skip to Main Content
Magdas Hotel

Magdas Hotel

Magda Hotel er en socialøkonomisk virksomhed i Wien, som hjælper flygtninge og indvandre med et arbejde.

Virksomheden blev oprindelig grundlagt for at bevise værdien af socialøkonomiske virksomheder og for at introducere konceptet i Wien.

Det er Caritas i Wien, der står bag ideen og Caritas har også finansieret de 1,5 millioner euro, som projektet har kostet.

Mange flygtninge, som på helt lovlig vis har fået asyl i Østrig, vil gerne arbejde men har svært ved at få lov. Den problematik ønsker Magdas Hotel at gøre opmærksom på. Magdas mener at disse mennesker også fortjener en chance for at udvikle deres kompetencer frem for at være tvunget til at være afhængige af sociale ydelser. Ved at tilbyde flygtninge forskellige typer af arbejde er Hotellet på en stille og rolig måde med til at introducere dem til det østriske arbejdsmarked.

Hotellet har 78 værelser, der alle er møbleret med stilfulde genbrugsmøbler. Hvert enkelt rum er omhyggeligt dekoreret og har sit unikke særpræg. Der er ikke TV på værelserne, men hvis man får en stræk trang til at se TV eller film, kan man låne en tablet i receptionen.

Det er en meget international arbejdsplads, da hotellet har ansat mennesker fra 16 forskellige lande med meget forskellig baggrund. Til sammen taler de 23 forskellige sprog.
Magdas har i øjeblikket ansat 20 tidligere flygtninge. Der er også ansat en håndfuld meget erfarne fagfolk, der er med til at træne og vejlede de flygtninge, som er ansat på hotellet.

Magdas indsendte deres idé til hotellet og en simpel forretningsplan til European Social Innovation Competition og blev nomineret som finalister i 2013 konkurrencen.

Deltagelsen i European Social Innovation Competition var med til at give ideer til at udvikle virksomheden. Hotellet startede efterfølgende en uddannelse og lærlingeordning i partnerskab med fagfolk på store hoteller som et supplement til Magdas nuværende uddannelsestilbud.

I efteråret 2015 lancerede Magdas et praktik program for uledsagede mindreårige, eller flygtninge under 18 år.
Magdas Hotel har bl.a. også været vært for European Social Innovation Competition´s mentor workshop i Wien.

Læs mere om Magdas Hotel på: www.magdas-hotel.at

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top