Bæredygtige flygtningelandsbyer

Sociale Entreprenører Danmark ønsker at starte en arbejdsgruppe, der skal udvikle et koncept for bæredygtige flygtningelandsbyer.

Den foreløbige projektbeskrivelse, der er oplæg for det videre arbejde, vil blive præsenteret på Det Fælles Bedste folketræffet i Lejre d. 22.04. 2016.
Her vil konceptet blive diskuteret mere udførligt, og der vil blive afholdt en workshop som del af idéudviklingen.
I artiklen herunder bringer vi hele den foreløbige konceptbeskrivelse. 

Baggrund
De stigende flygtningestrømme har gennem længere tid sat fokus på behovet for gennemarbejdede koncepter, der kan håndterer og restabilisere vilkårene omkring mennesker på flugt. De konflikter der i øjeblikket forårsager de store mængder flygtninge, er af alle beskrevet som voldsomt komplicerede og langvarige. At bygge højere hegn omkring nationalstaten eller omkring Europa bidrager ikke til øget stabilisering eller sikker bosættelse hverken for de der har taget flugtruten op gennem Europa eller de der stadig er på flugt i nærområdet. I det foreløbige koncept oplæg der er udarbejdet og beskrevet i det følgende, er dette problem søgt løst gennem en bæredygtig og social økonomisk tilgang.

Koncept oplægget er orienteret mod at kunne etablere stabilitet i uafhængighed af statslig eller mellemstatslig styring og finansiering. Konceptet retter sig mod en bæredygtig finansiering og mellemmenneskelig organisering gennem brug af internet løsninger og åbne produkt licenser. Som koncept oplægget allerede nu udfolder sig, viser bæredygtigheds begrebet sig egnet til at kunne skabe omfattende stabilitet, der peger på løsninger der ikke alene kan være til gavn for flygtninge.

Koncept beskrivelse.
I dette koncept for bæredygtige flygtningelandsbyer er målsætningen at reetablere stabilitet for flygtninge i videst mulige udstrækning, hvilket her tolkes som bæredygtighed. Projektet ønsker at realisere produktions- og bo enheder samt energi løsninger der kan samvirke som uafhængige selvkørende løsninger. Dette kan grundlæggende ændre hvad vi forstår ved en flygtninge lejr.
Den midlertidige ”opbevaring” af mennesker i samme midlertidige indkvartering er på alle måder en afhængig løsning og en fastholdelse af ustabilitet. Hvis flygtningelejrenes fokus ændres mod øget stabilitet må løsningsmodellerne tænkes om.
Den bæredygtige målsætning i dette koncept vil, som det skal vise sig i beskrivelsen, ikke kun kunne tjene som aktive bidrag for flygtninge i nærområderne og i Europa men vil være løsninger for alle trængte og udsatte grupper. Udviklingen af sammenhængende bæredygtige løsninger kan naturligvis finde anvendelse langt ud over konstruktionen af flygtningelandsbyer, hvilket der her i konceptet er åbnet for. Åbne standarder og åbne licenser gør det muligt for andre organisationer, grupper, foreninger, private eller virksomheder at gøre brug af dette koncept.

Når en flygtningelejr skal tænkes som en varig bæredygtig løsning betyder det at de kendte teltlejre med konstant tilførte forsyninger erstattes med blivende byggeri og blivende produktion og fabrikation der kan forsyne lejren med de basale fornødenheder. De højere anlægsudgifter i forhold til teltlejrene modsvares således af de efterfølgende beskedne behov for tilførte midler.
Det er tanken i konceptet at flygtningelandsbyerne over en lidt længere tidshorisont skal blive produktive og varetage egne basale behov. De værktøjer flygtningelandsbyerne bliver udstyret med vil i første omgang skulle anvendes til at opføre meget enkle boliger og produktions faciliteter men derefter vil samme værktøj kunne anvendes til vareproduktion. Heri udfoldes hele konceptets målsætning.
Når flygtninge grupper én gang har modtaget hjælp til at etablere sig i bæredygtighed, vil de efterfølgende kunne være et aktiv for lokalområdet.

