Indonesien er et af verdens fattigste og mest affaldsbelastede lande, og er en af…
Green Rooms – nyt non-profit hotel i London
I foråret 2016 åbner Storbrittaniens første non-profit hotel Green Rooms. Hotellet vil tilbyde bolig og arbejds-faciliteter til kunstnere der ønsker et længere arbejds-ophold i London, og samtidig skal stedet fungere som et kreativt samlingspunkt for kunstnerne, en række af områdets kulturinstitutioner og de lokale beboere.
Projektet er startet af kunstner og iværksætter Nick Hartwright, som bl.a. står bag non-profit projektet The Mill Co. Project. Hans ærinde med Green Rooms er at kunne tilbyde besøgende kunstnere et sted at bo og arbejde som er til at betale, som sideløbende kan være med til at bidrage til nye samarbejder og initiativer i lokalområdets kulturelle tilbud.
Hotellet har adresse i Wood Green-området i det nordlige London. Bygningen der skal huse det nye initiativ er en Art Deco-bygning fra 1925, der bliver nyrenoveret og indrettet med både traditionelle hotelværelser og lejligheder til beboelse over længere tid. Desuden vil Green Rooms byde på en café og flere barer, samt forskellige arbejdslokaler og en teatersal der kan bruges både til træning og egentlige forestillinger. Desuden vil stueetagen huse en restaurantfacilitet, hvor hvor nyopstartende restauratører vil få mulighed for at opbygge deres virksomhed uden at skulle betale husleje det første år.
Hotellet samarbejder med en række af Londons førende kulturinstitutioner, f.eks. Royal Court Theatre og kultur-festivallen LIFT, og det lokale samarbejde betyder, at Green Rooms hver måned vil kunne tilbyde kulturarrangementer med gratis adgang for offentligheden. Projektet er støttet en række institutioner, herunder Londons bystyre og Arts Council England.
Green Rooms kan følges på Twitter her
Kilder:
ClearlySo
The Stage
London Hotels Insight
This Post Has 0 Comments