for at vise hvordan turisme kan være en byggesten i disse landes fremtid.
Virksomheden arbejder også med andre regeringsinstitutioner for at vise, hvordan man som privat- og socialøkonomisk virksomhed kan skabe positiv forandring gennem turisme.

G Adventures har vundet et utal af priser for sin måde at drive virksomhed på. Se listen her 

Læs mere om G Adventures på www.gadventures.com

Foto: from G Adventures webpage

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top