I denne konceptbeskrivelse vil der blive gennemgået 3 organisations elementer der samlet danner hele grundlaget for lejrenes realisering. De 3 organisations elementer omfatter en internet platform til open source hardware produktfiler, en fond for bæredygtig finansiering samt en forening der varetager oplysnings og formidlingsarbejde der kan understøtte projektet. Disse 3 elementer kan fungere uafhængigt af hinanden, men er forpligtede på at samarbejde som én samlet organisation.

Containeren som producerende modul og virksomhedssamarbejde.
Inden gennemgangen af organisations elementerne er det nødvendigt at tegne et billede af den overordnede sammenhæng de skal fungere i.
Som udgangspunkt skal flygtningelandsbyer kunne producere energi, producere hovedparten af de fødevare den forbruger, fabrikere boliger og kunne vedligeholde og udbygge eget produktionsapparat.
Ved at anvende ISO-containere, også kaldet skibscontainere, som et standard modul, særligt for de producerende enheder lejrene kræver, er der både givet en global infrastruktur såvel som mange allerede eksisterende løsninger. F.eks. kan virksomheden Renovagen tilbyde oprullede solceller og batteripakker samlet i containere, der fungerer som uafhængige energiløsninger.
Virksomheden Cropbox kan levere et effektivt alternativ til drivhuse ved at dyrke afgrøder i isolerede containere. Dyrkning kan herved holdes uafhængigt af det lokale klima og jord kvaliteten mens arealproduktiviteten mangedobles. Facit Homes har udviklet en cnc fabrikations container til deres samlede design-til-realiseret-byggeri kaldet D-Process. Denne type fabrikations containere vil kunne producere boliger og inventar, samt efter etablering af en lejr kunne fungere som vareproducerende enheder. Containere der kan producere de basale fornødenheder er derfor oplagte moduler at grundlægge en flygtninge lejr med. Lejrene kan på den måde, med bidrag fra flygtningene selv, udbygges og gøres bæredygtige.
Med containeren åbnes også for muligheden af differentierede bidrag fra virksomheder, organisationer og frivillige. Nødhjælpsbidrag kan ske ved at finansiere en container eller evt. flere. Skaleringen af bidraget bliver med disse container moduler gjort smidig og enkel. Bidraget lader sig også kombinere med et tilhørende produkt der kan produceres fra en container. F.eks. kan en vinduesproducent både bidrage med et open source hardware særprodukt der kan cnc fræses og containeren der kan producere det. I mindre skala kan der også bidrages med produkter der kan produceres fra digitale filer udviklet af organisationer eller private. Containeren som producerende modul giver stor skaleringsfrihed, hvor små og store bidrag kan indgå.

CC licenser og open source hardware beskrivelse.
CC licenser står for Creative Commons og er ikke et alternativ til den kendte © All rights reserved mærkning men snarere et tillæg til denne. CC licenser gør det muligt for alle helt eller delvist at dele deres viden, forskning, kunst eller produkter med andre. Gennem en stærkt forsimplet men globalt gyldig trin inddelt åbenheds klassificering, er det muligt at fastholde ejerskab og kontrol over produkter der i større eller mindre grad ønskes delt med andre.
CC licenser består af 4 grund mærkninger der hedder: Navngivelse, Ikke kommerciel, Ingen bearbejdelser og Del på samme vilkår. Mærkningerne er at betragte som moduler i licensen der kan til- eller fravælges og kombineres frit. På den måde kan delingen optimeres til den sammenhæng den skal indgå i.

Vilkårene som modulerne består af dækker over:

Navngivelse. Du lader andre kopiere, distribuere, vise og anvende dit værk- og afledte værker baseret på det- men brugen skal kreditere værket på den måde, du har angivet.

Ikke-Kommerciel. Du lader andre kopiere, distribuere, vise og udøve dit værk- og afledte værker baseret på det- men brugeren må kun bruge værket til ikke kommercielle formål.

Ingen bearbejdelse. Du lader andre kopiere, distribuere, vise og udøve dit værk, men brugeren må ikke ændre, bearbejde eller bygge videre på det.

Del på samme vilkår. Du lader andre ændre, bearbejde eller bygge videre på dit værk, men brugeren må kun videre sprede det resulterede værk under en identisk licens.

