skip to Main Content

Ontario lancerer ny strategi for socialøkonomiske virksomheder

Den Canadiske delstat Ontario investerer 6 millioner dollars i sin nye strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2021, der skal udvikle flere socialøkonomiske virksomheder og skabe jobs og styrke økonomien.

Ontarios Strategi for socialøkonomiske virksomheder lanceres af ”Ministry of Economic Development and Growth”, men mere end 400 aktører og sektorledere har bidraget til udviklingen af strategien, der indeholder forpligtigelser på 3 nøgle områder:

– at udstyre socialøkonomiske virksomheder med solide forretningskompetencer.
– at forbinde socialøkonomiske virksomheder med markeder og kapital for at de kan vokse og skalere.
– at demonstrere værdien af socialøkonomiske og social finansiering over for investorer, regering og lokalsamfund.

Ontario investerer 6 millioner dollars i den nye strategi, som bl.a. skal løfte delstatens eksisterende iværksætter infrastruktur, den kapital der investeres i social effekt og en voksende markedsmulighed for at støtte socialøkonomiske virksomheder.

Nogen af initiativerne i strategien indeholder er:

– At integrere specialiseret support til socialøkonomiske virksomheder, f.eks. måling af social værdi ind i traditionelle iværksætterprogrammer.
– At udvikle en handlingsplan for socialøkonomiske indkøb for at øge Ontarios regerings indkøb fra socialøkonomiske virksomheder.
– At designe en ny ”Social Venture Investment Fund” for at øge flowet af private investeringer i socialøkonomiske vækst virksomheder.
– At etablere en ”Impact Measurement Task Force” (task force for måling af social værdi) for at skabe enighed om ensartede standarder for måling af social værdi for socialøkonomiske virksomheder.
– At gennemføre et eller flere pilotprojekter med ”Social Impact Bonds” for at forbedre social resultater.
– At etablere et Forsknings og videnscenter indenfor socialøkonomiske virksomheder og social finansiering for at hjælpe regeringen med at løfte socialøkonomiske virksomheder og social finansiering som værktøjer for at opnå politiske mål.

Den nye strategi bygger videre på delstatens første strategi som bl.a. introducerede initiativer som ”Social Enterprise Demonstration Fund”  og ”Ontario’s Social Impact Voucher Program” http://www.oce-ontario.org/programs/entrepreneurship-programs/osiv-program
Strategien for socialøkonomiske virksomheder er en del af delstatsregeringens plan for at opbygge delstaten og levere på sin første prioritet vækst i økonomien og jobskabelse.

Fakta:
Der er i dag ca. 10.000 socialøkonomiske virksomheder i Ontario.

I 2014 In 2014 beskæftigede Ontario´s socialøkonomiske virksomheder i gennemsnit 38 personer og genererede i gennemsnit 1,2 millioner dollars i indtægter.

Delstaten Ontario har 13,6 millioner indbyggere og vigtige byer som hovedstaden Toronto og Ottawa ligger i delstaten.

Se Ontario´s strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2021 her  

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top