Paint it Forward er et genbrugsprojekt på Nørrebro i København, som modtager restmaling fra private…

Rank & File Mag
Rank & File et månedligt digitalt magasin og fællesskab for sociale entreprenører og start-ups, der arbejder med at løse nogen af verdens største udfordringer.
Masser af sociale entreprenører arbejder alene, for at skabe positiv forandring. Men uden tilstrækkelig støtte og et fællesskab kan det være svært for dem at lykkes med deres virksomheder og dermed også med at skabe løsninger på nogen af verdens største udfordringer.
Tanken bag Rank & File er at støtte de mange sociale iværksættere med viden og med et fællesskab og netværk. Magasinet vil være fuld af strategiske, objektive og praktiske råd som kan hjælpe sociale iværksættere med at udvikle deres virksomheder.
Man kan downloade det digitale magasin månedligt på Iphone, Android og bærbar computer.
Rank & File er et gammelt militærudtryk. Rank betyder rang (den rang som officerer og befalingsmænd her) og files betyder kolonner (den kolonne som almindelige fodsoldater har). Men folkene bag magasinet anvender i dag navnet til at beskrive en organisations almindelige medarbejdere i modsætning til organisations ledere.
Titlen skal minde om at man har brug for fodsoldaternes passion og drive for at lykkes med en virksomheds mission og resultat. Men også om at Rank & Files sociale entreprenører ikke blot ønsker at drive virksomhed for bundlinjen og for aktionærer, men for at skabe reel positiv forandring ved at gøre tingene rigtigt – med hjertet.
Magasinet har allerede interviewet spændende enkeltpersoner og tænkere bl.a. Simon Senek.
Ellers planlægger magasinet bl.a. at bringe nyheder om:
– sociale entreprenører i deres tidlige stadie og de problemstillinger de møder dér.
– interviews med sociale entreprenører der arbejder i fjerne regioner.
– praktiske og let anvendelige værktøjer til sociale iværksættere
samt masser af ideer og inspiration til sociale iværksættere.
Første nummer af magasinet udkommer til maj 2016, og allerede nu kan man støtte initiativet via magasinets crowdfundingkampagne på StartSomeGood. Se mere her
Læs mere om Rank & File på: http://rankandfilemag.com
This Post Has 0 Comments