skip to Main Content

fødevarerBanken har uddelt måltid nr. 1.000.000

fødevareBanken er opstået som svar på to samfundsproblemer, der trods deres alvor kun sjældent giver overskrifter i medierne: madspild og madfattigdom. På den ene side smider vi hver dag store mængder mad ud. På den anden side er vi vidner til, at en større gruppe af socialt udsatte til tider oplever sult og dårlig ernæring.

Derfor har fødevarerBanken siden 2008 dagligt samlet mad ind hos grossister, supermarkeder, producenter og andre steder, hvor der er for meget af den, og kørt den hen, hvor der er for lidt: Sociale hjælpeorganisationer og projekter, der hjælper børn, kriseramte mænd og kvinder, hjemløse, beboere på asylcentre, stofmisbrugere, psykisk syge og mange andre af samfundets svageste.

Udover den daglige indsamling af overskudsvarer organiserer fødevarerBanken også private fødevareindsamlinger på arbejdspladser, skoler og i supermarkeder.

Meget madspild er undgået og mange der har manglet har fået mad, og i denne måned har fødevarerBanken så kunnet uddele sit måltid nr. 1.000.000.

Succesen skyldes i høj grad de mange frivillige i fødevareBanken, som har været og er klar til at bruge tiden på at hente og bringe. Men også de mange firmaer med hjertet på rette sted, som donerer mad og udstyr – fordi de mener, at det er en fælles opgave at tage sig af de borgere, der har behov for hjælp. Samtidig har en række fonde og offentlige instanser været villige til at investere i denne måde at stoppe madspild og hjælpe dem, der har behov.

Men fødevarerBanken hviler ikke på laurbærene, fødevareBankens plan er nemlig at udvide arbejdet til hele landet, så man inden 2020 kan uddele 12 millioner måltider – hvert år. Det sker bl.a. fordi man løbende får henvendelser om, hvorvidt det er muligt at oprette en fødevarebank i Odense, Aalborg, Aarhus og mange andre steder i landet.

Det er muligt at blive fast bidragsyder til fødevarerBanken. Hvis man f.eks. sætter 50 kroner ind, kan fødevarerBanken dele mad ud for 200 kroner.
Men alle beløb er velkomne.
Reg. nr.: 8401
Konto nr.: 0001126459

Læs mere om fødevarerBanken: Klik her!

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top