skip to Main Content

Ny inspiration til udsatte boligområder

Projektet Boligliv i balance er på jagt efter forandringskraften i de udsatte boligområder. I den forbindelse er der netop udgivet et nyt digitalt inspirationskatalog fra Realdania, som Socialt Udviklingscenter SUS har været med til at udvikle.

Selv om der er mange gode indsatser i boligområderne, er der fortsat en række boligområder rundt om i Danmark, der oplever problemer.

Med projektet Boligliv i balance afsøger Realdania forandringskraften i de udsatte boligområder.

I projektet har tre rådgiverteams med forskellige faglige specialer har med afsæt i boligområderne Vollsmose i Odense og Værebro Park i Gladsaxe undersøgt det komplekse samspil mellem udsatte boligområders fysiske, sociale og organisatoriske vilkår.

De tre teams har udviklet 31 ideer og 6 scenarier, som præsenteres i idekataloget og som spænder vidt. De handler både om rammevilkår på samfundsniveau, om udvikling på områdeniveau og om livskvalitet for den enkelte beboer.

Det er håbet, at ideerne kan inspirere politikere, kommuner, boligorganisationer, afdelingsbestyrelser og beboere til nytænkning og blive afsæt for en øget fælles indsats for at skabe varig positiv udvikling i udsatte boligområder.

Se inspirationskataloget her

Læs mere om Boligliv i balance på Realdanias hjemmeside her

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top