skip to Main Content

Aarhus Hjælper

Aarhus Hjælper er en velgørenhedsforening primært med frivillige aarhusianske borgere, som ønsker at hjælpe og støtte udsatte børn, unge og voksne, som er bosiddende i Aarhus Kommune.
Under mottoet “Ingen kan hjælpe alle – men alle kan hjælpe nogen” vil Aarhus Hjælper rejser midler gennem begivenheder og arrangementer, som enten udløber fra eller finder sted i Aarhus.
Et af arrangementerne er Aarhus Hjælpers charityfest fredag d. 3. Januar 2014, som er et stort velgørenhedsarrangement i Bellevuehallen i Risskov. Her forventer man 640 betalende gæster, som vil kunne nyde lidt godt at spise, tilberedt og serveret af socioøkonomiske virksomheder. For underholdingen står blandt andet Lars Muhl, Mek Pek og Viggo Sommer. Lisbeth Zornig Andersen vil i løbet af aftenen fortælle sin egen historie.
Det skal være en fest i den gode sags tjeneste, hvor næsten alle arbejder frivilligt, og billetter til festen vil inden længe kunne købes via
Billetlugen

Aarhus Hjælper har for 2013-14 indgået et partnerskab med Lisbeth Zornig Andersen(tidligere formand for Børnerådet) og Zoring Fonden, som er en almennyttig fond som har stor erfaring med at hjælpe familier på kanten, og fonden er udvalgt i 2013, til at vurdere hvilke børn og familier, bosiddende i Aarhus kommune, de indsamlede midlerne skal tilfalde.

Aarhus Hjælper holder stiftende generalforsamling d. 16. august kl. 17.30 i Bellevuehallen i Aarhus

Læs mere og følg Aarhus Hjælper på facebook: Klik her! 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top