I en fri kombination af de ovenstående moduler er det muligt at kontrollerer deling af produkter eller viden der ikke tidligere kunne deles med den mere kendte © mærkning.
I mange tilfælde, som f.eks. ved almennyttige formål eller ved velgørenhed og ikke mindst ved nødhjælp er det ønskeligt at kunne frigøre sig fra © mærkningens jura og konkurrence beskyttelse.
I langt de fleste tilfælde er konkurrence beskyttelsen en hindring for de muligheder der ellers ville være givet. CC licenserne kan tilgodese de muligheder uden at tabe forretningshensynet. Meget tyder på at den øgede åbenhed og delings villighed, kombineret med internettet som distributionskanal er en forretningsmodel i hastig udvikling.
Open source software har længe vist sig levedygtig i den gradvise overtagelse af det lukkede licenserede programel på vores computere. Men nu spreder dette sig til også at omfatte hardware, takket være CC licenserne. Kombinationen af delvist åbne licenser og internet distribution har gjort det muligt at basere virksomheder omkring internet platforme, hvorfra digitale produktfiler kan up- og downloades. Det er vigtigt her at skelne mellem produkt skabelsen og den efterfølgende reproduktion fra disse platforme. Hvad det første angår, er det nødvendigt for designeren eller producenten at tænke den digitale ”forsendelse” med ind i produktet fra starten af udviklingen. Der skal så at sige kunne leveres et færdigt produkt alene ved brug af digitalt styret værktøj som f.eks. 3d printere eller cnc fræsere. På den måde kan kan det endelige produkt- varen- reduceres ned til en digital fil, der med en CC licens lader sig distribuerer til lokale producenter efter at være uploaded til en internet platform. I den anden ende af produktionskæden, ved produktets reproduktion, er der igen flere fordele i denne åbne konstruktion.
De 3 mest indlysende fordele er at produktet kan produceres lokalt, on demand og med minimal arbejdsindsats. Produktets færdiggørelse kræver ofte kun beskeden samling, ofte uden brug af yderligere værktøj. Udover disse fordele rummer denne produktionsform dog også muligheden for at opdele samme produkt i flere grupper.
Med CC licensen er det muligt både at beskytte en royalty betaling på en vare samtidig med at den uhindret kan indgå i ikke-kommercielle velgørende eller almennyttige formål. Royalty aftalen indgås som en særskilt aftale med platformen.
Den åbne cirkulation i velgørende communities og øgede produktion udenfor konkurrence beskyttelsen bidrager ofte væsentligt til produktudbredelsen og kendskabet, også for den royalty indbringende del af produktionen.

Digitale platforme og åbne produktionsfiler.
Open source hardware produkter har vist sig at passe særligt godt ind i en sådan åben platforms distribuerende forretningsmodel samtidig med at de med den indbyggede delte anvendelsesmulighed i samme produkt kan indgå i en ren forretningssammenhæng eller til sociale velgørende formål. Eksempelvis har Wikihouse, der er et cnc udfræset modulbyggeri baseret på åbne licenser, til formål først og fremmest at løfte levestandarden for slum områderne omkring hurtigtvoksende byer. Men Wikihouse indgår også i en ren kommerciel sammenhæng, da cnc udskæringsfilerne kan købes direkte fra Wikihouse´s hjemmeside og produceres overalt hvor en cnc fræser er tilgængelig. Det erklærede almennyttige mål har givet Wikihouse global omtale og anerkendelse. En opmærksomhed det enkle modulbyggeri næppe ville have fået uden de åbne licenser og det almennyttige formål. En Google søgning på navnet giver over 320.000 søge resultater og medstifteren af virksomheden Alastair Parvin har på en TED talk 1.2 million visninger.
Interesse og identifikations omfanget for produkter med denne delte almennyttige-kommercielle konstruktion,kan langt overgå hvad en reklame kampagne for en virksomhed af dette omfang kan præstere. Det er næppe en overdrivelse at sige, at der her ligger en alternativ reklame eller identifikations mulighed også for traditionelle virksomheder der ikke tidligere har baseret deres produktion på åbne licenser. Hvis virksomheder benytter deres allerede veletablerede know how og udbygger produkt sortimentet med digitalt distribuerbare CC licenserede løsninger vi disse kunne samles på en digital platform. Som ved eksemplet Wikihouse vil byggesystemer, byggematerialer, inventar, produktionssystemer og energiløsninger etc. der uploades på platformen både være royalty indtjenende løsninger samtidig med at de kan tjene som virksomhedernes CSR indsats. En indsats der ikke kun bidrager til virksomhedens indtjening men også bidrager til et øget kendskab af den, gennem den ikke-kommercielle brug af produkterne. CC licenserne har trods den enkle opbygning en stor spændvidde i den variable åbenhed, hvorfor der skal tages højde for andre bidragsformer. En digital platform der primært skal servicere de bæredygtige flygtningelandsbyer med produktfiler skal også være åben for frivillige og velgørende bidrag. Visse produkter vil således kunne tilbydes kvit og frit, endda som part af en lokal kommerciel produktion. Disse helt åbne licenser kan igen være et bidrage til flygtningelandsbyernes egenproduktion efter disse er færdigt etablerede og evt. hjælpe små entreprenører igang andre steder.

