skip to Main Content

Social Innovation og socialøkonomiske virksomheder i Letland

This article is available in english “Social innovation and social entrepreneurship in Latvia

I denne artikel fortæller Margarita Lukjanska og Renāte Lukjanska fra Social Innovation Centre om centrets arbejde og om status for socialøkonomiske virksomheder i Letland.
Social Innovation Centre i Letland er en af de 6 støtteorganisationer for sociale iværksættere fra lande i den Baltiske Region, som Sociale Entreprenører i Danmark samarbejder med i projektet ”Social entrepreneurship development in Baltic Sea region”. Projektet er finansieret af EU´s ERASMUS+ program.

Af Margarita Lukjanska og Renāte Lukjanska d. 19.10.2014.

Social Innovation Centre – Hvad laver vi?
Social Innovation Centre (SIC) blev etableret i 2010 med det formål at styrke og udbrede viden om social innovation og socialt entreprenørskab, samt at fremme international og national erfaringsudveksling og etablere netværk for social innovation for på den måde at styrke den bæredygtige udvikling i samfundet som helhed.
SIC fungere også som medlemsorganisation for inkubatorer for studerendes virksomheder.

I løbet af de sidste 4 år har SIC gennemført flere succesfulde projekter relateret til socialøkonomiske virkosmheder og social innovation.Bitten Schei And Renate Lukjanska
Et af eksemplerne er det nordisk støttede projekt “Social Innovation – way of living“. Her blev der produceret to stk. informationsmateriale på lettisk “First steps in Social Business” og “Social Entrepreneurship guidelines, best practices and a summary of recommendations for Latvian Local and Regional Governments”. Der blev også produceret videos fra seminaret om social innovation og socialøkonomisk virksomhed, som er tilgængelige i biblioteket på SIC´s website. Med hjælp fra frivilllige indsamler SIC også materiale fra internettet relateret til social innovation og socialøkonomisk virksomhed og gør også dette tilgængeligt via SIC´s website.

SIC arbejder i øjeblikket sammen med “the Latvian Association of Local and Regional Governments” og studerende fra BA school of Business and Finance, om at gennemføre et forskningsprojekt gennem en større spørgeskema undersøgelse.
Målet er at afdække den nuværende situation for socialøkonomiske viksomheder og undersøge hvilke former for støtte- og support muligheder, der er tilgængelig for dem hos lokale og regionale myndigheder.
Vi er meget spændte på resultatet, som vil kunne indikere, hvilke tiltag der er nødvendige, ikke bare for at ideer til socialøkonomiske virksomheder bliver endnu mere populære, men også være med til at facilitere at de realiseres på national og regional niveau.

Socialøkonomisk virksomhed – stadig en ny ide
Socialøkonomisk virksomhed er stadig et nyt concept, der er under udvikling i Letland, og som endnu ikke er anerkendt som en økonomisk enhed.
Der er heller ikke lavet lovgivning, som definerer en socialøkonomisk virksomhed, og specificerer hvilke forpligtigelser en sådan virksomhed har. Ligeledes er der heller ikke oprettet støtteordninger fra statslig eller kommunalt hold.

En af de første større undersøgelser på området i Letland – “Latvia towards Social Entrepreneurship” – blev gennemført af fonden “Providus” og “Latvian Civilian AllianceTen” og blev offentliggjort i 2012.

Siden da er der foretaget flere undersøgelser bl.a. en doktorafhandling af Lasma Dobele “Social Entrepreneurship Development Possibilities in Latvia”.
Hun påpeger bl.a. “at det påtrængende behov for socialøkonomiske virksomheder i Letland bl.a. skyldes det store antal fattige og den lave beskæftigelsesrate for social udsatte. Yderligere fremgår det, at i forhold til fattegdomsindikatorer (Gini index, inkomstandel (S80/S20), og fattigdoms risiko indexet), så er indikatorerne for fattigdom og inkomstulighed i Letland en af de højeste I EU. I 2010-2011 var ca en femtedel af Letlands befolkning er i risiko for at blive betragtet som fattige.”

Dette kan også være en af grundene til at mange enkeltpersoner forsøger sig med alternative måder at drive forretning på – og måske ikke tænker på om de kan kalde virksomhed for socialøkonomisk.

Socialøkonomisk virksomhed – på den letitske måde
I løbet af de sidste 5-6 år er der opstået en del socialøkonomiske virksomheder. De har selv forsøgt at finde den mest velegnede juridiske form og almindeligvis er de organiseret som NGO´er, foreninger, fonde eller aktieselskaber.
Nogle af organisationerne beskæftiger udsatte borger og producerer forskellige former for håndværk.
For eksempel MAMMU, der er en modevirksomhed som arbejder sammen unge udsatte mødre, og aktieselskabet LUDE, der ansætter seniorer, og som anvender potentialet i tekstilaffald til at skabe designertæpper.

Aktieselskabet Wooly Organic, producerer legetøj udelukkende fra naturlige materialer og ansætter mennesker med handicap og aktieselskabet SinaVita, der holder til i den lille og afsides liggende by Ludza producerer strikketøj og ansætter mennesker med handicap og mennesker fra social udsatte grupper.

