skip to Main Content

ISS og Logistikkompagniet vinder CSR People Prize 2016

CSR People Prize blev d. 7. november gik til ISS og Logistikkompagniet. H.K.H. Prins Joachim
Overrakte prisen ved en konference i Industriens Hus i København.

ISS Facility Services vandt prisen i kategorien store virksomheder med over 100 ansatte mens Logistikkompagniet løb med prisen for mindre virksomheder med under 100 ansatte.

Der er tale om to virksomheder, som begge har vist sig i stand til at tage imod f.eks. flygtninge, unge med udfordringer og mennesker med fysiske og psykiske udfordringer, som de hjælper til at udvikle deres arbejdsidentitet og til sidst få dem i job.

Både ISS og Logistikkompagniet viser, at socialt ansvar sagtens kan gå hånd i hånd. Med en sund økonomisk bundlinje.

Logistikkompagniet er en virksomhed i kraftig vækst, som arbejder med at rekruttere medarbejdere blandt mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det gør man ganske enkelt for at sikre sig, at virksomheden har den fornødne arbejdskraft både nu og i fremtiden.

ISS har gennem en lang årrække været en foregangsvirksomhed i forbindelse med at udvikle ny viden, værktøjer og modeller til, hvordan virksomheder kan arbejde med socialt ansvar.
ISS bruger også sin position til at sprede sine gode erfaringer for at inspirere andre virksomheder til at tage et socialt ansvar, og har bl.a. dokumenteret, at der er en klar økonomisk gevinst ved at have mangfoldigt sammensatte temas i virksomheden – det er en god forretning.

Læs pressemeddelelse om Logistikkompagniet her

Læs Pressemeddelelse om ISS her

Kilde: vfsa.dk

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top