Studiebesøg fra Estland og Letland om RSV ordningen

Sociale Entreprenører i Danmark stod d. 22. november  2016 for et studiebesøg i København for repræsentanter fra ministerier i Estland og Letland om den danske registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder.

Studiebesøget er en del af et lille Norden projekt, som skal resultere i en rapport med anbefalinger til beslutningstagere i Estland og Letland om hvordan en lignende ordning kunne indføres der.
Læs mere om Norden projektet her

Fra Letland deltog med (engelske titler):

• Ms Madara Ulande, head of the Social Entrepreneruship Association of Latvia
• Ms Egita Prama, administrative director of the Foundation for an Open Society DOTS
• Mr Olafs Grigus, researcher at PROVIDUS
• Mr Andris Berzins, head of the Samaritan Association of Latvia (biggest social enterprise in Latvia), also the head of the board of the Association

Fra Estland deltog (engelske titler):

• Mr Jaan Aps, Chairman, Estonian Social Enterprise Network
• Mr Erkki Kubber, Estonian Social Enterprise Network
• Mr Sander Kärson, Attorney at law (Tark Grunte Sutkiene), member of Ministry of Justice task force on business law codification
• Mr Arne Kailas, Head of Work Ability Policy, Ministry of Social Affairs

Madara Ulande fra Social Entrepreneruship Association of Latvia og Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark bød velkommen til dagens program og fortalte kort om bagrunden for besøget og Norden projektet.

Herefter var der korte præsentationer om status for socialøkonomiske virksomheder i Letland, Estland og Danmark

Socialøkonomiske virksomheder i Letland
Se Madara Ulandes PowerPoint her

Socialøkonomiske virkskomheder i Estland
Se Jaan Aps´ PowerPoint her

Socialøkonomiske virksomheder i Danmark
Se Per Bach´s PowerPoint her

Julie Mølgaard Thaysen fra Selveje Danmark fortalte herefter om Komitéen for Socialøkonomi.

Komitéen har i øjeblikket 17 medlemmer samt 2 observatører fra STAR og Erhvervsstyrelsen.

Julie fortalte at Komitéen arbejder for at der fastholdes et fokus på socialøkonomiske virksomheder efter lukningen af det nationale Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder lukkede i december 2015.

Herudover arbejdes på at fortsætte en dialog og vidensdeling omkring socialøkonomiske virksomheder. Komitéen arbejder også på at finde investorer til feltet ligesom der holdes møder med beslutningstagere og initiativer der beskæftiger sig med socialøkonomiske virksomheder bl.a. Dialogforum for samfundsansvar og vækst.

Selveje Danmark har fungeret som sekretariat for Komitéen siden februar 2016.

Christina Grøntved, direktør for den socialøkonomiske virksomhed Incita og medlem af Komittéen for socialøkonomi fortalte om Incitas arbejde og om virksomhedens begrundelse for at lade sig registrere samt, de erfaringer man har haft.

Incita arbejder med at Inkludere arbejdsløse og handicappede på arbejdsmarkedet og sælger produkter lavet af deltagere i Incitas forløb og af ansatte og arbejder i øvrigt 100% på markedsvilkår.
Virksomheden har omkring 100 ansatte og en årlig omsætning på 60 millioner kr.

Christina fortalte at af forhåbningerne med at lade sig registre som socialøkonomisk virksomhed var bl.a. at virksomheden ville få en større anerkendelse fra bl.a. offentlige myndigheder og at man ville kunne deltage i udbud reserveret for socialøkonomiske virksomheder.
Incita havde også håbet på at man ville ”blive nemmere at finde” – altså få en større synlighed og blive del af et stærkt brand.

Der var også bekymringer ifht. til at lave sig registrere. Ville Incita f.eks. blive set som et socialt projekt, som mindre professionelle. Man var også bekymret for om kunderne forvente lavere priser fordi, der er en generel forventning om at Registrerede socialøkonomiske virksomheder er offentligt støttede.