Andre initiative drives som butikker for velgørenhed og sælger donerede produkter eller håndværk produceret af mennesker fra udsatte grupper.
Overskuddet går til forskellige sociale og vælfærdsmæssige forbedringer i samfundet, investeres organisationer eller går til at støtte forskellige velgørende tiltag.

Det gælder f.eks. butikken “Ziedot.lv“, der sælger håndværk lavet at socialt udsatte. Her går hele overskuddet til velgørende formål og til at støtte de udsatte mennesker, der leverer håndværk til butikken.
Otrā elpa” er også en butik for velgørenhed, som sælger produkter doneret af privatpersoner, organisationer eller locale kunstnere og håndværkere. Overskuddet investeres i forskellige sociale og velgørende projekter.
Pogotava” er en lille butik som drives af et trossamfund “Wings of Hope” i byen Cēsis, og som sælger håndværksprodukter der er fremstillet af unge og mennesker fra udsatte grupper.

Aktieselskabet HOPP gør livet lettere for handicapped ved at producer trehjulede cycler. Det same gør Samaritan Association of Latvia, som tilbyder genoptræning, medicinske- og social services og alternativer til statens boliger for social udsatte.
Et af deres projekter er “Samaritans support at home” (“Samariešu atbalsts mājās”) og et servicetilbud “Safety button” (“Drošības poga”), som hjælper udsatte og ældre med at kunne leve et uafhængigt liv og kunne blive i eget hjem så længe som muligt. Hvis der opstår et behov eller en utryg situation kan de ældre eller udsatte trykke på en alarmknap, (en lille mobil enhed som de bærer på sig) og via opkald informere personale om problemet.
Et andet innovativt element i projektet er et special designet køretøj, som er et fuldt udstyret “plejehjem på hjul”.

 

Fonden “Mercy house” (“Žēlsirdības māja” ) tilbyder alternative boligmuligheder for unge med handicap.

Fondens arbejdsmetode er at hjælpe de unge med at finde deres egen vej til at blive økonomisk uafhængige.

Fonden tilbyder også beskæftigelse til de unge i cafeteriaet “Dižrausis”, der er specielt indrettet i forhold til tilgængelighed.
Selv om cafeteriaet ikke skaber et stort overskud – men der er ingen tab, og det må pt. anses for et fint resultat.

FIT – Fascinating ICT Tools for People with Disabilities

Den lettiske regerings initiative mht. socialøkonomiske virksomheder
Eftersom socialøkonomiske virksomheder er kommet mere og mere på dagsordenen både i EU og på national niveau, har Socialministeriet i 2013 nedsat en arbejdsgruppe, som skulle afdække den nuværende status for socialøkonomiske virksomheder i Letland.
Målet med arbejdsgruppen har også været at komme med anbefalinger til, hvordan man kan styrke udvikligen af stærke og bæredygtige socialøkonomiske virksomheder.
Arbejdsgruppens konklusion var bl.a. at der var behov behov for ny lovgivning for at regulere socialøkonomiske virksomheder.

Som resultat af anbefalingerne vil socialministeriet sammen med Finansministeriet, Økonomiministeriet og Justitsministeriet fra d. 1. december 2014 have et lovforslag klar omkring regulering af socialøkonomiske virksomheder.
Vi håber at lovforslaget kan være vedtaget og effektueret I løbet af 2015 og at det kan være met til at facilitere udviklingen af flere socialøkonomiske virksomheder i Letland. Men selv om der ikke er en legal form på plads – behøver det vel ikke at hindre os i at se efter nye måder hvorpå vi kan skabe positiv forandring i samfundet?

Kunstterapi workshop i Riga

Hvad kan du selv gøre i forhold til socialøkonomiske virksomheder og sociale iværksættere?
Hvis du ikke selv har fået en ide, kan du altid få inspiration fra nye sociale startups! Næste gang du hører en afsindig eller usandsynlig ide til, hvordan man kan redde verden eller gøre den til et bedre sted gennem utraditionelle midler og metoder fra venner, familie eller kolleger , så ønsk den pågældende person held og lykke (på en god måde) og støt dem på enhver tænkelig måde.
For man ved aldrig – nogen gange er de skøreste ideer dem som en dag bliver en realitet og som virker.

 

Læs mere om Social Innovation Centre i Letland: Klik her!

FOTOS:

Foto 1: “Social Innovation – Way Of Living Seminar”, oktober 2014. Bitten Schei tv. og Renate Lukjanska th.

Foto 2: “Social Innovation – Way Of Living Seminar”, oktober 2014. Fra workshoppen “Biggest society challenges and their possible solutions”.

Foto 3: Besøg i Rybnik, Poland, i forbindelse med EC Lifelong Learning Programme Leonardo da Vinci Partnership action project “FIT – Fascinating ICT Tools for People with Disabilities”, april 2013.

Foto 4: Foto 4: Fra Riga i Letland september 2014. Kunstterapi workshop i forbindelse med “FIT – Fascinating ICT Tools for People with Disabilities” der er en del af “EC Lifelong Learning Programme Leonardo da Vinci Partnership action project”

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top