skip to Main Content

Ekspert-undersøgelse om de bedste lande at være sociale entreprenør i

Thomson Reuters Foundation har sammen med Deutsche Bank, UnLtd og Global Social Entrepreneurship Network gennemført verdens første ekspert-undersøgelse om hvilke lande, der skaber de bedste betingelser for sociale entreprenører.

The Thomson Reuters Foundation, der har gennemført undersøgelsen, er den velgørende fond, som er knyttet til Thomson Reuters, verdens største nyheds og informations virksomhed.
Fonden har rettet undersøgelsen mod verdens 45 største økonomier, som de er rangeret af Verdensbanken, for at finde ud af hvilke lande, det er bedst at være social entreprenør i.

Undersøgelsen er gennemført mellem d. 9.-15 juli 2016 som en online spørgeundersøgelse.
Der er interviewet både akademikere, sociale entreprenører, investorer, beslutningstagere og ansatte i organisationer der støtter sociale iværksættere.
Der er kontaktet 20 eksperter i hver af de 45 lande, der har deltaget i undersøgelsen.

I alt er 880 eksperter deltaget i spørgeundersøgelsen hvoraf 619 har svaret, hvilket svarer til en svarrate på 70%. 48 % af de adspurgte er kvinder.

Resultaterne sætter fokus på styrker og svagheder i de 45 lande for at give sociale entreprenører, politikere og investorer den nødvendige forskningsmæssige baggrund for at kunne diskutere, udforske og forfølge innovative måder at drive virksomhed på som skaber positiv social effekt. Her udover sætter undersøgelsen også fokus på de lande, hvor kvindelige sociale entreprenører klarer sig bedst.

USA indtager førstepladsen på listen over hvilke lander, der skaber de bedste betingelser for sociale entreprenører. Herefter følger Canada på andenpladsen og England på tredjepladsen. Danmark kommer ind på en 21. plads.

Læs mere om undersøgelsen, metodologien og resultaterne her

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top