Indonesien er et af verdens fattigste og mest affaldsbelastede lande, og er en af…

Socialøkonomiske virksomheder i Bangladesh, Ghana, India and Pakistan
“The state of social enterprise in Bangladesh, Ghana, India and Pakistan” er et nyt studie gennemført af British Council leverer de kvantitative data, der viser at socialøkonomiske virksomheder kan være med til at løse nogen af verdens mest påtrængende problemer.
Der er skrevet meget om væksten af socialt iværksætteri i Asien og Afrika, men det har i høj grad været baseret på anekdoter, til dato har der været meget få kvantitative beviser til at bakke påstanden op.
Med dette studie vil British Council hjælpe med til at udfylde den manglende viden ved at tilbyde kvantitative oplysninger om de socialøkonomiske virksomheder i Bangladesh, Ghana, Indien og Pakistan.
Resultaterne af studiet indeholde oplysninger om antallet og væksten af socialøkonomiske virksomheder samt deres operationer og omsætning. Undersøgelsen omfatter data om den effekt, de leverer, målgrupperne og de udfordringer, virksomhederne står overfor.
Ved at tilvejebringe sådanne kvantitative oplysninger om socialøkonomiske virksomheder i Bangladesh, Ghana, Indien og Pakistan, fungere forskningen som et grundlag for at måle væksten af socialøkonomiske virksomheder i disse lande i fremtiden.
British Council håber, at resultaterne også vil øge bevidstheden om den gavnlige rolle, socialøkonomiske virksomheder spiller i disse lande og hjælpe de politiske beslutningstagere, sociale investorer, udviklingsorganisationer og andre centrale aktører med at giver mere målrettet og øget støtte til socialøkonomiske virksomheder.
Undersøgelsen er opdelt i seks kapitler, som kan downloades individuelt. Der er kapitler, der fokuserer på hver af de undersøgte lande samt et indledende kapitel, der skitserer forsknings mål og metoder og et afsluttende kapitel med sammenligninger mellem landene og konklusioner.
Af undersøgelsen fremgår det bl.a. at Sydasien har oplevet en betydelig vækst i socialt iværksætteri i de seneste år. Mere end halvdelen af alle de socialøkonomiske virksomheder i Indien (57%) er stiftet inden for de sidste fem år. I Bangladesh er den gennemsnitlige socialøkonomiske virksomhed seks år gammel, mens det i Pakistan gælder for mere end halvdelen af alle de socialøkonomiske virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, at de er startet efter 2013.
Undersøgelsen viser også at selv om de opererer i et udfordrende forretningsmiljø, så er socialøkonomiske virksomheder i Sydasien positive i forhold til fremtiden. I Pakistan har 90% af de adspurgte socialøkonomiske virksomheder planer om fremtidig vækst, mens der i Indien er over 70% af de socialøkonomiske virksomheder, som forventer at udvide deres aktiviteter til nye geografiske områder. Ligeledes er der i Bangladesh, mere end 75% af de socialøkonomiske virksomheder, som har planer om at øge deres sociale effekt i fremtiden.
De forskellige dele af rapporten kan downloades her
Kilde: British Council og Pioneers Post
This Post Has 0 Comments