skip to Main Content

The Future of Social Impact Investment

Sir Ronald Cohen er formand for Big Socity Capital og ophavsmand til British Venture Capital og har arbejdet en del for at fremme financielle investeringer, der kan fremme social effekt.

I et webinar for Haward Business Review fra d. 19. april “The Future of Social Impact Investment” kommer han ind på at non-profits og velgørende organisationer, der arbejder for at skabe sociale forandringer, er hæmmede i deres indsats fordi de ikke kan skaffe den nødvendige kapital for at opskalere deres indsats. Meget mere kunne gøres for at skabe virkelig positiv social forandring og Social iImpact Investment og Social Impact Bonds . Kan være  nogen af midlerne til dette.

Det virkelig smarte ved Social Impact Bonds (SIB), som Sir Ronald Cohen sammen med det britiske justitsministerium var med til at introducere i England i 2010, er at man her får linket den økonomiske fortjeneste til den sociale effekt.
Det fungere f.eks. på den måde at staten er interesserede i at gøre noget ved raten for gentagende kriminalitet (at straffede efter endt afsoning begår ny kriminalitet). Hvis raten for gentagende kriminalitet kan sænkes nogle procent, er det lig med en stor besparelse for staten. Denne besparelse er staten villige til at dele med de organisationer, der arbejder med at hindre kriminelle i at begå ny kriminalitet og med investorer.

Hvis en organisation har succes med sit arbejde, og det er med til at sænke raten for gentagende kriminalitet, udløser det, efter en bestemt nøgle, en værdistigning på de Social Impact Bonds investorerne har køb. Så en investor får både social effekt og økonomisk gevinst. Det er altså ikke den økonomiske omsætning, men den sociale effekt der bestemmer værdistigningen.
Yderligere er fordelen ved denne konstruktion at staten får meget mere fokus på en forebyggende indsats frem for symptombehandling.

Social Impact Bonds vil i dansk sammenhæng være et meget interessant instrument, i forhold til den aktuelle diskussion mht. at skaffe den nødvendige kapital til udvikling af socialøkonomiske virksomheder.

Se slides og hør dette spændende webinar, som er en rigtig fin indføring i Social Impact Investment og Social Impact Bonds: Klik her!

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top