Registreringen har ikke levet helt op til Incitas forventninger.

Her et år efter registreringen har der ikke været udbud eller kontrakter reserveret for RSV´ere ligesom der ikke er blevet afsat midler til RSV ´ere.
Christinas bud på hvorfor – var at beslutnngstagere og offentlige myndigheder stadig synes at feltet er for småt og at antallet af professionelle socialøkonomiske virksomheder er for lille ifth. at kunne sikre kvalitet og diversitet i leverancer.
Se Christinas PowerPoint her

Herefter fortalte Line Barfoed om Registreringsordningen for socialøkomiske virksomheder.
Line er medlem af både Komitéen for socialøkonomi og Forum for samfundsansvar og vækst og har også været med til at skrive oplægget til loven om Registrerede socialøkonomiske virksomheder. Hun arbejder til daglig i advokatfirmaet Advokaterne Foldschack & Forchhammer.

Line fortalte historien bag lovens tilblivelse, som bl.a. udsprang af et behov for en fastere definition på socialøkonomisk virksomhed.

Arbejdet blev udført af det af regeringen nedsat Udvalget for socialøkonomiske virksomheder som efter et halvt års arbejde, med hjælp fra et sekretariat, kunne aflevere en rapport med anbefalinger itl regeringen i september 2013, som inkluderede et lovforslag til en registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder.

Det var vigtigt for udvalget ikke loven ikke skulle begrænse socialøkonomiske virksomheder til at have en bestemt form. Så man valgte en mærkeordning hvor man kan have en hvilken som helst form (undtagen enkeltmandsvirksomhed) at  vision for Udvalget for socialøkonomiske virksomheder var at flere samfundsproblemer vil blive løst af socialøkonomiske virksomheder.
Og der er nok at tage fat på. Mange mennesker er ikke på arbejdsmarkedet, Sundhedssektoren er under pres og der er flere miljøproblemer.

Socialøkonomiske virksomheder er gode til at løse disse problemer både ved selv at løse dem og ved at inspirere andre virksomheder til at bidrage med løse problemerne.
Regeringen støttede visionen, og fremlagde selv forslag til hvordan den ville skabe flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder i september 2014 med et Nationalt Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder. (Som lukkede i december 2015)

Der er bred politisk opbakning for socialøkonomiske virksomheder – alle partier støtter op. Derfor er det nemt at lobbye for socialøkonomiske virksomheder.

Ideen med loven har været at gøre det nemmere for socialøkonomiske virksomheder at samarbejde med offentlig og privat sektor og i forbindelse med at søge store fonde.

Line nævnte de 5 kriterier for at blive registreret som socialøkonomisk virksomhed:

1. Socialt formål
2. Væsentlig erhvervsdrift
3. Uafhængighed af det offentlige
4. Inddragende og ansvarlig ledelse
5. Social overskudshåndtering

Man skal rapportere på de 5 kriterier hvert år, og man kan straffes, hvis man misbruger registreringen med bøde og i meget grove tilfælde også med fængsel.
Erhvervsstyrelsen har tilsynspligten med Registreringsordningen. Og praksis for hvad der er acceptabelt i forhold til kravene i kriterierne skal udvikles i Erhvervsstyrelsen med tiden.

Line nævnte, at hvis myndigheder kommitter sig vil det hjælpe visionen på vej f.eks. ved at  gøre det samme som man gør ifht. Ø mærket, hvor man omstiller offentlige cafeer til økologi – så vil det kunne medvirke til en styrket udviklingen af socialøkonomiske virksomheder.

Loven skal evalueres næste år (2017) det står i loven. Erhvervsstyrelsen vil stå for at revidere loven. Her vil man involvere interessenter i feltet.
Der vil bl.a. blive kigget på formuleringen, som ikke forstås så godt af de socialøkonomiske virksomheder

Til slut fortalte Sophian Driff fra Erhvervsstyrelsen om erfaringer med RSV ordningen.

