På Hjulmagervej 58 i centrum af Aalborg ligger Råt&Godt, en socialt ansvarlig virksomhed med flere…
Fællesskabsprisen 2016
Fællesskabsprisen blev d. 9. juni 2016 uddelt til 10 af hverdagens helte i København.
Fællesskabsprisen sætter fokus på den del af Danmark, som sjældent får opmærksomhed og er en hyldest til de mange helt almindelige danskere, der hver dag gennem deres arbejde og frivillige engagement gør en ekstraordinær indsats for fællesskabet og får vores samfund til at glide.
Fællesskabsprisen blev lanceret 2014 som et samarbejde mellem tre virksomheder, tre fagforeninger, politiker Mette Frederiksen, en kommune og en masse uddannelser, der alle sammen sætter fællesskabet højt.
Mette Frederiksen siger om prisen:
”Med prisen anerkender og hylder vi vores fællesskab. Det danske fællesskab står på skuldrene af de mennesker, som hver dag ikke alene passer deres arbejde, men samtidig yder en ekstraordinær indsats for os alle sammen. Vi skal huske at hylde disse hverdagens helte, der gør fællesskabet til konkret virkelighed. Det markerer vi ved uddelingen af Fællesskabsprisen.”
De 10 vindere af af Fællesskabsprisen 2016 er:
Flora Ghosh, Frederiksberg
Flora kom til Danmark som 25-årig fra en barndom i Bangladesh med krig, svigt og seksuelt misbrug.
’Bryd Unges Ledighed Nu’, København
Et mentorprojekt af frivillige erhvervsledere, som rådgiver og støtter udsatte unge mellem 15-30 år, så de kan komme i uddannelse, job eller finde en praktikplads.
Global Kidz, København
En frivillig forening der går til integration på en ny måde: ’Global Kidz’ tilbyder undervisning i dans og bevægelse til alle børn uanset kundskaber og etnicitet.
Brian Sørensen, Aarhus
Caféejer der skaber jobs på særlige vilkår til psykisk sårbare personer for at forbedre deres levevilkår og uddannelsesniveau.
Aysam Muhammad, Brønderslev
Er flygtning der nu arbejder som seviceassistent hos ISS og i sin fritid holder foredrag for andre flygtninge om vejen ind på det danske arbejdsmarked.
Jimmi Jørgensen, Korsør
Tidligere stofmisbruger og hjemløs, som i dag arrangerer juleaftener og fællesspisning for ensomme og økonomisk trængte mennesker i Korsør.
Emmanuel Kwesi Amonoo, Aarhus
Århusiansk buschauffør der elsker sit job og spreder glæde blandt sine passagerer
Finn Jenne, Skagen
Fagforeningsmand der i årevis har lagt hårdt arbejde i at give Skagens rumænere ordentlige forhold på arbejdsmarkedet såvel som i fritiden.
Søren Carlos, Svendborg
Projektet ’Carlos Kitschen’ har til formål at støtte indsatte til en bedre løsladelse og minimere risikoen for, at de vender tilbage til kriminalitet.
Pia Isert, Herlev
Pensionist der på trods af den store aldersforskel bruger al sin tid på samvær med udsatte og sårbare unge i Herlev Kommunes beskæftigelsesprojekter.
Læs mere om vinderne af Fællesskabsprisen 2016 her
This Post Has 0 Comments