Policy Guide on Legal Frameworks for the Social and Solidarity Economy er en ny guide…

Danmarks første vækstpark for socialøkonomi
Den Sociale Udviklingsfond (SUF) slår den 1. oktober 2016 døren op for Danmarks første vækstpark for socialøkonomi i Aarhus
Der bliver tale om et progressivt kraftcenter for iværksætteri, socialt entreprenørskab og nye veje til beskæftigelse – en 7.400 tusinde kvadratmeter ny socialøkonomisk erhvervspark.
Vækstparken – med navnet ”Vækstpark for socialøkonomi” – er beliggende på Gunnar Clausensvej 68 i Viby ved Aarhus.
Et stort og blomstrende fællesskab, der under samme tag tilbyder små og store lejemål for en bred vifte af virksomheder, som alle har det fælles, at de ønsker at arbejde med både en økonomisk og en social bundlinje.
Danmarks kommende vækstpark for socialøkonomi har således til formål at skabe overlevelsesdygtige forretninger, som kan bidrage til skabelsen af nye job og gensidigt inspirere hinanden.
Vækstparken, som drives af Den Sociale Udviklingsfond, hviler også på et socialøkonomisk grundlag – én stor socialøkonomisk virksomhed, hvis kultur kommer til at emme af en grundlæggende tro på, at såvel virksomheder som mennesker udvikler sig bedst og tager samfundsansvar, når de arbejder i et miljø, hvor fokus er på netværk og glæden ved at give.
Virksomhederne, der lejer sig ind i den nye vækstpark, får adgang til en lang række ydelser, som varetages af folk, der er ansat under særlige vilkår. Det gælder alt lige fra rengøring og kantinedrift til it-support og grafisk assistance.
Med SUF’s etablering af Vækstpark for socialøkonomi er det første gang, at en privat virksomhed tager initiativ til oprettelsen af et samlet kraftcenter, der forener forretning, socialt entreprenørskab og samfundsansvar på ét sted.
Læs mere og se fotos fra den kommende ” Vækstpark for socialøkonomi ” her
Ydreligere information fås hos direktør for BOAS Specialister Allan B. Petersen Mobil : 2073 9715 el. Email : abp@suf.dk
Om Den Sociale Udviklingsfond (SUF)
Den Sociale Udviklingsfond (SUF) er en nonprofit almennyttig fond med 23 specialiserede afdelinger i Danmark. Vores ydelser dækker over alt fra botilbud med døgnforanstaltning til mentorordning, socialøkonomiske virksomheder og beskæftigelsesrettede forløb.
SUF leverer individuelt tilpassede løsninger, som tager afsæt i det enkelte menneskes aktuelle situation og udfordringer.
Læs mere på: www.suf.dk
This Post Has 0 Comments