Indonesien er et af verdens fattigste og mest affaldsbelastede lande, og er en af…

Ny Nordisk-Baltisk platform for socialt entreprenørskab
www.socialenterprisebsr.net er ny interaktiv og integreret læringsplatform, hvor socialøkonomiske virksomheder og sociale entreprenører i landene omkring det Baltiske Hav kan finde viden, information og samarbejdspartnere.
Sociale Entreprenører i Danmark har udviklet platformen i samarbejde med organisationer der støtter socialøkomiske virksomheder fra Sverige, Polen, Finland, Estland, Letland og Litauen.
Platformen, der er den første af sin art for det Nordisk-Baltiske område, er udviklet som en del af Projekt ”Social entrepreneurship development in Baltic Sea region” (SEBSR), der er iværksat under Erasmus+ programmet og er medfinansieret af EU.
Udover at indeholde masser af viden om socialt entreprenørskab, social innovation og socialøkonomiske virksomheder er platformen også tænkt som en på mulighed for at finde samarbejdspartnere og andre aktører, der arbejder med sociale innovationer.
Foreløbig består netværket bag platformen af de 7 organisationer i SEBSR projektet, men andre organisationer i landene omkring Det Baltiske Hav, som arbejder med socialt entreprenørskab er fremover også velkomne til at deltage i netværket og arbejdet med at udvikle platformen.
Platformen indeholder:
En blog
Her kan man finde artikler om initiativer og aktiviteter indenfor socialt entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder.
En database med socialøkonomiske virksomheder
Her kan socialøkonomiske virksomheder fra landene omkring Det Baltiske Hav registre sig med kontaktoplysninger og en kort beskrivelse af virksomhedens aktiviteter.
Databasen er tænkt som en mulighed for at socialøkonomiske virksomheder og andre aktører i feltet kan finde hinanden med henblik på internationalt samarbejde og samhandel.
Databasen indeholder foreløbig over 100 socialøkonomiske virksomheder fra Estland, Letland, Litauen, Danmark, Sverige, Norge, Finland, Polen og Rusland.
Danske socialøkonomiske virksomheder, der har lyst stå i databasen kan selv registre sig her – eller sende en email til per@socialeentreprenorer.dk
Et bibliotek
Biblioteket indeholder bl.a. de undervisningsmaterialer, der er produceret i forbindelse med SEBSR projektet, materialer vedr. måling af social værdi, eksempler på succesfulde forretningsmodeller fra de 7 lande i SEBSR projektet samt andre undervisningsmaterialer for sociale entreprenører.
En samling af støttemuligheder for socialøkomiske virksomheder
I samlingen er nævnt forskellige fonde og støtteprogrammer f.eks. Schwab Foundation og Global Good Fund.
En eventkalender
Kalenderen indeholder aktuelle arrangementer, konferencer og seminarer fra hele verden indenfor socialt entreprenørskab, social innovation og socialøkonomiske virksomheder.
En samling af såkaldte collaborative tools
Her kan man finde forskellige IT værktøjer og sociale medier, der kan anvendes til online samarbejde samt en samling af webinars.
Besøg platformen på: www.socialenterprisebsr.net
This Post Has 0 Comments