”Nesting” og deltagelse på platformen.
I dette nødhjælps koncept sigtes der mod at få etableret en digital platform der samler hele produkt programmet der er nødvendigt for etableringen af en bæredygtig flygtningelandsby. Som ovenfor beskrevet er det vigtigt at platformen udformes åbent og smidigt så den kan håndterer forskelligartede licenser overskueligt og enkelt. Platformen drives som en forretning ved at indgå royalty aftaler på de produkter der via licensen kan sælges direkte fra den. I aftalen vil platformens honorar for salget, typisk matche royalty beløbet til licens ejeren. Virksomheder der råder over det fornødne værktøj og som ønsker at tilbyde sig som producenter af produkterne, skal kunne registrere sig på platformen. Ved et køb fra platformen skal der således kunne henvises til en producent og leveringsform. Salget kan derved udvides til alle der har en producent i lokalområdet.

Som part af platformens funktionalitet skal der gives mulighed for nesting af andre platforme. I web terminologien betyder nesting at funktionaliteten mellem platforme skal kunne samarbejde eller at en platform kan indlejres i en anden. I dette tilfælde skal nesting forstås som indlejring. Platformens funktionalitet skal kunne foretage uploads af andre allerede etablerede platformes åbne produkt sortimenter. Produkter der allerede har indgået en royalty aftale hos andre platforme kan ikke indbringe et honorar ved salg på denne platform. Ideen er at samle alle åbent licenserede produkter på platformen, altså en art Wiki for open source hardware, for at booste opmærksomheden om platformens egne produkter såvel som open source hardware generelt. Samme åbne upload funktionalitet kan også anvendes til frivillige og private bidrag. Produkterne herfra skal blot have åbne licenser og kunne indpasses i en præsentations skabelon- en template, der har til formål at holde sortimentet relativt ensartet og overskueligt. Ved at holde platformen helt åben øges opmærksomheden om den samtidig med at alle bidrags former kan indpasses.

Beskrivelse af bæredygtig beboelsesenhed samt skaleringsmodel.
I byplanlægning i dag tales der ofte om samlokalisering. Dette betyder at beboelse i et vist omfang blandes med kultur, forretning, let erhverv og offentligt- byggeri. Dette bidrager til en højere grad af liv og variation i byen. For en bæredygtig flygtningelandsby vil samme ide om samlokalisering give mening, endda på en endnu dybere måde. Produktionsforløb der skal kunne gentages bæredygtigt, kræver at en række funktioner grupperes i kapacitets afstemte enheder. Man kan her tale om klynger af funktioner der er afpasset til hinanden så kapacitets problemer ikke opstår. Da den bæredygtige flygtningelandsby anvender produktive containere, består afstemningen af forbrug og kapacitet mellem disse. F.eks. kræver et par cnc fabrikations containere en vis mængde energi og bemanding der igen fordrer beboelse og fødevare produktion. Dette vil igen proportionere sanitet, vand og genbrug. En klynge af funktioner skal altså omfatte det totale billede af forbrug og produktion i en form hvor ressourcer og gentagelses mønsteret ikke ødelægges. I videreudviklingen af dette koncept er det vigtigt at få oparbejdet et testet og afprøvet program for realiseringen af disse klynger. Når først kapacitets forholdet af de mest basale funktioner er kendt, kan de anvendes som udbygnings strategi for en landsby. En eller flere klynger kan opføres af gangen så det stabiliserende grundlag for landsbyen ikke brydes. Funktions klyngerne bliver dermed til det skalerings værktøj der sikrer bæredygtigheden i udbygningen af flygtningelandsbyerne. Da alle nødvendige produkter til at etablere sig i bæredygtighed bliver part af internet platformen, kan både bæredygtigheden og virksomhederne omkring dette udbygges ad den vej. Systemet vil kunne anvendes isoleret som bæredygtig produktion eller beboelse langt ud over en flygtningelandsbys kontekst.