Sophian sad i sekretariatet som servicerede Udvalget for socialøkonomiske virksomheder og var senere medarbejder i Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder.

Alle kan til enhver tid gå ind på virk.dk og se hvor mange registrerede socialøkonomiske virksomheder der er i Danmark.
Der er pr. 22. november 2016 158 registrerede socialøkonomiske virksomheder.

Hvis du vil se hvor mange og hvilke virksomheder der er registreret så brug linket her

En af de største udfordringer er at de socialøkonomiske virksomheder er at de mangler indsigt i Registreringsordningen. De er ikke vant til at skulle dokumentere så mange ting og til at have kontakt med statslige myndigheder.
De glemmer at få afrapporteret, og systemet i Erhvervsstyrelsen er ikke sat op til at minde om at de skal huske at indsende årsrapporter.

Sophian nævnte at socialøkonomiske virksomheder altid kan ringe til Erhvervsstyrelsen og spørge, hvis de har problemer med registreringen. Der findes også manualer med råd ifht. at registrere sig på socialviskomhed.dk

Se Sophian Driffs PowerPoint her

Til slut var der en kort diskussion mellem de deltagerne og oplægsholdere.

Eftermiddagens program bød på et besøg hos den socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier, hvor Sara Stevens holdt oplæg om virksomheden.

Kort om status for arbejdet med at skabe en juridisk ramme for socialøkonomiske virksomheder og socialt entreprenørskab i Letland.
Social entreprenørskab er ikke defineret i lovgivningen i Letland, og derfor anerkender staten og offentlige myndigheder heller ikke social entreprenørskab som en speciel form for entreprenørskab.

Der er heller ikke definerede kriterier for socialøkonomisk virksomheder, og de organisationer, som vil anvende konceptet kan gøre det uden restriktioner.

I praksis eksistere socialøkonomiske virksomheder hverken som organisationer, fonde eller virksomheder med begrænset ansvar. Disse typer virksomhedsformer er ikke fuldt egnede til at skulle definere socialøkonomiske virksomheder, da det ville betide begrænsninger og udfordringer der vil kunne begrænse deres vækst og komplicere deres virke.
Af den grund er man i øjeblikket i færd med at lave et udkalt til en Lovgivning omSocialt Entreprenørskab. Arbejdet udføres af en arbejdsgruppe i det lettiske parlament.

Loven forventes førstebehandlet i slutningen af 2016 og vedtaget i midten af 2017, så den kan træde i kraft fra 1. Januar 2018.
Den nye lov giver socialøkonomiske virksomheder en speciel status, og vil også betyde speciel bonuser og støttefra stat og kommunale myndigheder.

Kort status for arbejdet med at skabe en juridisk ramme for socialøkonomiske virksomheder og socialt entreprenørskab i Estland 

Overblik over den estiske juridiskes situation for socialøkonomiske virksomhederover kan findes på side 35 i dokument her:

Opdatering, der ikke er inkluderet der:

Justitsministeriet i Estland har startet en kodifikation af lovgivningen for både kommercielle- og non-profit virksomheder.
Processen gennemføres fra 2016-2020, og skal resultere i en systemisk og omfattende pakke af nødvendige opdateringer.
Den detaljerede analyse vil blive gennemført i 2017-2018 og den endelige løsningspakke vil blive samlet i 2018-2020.

Det behovsanalyse dokument, der sætter dagsordenen for kodificering fremhæver også spørgsmålet om socialt entreprenørskab.
Opgaven støttes af Ministeriet for sociale anliggender, af Indenrigsministeriet, og Økonomiministeriet.

Arbejdet vil blive udført af et team af estiske top advokateransat af ministeriet.
Estonian Social Enterprise Network er fuldgyldigt medlem af Den kommission, der fører tilsyn med arbejdet.

Fotos fra dagen.