skip to Main Content

Det Sociale Vækstprogram forlænges

Beskæftigelsesministeriet har besluttet at forlænge Det Sociale Vækstprogram med fire nye runder i perioden fra august 2014 til efteråret 2016.

Forlængelsen betyder at yderligere 20 socialøkonomiske virksomheder får mulighed for at deltage i programmet og dermed få styrket deres forretningsmæssige kompetencer.

Programmet for de næste 20 virksomheder vil på de succesfulde erfaringer fra 2013-2014, men samtidig styrkes mulighederne for at de deltagende virksomheder kan få sparring efter endt deltagelse i programmet ligesom der også bliver mulighed for at søge om økonomiske midler til at sætte nogle af de aktiviteter i gang, som virksomhederne udvikler igennem deres deltagelse i programmet.

Der er stor tilfredshed blandt de virksomheder, der hidtil har deltaget i programmet, og flere har udviklet sig betydeligt gennem det intensive forløb. Blandt andet har Kaffe Fair i Aalborg forbedret økonomien og arbejder på at overtage yderligere kantinedrift for Aalborg Kommune, mens Send Flere Krydderier er kommet tæt på at åbne ny restaurant på Nørrebro.

Der er ansøgningsfrist til næste runde af Det Sociale Vækstprogram d. 6. juni 2014 .
Ansøgningsskema forventes klar i starten af maj 2014, og runden vil løbe fra august til december 2014.

Det Sociale Vækstprogram er finansieret af Beskæftigelsesministeriet og drevet af Den Sociale Kapitalfond Management, i samarbejde med Symbion og Center for Socialøkonomi. Desuden bidrager KPMG, og Accura med specialiseret finansiel og juridisk rådgivning til deltagervirksomhederne. Teknologisk Institut varetager evalueringen af programmet.
Udover at drive Det Sociale Vækstprogram investerer Den Sociale Kapitalfond også i sociale virksomheder med støtte fra TrygFonden.

Læs mere: Klik her!

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top