Koncept for bæredygtig finansiering.
Det andet organisatoriske element består af en fond der kan yde finansiering på bæredygtige vilkår. Tanken er her at gå skridtet videre fra den kendte crouwdfunding til at opbygge en fond der tilbyder billige lån på vilkår der sikrer at spekulation i det finansierede ikke er mulig. Det er fondens formål at vokse for løbende at kunne blive ved med at yde billige lån til flere.
Fondens vækst må ikke ske på beggrund af spekulation med fondsmidlerne, hvilket betyder at den alene kan basere væksten på renter fra lånene. Fonden grundlægges som en non-profit selvejende institution med en stram juridisk binding til at forblive som sådan.
Det antages, at det er muligt at yde lån i denne form der er billigere end bank og kreditforeningslån. Renten får herved en anden betydning end i traditionelle lån. Da lånet ikke er en kredit/pengeskabelse der ydes som en profitabel vare men er et lån der ydes ud fra et videreførelses princip, bliver renten betaling for fondens drift og vækst.
At vælge en bæredygtig finansieringsform betyder altså at renten medvirker til at andre og helst flere, får samme mulighed for at få samme billige finansiering. I den forstand fungerer fonden som en social økonomisk virksomhed der understøtter flygtninge samt svage og udsatte grupper.
Fonden skal være forpligtet på hovedsageligt at yde lån til løsninger fra internet platformen. Med andre ord skal den understøtte de åbent licenserede initiativer, der som minimum er blandinger af kommercielle og velgørende, eller rene velgørende løsninger. I det ovenfor beskrevne, er der redegjort for at bæredygtig flygtningehjælp i dette koncept betyder at stabiliseringen i høj grad sker gennem flygtningelandsbyernes evne til selv at kunne producere varer og basale fornødenheder.
Det er derfor en målsætning for dette koncept arbejde at finde modeller for bæredygtig finansiering, hvor flygtningelandsbyer efter en etablerings periode selv kan bidrage til fonden.
Dette er et af kernepunkterne i dette udviklingsarbejde. Er det muligt gennem de rette organisatoriske løsninger og finansielle modeller at opnå uafhængighed for flygtninge- og andre svagt stille grupper, gennem stabiliserende bæredygtighed, der kan medvirke til at støtte endnu flere fremover?.
Dette svar er endnu ikke fundet og kræver en udbygning af arbejdsgruppen bag konceptet.

Forening og samarbejde.
Det mere overkommelige tredje organisatoriske element i konceptet er at danne en forening hvis formål det er at samle og formidle erfaringerne fra projektet. Foreningen har også til formål at varetage en formidling af samarbejde mellem social økonomi, bæredygtighed, open source hardware/software, alternativ økonomi samt platforms baserede organisationer. Der opstår lige nu mange blandingsformer af de ovennævnte koncepter men der findes endnu ikke et sted hvor dette præsenteres samlet. Foreningen vil blive organiseret på samme måde som internet platformen til produktionsfilerne, med nesting som et bærende princip. Gennem en åben upload mulighed skal foreningen opbygge en internet platform der skal gøre det muligt at samle disse erfaringer og medvirke til at diskutere og videreudvikle dem.

Start og indledende præsentation.
Det indledende projekt vil blive præsenteret på Det Fælles Bedste´s folketræf i Lejre d.22.04.16. Her vil konceptet blive diskuteret mere udførligt og der vil blive afholdt en workshop som del af idéudviklingen.

Eventuelle spørgsmål og kommentarer er velkomne.

Kontaktpersoner:
Jørgen Olesen, email. joergen.olesen.privat@gmail.com
Per Bach, email. per@socialeentreprenorer.dk